Tekst: Peter Widmer og Jakob Wandam
Foto: Peter Widmer
L Wood Joy, der har eksisteret et par år, åbnede dagens musikprogram på Jam Days-festivalens tredje dag. Trioen har to fuldlængde cd’er bag sig, nemlig studiealbummet Gumbo og live-cd’en BoogieRollSwingJazz med en titel, der opsummerer, hvad bandets musik drejer sig om.
Lasse Skov
Når L Wood Joy giver koncert, får de ofte forstærkning af nogle blæsere, og på denne dag var L Wood Joy flot suppleret af det glimrende ensemble The Horns of Fire.
L Wood Joy består af tangentmanden og sangeren Lasse skov, bassisten Jakob Riis og trommeslageren Morten Lyngsøe. De to sidstnævnte synger også kor.
Alle tre er de musikere, der kan deres kram, og det samme kan kun siges om dagens blæsertrup – The Horns of Fire – der bestod af Gert William Knudsen på tenor- og barytonsaxofon, Jeppe Højgaard på altsaxofon, trompetisten Henrik Hou og trombone-manden Stefan Ringive.
Scoresang
Publikum blev diverteret med ti numre i alt – alle af pæn længde. Blandt andet fik man en fornem, swingende udgave af Bobby Troups rhythm & blues-standard “Route 66” fra 1946.
Jakob Riis
L Wood Joys egne numre var dog også pænt repræsenteret på dagens sætliste. Således serverede musikerne “en scoresang,” Riis/Lykkegård-kompositionen “Walking my baby” – en velfungerende boogie-blues, der virkelig tog kegler.
Desuden var det dejligt, at alle musikerne udstrålede smittende spilleglæde og konstant havde smil på læben.
Og der var mere scoring i form af “en latino-scoresang,” “Make you feel so good”, med gode, elegante temposkift og fint horn-arbejde
Fester
Henrik Hou
Herefter fulgte den blidt vuggende “Friday night” – “om at tage de fester, som byder sig.” Her bemærkede man blandt andet en fin lille trompetsolo ved Henrik Hou.
I det hele taget var det en fornøjelse at opleve smældende The Horns of Fire, der med selvfølgelighed, indbygget selvtillid og humor trykkede den af konstant på beundringsværdig vis.
Så var det ryste- og bagetid med Lasse Skov-nummeret “Shake ‘n bake”. Titlen er, fortalte Lasse Skov, hugget fra en taxachauffør i New Orleans.
“Shake ‘n bake” var et swingende, pågående rock-nummer med fedt pianospil ved Lasse Skov.
En skylle
Morten Lyngsøe
Under det følgende nummer – “Hey little baby” fra albummet Gumbo – åbnede himlens sluser sig med en ordentlig skylle, der sendte publikum i dækning, mens L Wood Joy og The Horns of Fire ufortrødent spillede videre. Godt gået!
Regnvejret var dog kortvarigt, så publikum dukkede frem fra deres skjul til blues-nummeret “Good loving” af Riis/Skjerning. Også denne komposition findes på Gumbo.
Med “Good loving” sluttede L Wood Joy og The Horns of Fire deres glimrende, medrivende, udadvendte og super-velspillede første sæt, der var en sand fornøjelse at overvære.
Stefan Ringive
Endnu et sæt
Cirka en time og tre kvarter senere var L Wood Joy og The Horns of Fire tilbage på scenen i Farvergården med endnu et sæt bestående af egne kompositioner og udvalgte covernumre.
Af førstnævnte fik vi blandt andet den nye sang “Just set me free” og en swingende “Dance all night”.
Faret vild i New Orleans
Herefter sang Lasse Skov om at være “Lost in New Orleans” – en sang, der ifølge ham selv var inspireret af en konkret oplevelse af faktisk at være faret vild, men som også var en hyldest til byen og dens musik, spillet i den karakteristiske New Orleans-rhythm & blues-stil med en fin klaversolo af Skov.
Jeppe Højgaard
Så fulgte en heftig version af boogie-woogie/R&B-klassikeren “Mess around” (et hit for Ray Charles i 1953), som Lasse Skov benyttede til at introducere bandet til tonerne af Jakob Riis’ bas, inden Jeppe Højgaard gav en solo på altsaxofonen.
Ekstranumre
Sættet sluttede med Riis/Skjerning-kompositionen “House of blue lights”, men der var naturligvis også plads til ekstranumre. Det første af disse var “Big chief”, skrevet af Earl King og indspillet af New Orleans-legenden Professor Longhair i 1964. Det blev en herlig, forlænget udgave med plads til soloer både fra Gert William Knudsen på tenorsaxofonen, Stefan Ringive på trombonen og Morten Lyngsøe på trommerne.
Publikum havde efterhånden fulgt Lasse Skovs opfordring til at danse med, og særligt ét par vakte stor begejstring med en imponerende opvisning foran scenen.
Gert William Knudsen
Jumpy
Og da næste optrædende endnu ikke var klar på Amfiscenen ved siden af, rystede L Wood Joy og The Horns of Joy endnu et ekstranummer ud af ærmet, en jumpy version af Hank Williams’ “Jambalaya (on the bayou)”.
Hermed kunne publikum vandre videre ud i Jam Days-aftenen med L Wood Joys New Orleans-toner stadig ringende i ørerne. Dem hører man meget gerne igen.
The Horns of Fire