Af Jakob Wandam
Forleden kaldte denne skribent i en Facebook-opdatering Big Creek Slim for Danmarks vel nok bedste bluessanger lige nu. Anledningen var release-koncerten for hans nye album, Keep my belly full. Og lad det være sagt med det samme: Albummet cementerer hans position. Med en mørk, dundrende stemme placerer Marc Rune alias Big Creek Slim sig et sted mellem Muddy Waters’ dybe, men varme vokal og Howlin’ Wolfs raspende gravrøst. Læg hertil et guitarspil, der ikke er flashy, men indfølt, råt og udtryksfuldt, og der tegner sig et billede af et af de bedste navne i dagens danske bluesmiljø.
Lige som forgængeren, Hope for my soul fra 2015, er albummet produceret af Peter Nande, og den musikalske grundstamme er også den samme: Slim selv på vokal og guitar, Nande på mundharpe, Paul Allen Jr. på bas, Jens Kristian Dam på trommer, Nathan James på guitar og Troels Jensen på guitar og klaver. Hertil kommer en håndfuld gæster, bl.a. guitaristen Ronni Boysen fra Nandes band og Miriam Mandipira, der synger duet med Big Creek Slim på ”Precious memories”.
I en genre med så stærke konventioner som bluesen kan det måske være vanskeligt som nutidig udøver at finde sit ståsted. Nogle følger genrens naturlige progression ind i et mere rocket eller soulet lydbillede, andre tilfører den måske elementer fra mere eksotiske, verdensmusikalske kilder. Big Creek Slim er traditionalist (”Vi spiller ikke noget Gary Moore,” bekendtgjorde han med en vis stolthed ved benævnte koncert): Han holder sig i det store hele inden for delta- og Chicago bluesens rammer, men i stedet for at blot at genindspille de gamle travere af Robert Johnson og Willie Dixon, viser Marc Rune, at han mestrer formen og kan skrive nye numre, hvis største kvalitet netop er, at de lyder, som om de blev skrevet for 60-90 år siden, og samtidig undgår de værste klichéer. Således er syv af pladens 13 numre skrevet af Big Creek Slim selv, mens resten er velvalgte covernumre af hævdvundne navne som Tommy Johnson og Son House.
Alligevel er det, som om Big Creek Slim har bevæget sig lidt længere ud af sin comfort zone end tidligere. Således er der gospeltoner at spore både på J.B.F. Wrights ”Precious memories”, der ud over Miriam Mandipira-vokalen også byder på andægtigt tangentspil af både Troels Jensen (klaver) og Kjeld Lauridsen (orgel), og på den traditionelle ”Sink ’em low”. Det klæder bestemt Big Creek Slim at bevæge sig ind på dette område.
Man hører endog den latin-jazzede inspiration, som er et resultat af Slims ophold i Brasilien, på hans ”Mrs. Headache”. Men ellers er det delta blues og Chicago blues, der præger billedet på Keep my belly full. Pragtfulde, rå delta-numre af henholdsvis Tommy Johnson (”Bye bye blues”) og Son House (”Dry spell blues”) åbner og afslutter albummet. Skæring nr. 2, ”You don’t love me”, er en boogie i John Lee Hooker-stil, hvor Peter Nandes mundharpe kommer i gear, og titelnummeret er en herlig akustisk country blues.
Luther ”Snakeboy” Johnsons ”Woman don’t lie” er en funky Chicago blues, komplet med call-and-response-korpiger og en fed, huggende guitarsolo. Troels Jensens sublime klaverspil indleder derefter ”Alright baby”, en slow blues i klassisk Chicago-stil. ”Do somebody wrong” swinger i stor stil, ikke mindst på grund af Jens Kristian Dams jazzede trommespil, og så går der ellers Elmore James i den med den riff-bårne ”Tell me baby”.
Jesse James’ ”Lonesome day blues” er en boogie-woogie, naturligvis igen med Troels Jensen i en central rolle, mens den instrumentale band-komposition ”Cockfight” er præget af en Ennio Morricone/surf-lyd, der giver mindelser om nylig afdøde Lonnie Mack.
Det er således et lidt mere alsidigt album, end vi tidligere har hørt fra Big Creek Slim, men stadig med den ene fod plantet i Mississippi-deltaet og den anden dansende på Chicagos bluesklubber. Producer Peter Nande, der om nogen forstår denne tilgang til genren, har endnu en gang formået at skabe en knivskarp lyd, der samtidig bevarer det rå live-udtryk, som Slim har, når han er bedst. Med Keep my belly full slår Big Creek Slim sit navn fast som en af de stærkeste kræfter på den danske bluesscene anno 2016.