Under radaren: Alain Apaloo

Alain Apaloo
Foto: Jakob Wandam

Tekst: Jakob Wandam

Har man fulgt især den københavnske bluesscene igennem de sidste 10-15 år, er man helt sikkert stødt på navnet Alain Apaloo. Den togolesisk-fødte guitarist, sanger og sangskriver har utallige optrædener på Mojo Blues Bar på samvittigheden, både som solist og i forskellige duo-, trio- og bandkonstellationer.

Alain Apaloo har dog også gjort sig bemærket på landsplan, både med koncerter og pladeudgivelser. Han vandt Danish Blues Challenge i 2009 og deltog året efter ved International Blues Challenge i Memphis, Tennessee, hvor han opnåede en tredjeplads i folk blues-kategorien.

Alain Apaloo
Foto: Jakob Wandam

Alligevel er Alain Apaloo ikke hvermandseje, måske fordi han sjældent spiller ren blues, men blander den med jazz, vestafrikanske musikformer m.m.

Derfor er Alain Apaloo et oplagt emne for Bluesnews.dk’s artikelserie ”Under radaren”, hvor vi kigger de danske bluesmusikere i kortene og kaster lys over deres indspilninger, både de kendte og mindre kendte.

Via Spotify-playlisten nederst i artiklen kan du lytte med på meget af den omtalte musik.

Togo

Alain Dodji Apaloo blev født i Aneho i den vestafrikansk stat Togo i 1976. Her spillede han afrikanske trommer og sang i katolsk kirkekor fra barnsben, men begyndte at modtage guitarundervisning som 11-årig.

Ti år senere flyttede han til nabolandet Ghana og begyndte at spille med den lokale afropop-stjerne Kojo Antwi. Alain Apaloo spillede nu både guitar og bas. Den første pladeudgivelse med Alain Apaloo på rollelisten, som vi har kunnet verificere, er således Kojo Antwis Afrafra (1998).

I Ghana mødte Alain Apaloo også den schweiziske etno-jazzmusiker Gabriel Schiltknecht, som sammen med sin bror Roland havde bandet Schildpatt. Apaloo fulgte med til Schweiz i 1997, hvor han begyndte at arbejde sammen med Schiltknecht-brødrene. Han kan høres på elbas på Tunsch (1999), et duo-album af Roland Schiltknecht og Alan Kushan, som spiller henholdsvis hakkebræt og santur – begge en slags dulcimer. Alain Apaloo spillede på numrene ”Gib Acht” og ”Alptraum”.

I 2006 hørtes Alain Apaloo igen på plade sammen med Schiltknecht-brødrene og Alan Kushan. Det skete på albummet SHA, krediteret til Peeni Waali vs. Schildpatt (Peeni Walli er et pseudonym for den schweiziske producer Victor ”Fizzè” de Bros). SHA indeholder to versioner af nummeret ”Der mit den Dervisch tanzt” med Alain Apaloo på bas.

Rykkede til Danmark

På dette tidspunkt var Alain Apaloo ikke længere bosat i Schweiz. Han rykkede nemlig til Danmark i 1999, hvor han blev optaget på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Apaloo begyndte også at optræde på Mojo Blues Bar, samtidig med at han indledte samarbejder med jazzmusikere som den franske fløjtenist Mariane Bitran og saxofonisten Simon Spang-Hanssen.

Det udmøntede sig i første omgang i albummet A place for you (2003), indspillet af Mariane Bitran Quartet featuring Alain Dodji Apaloo & Ignacio Guerra Acosta. Kvartetten bestod af Bitran, Poul Reimann, Thomas Fonnesbæk og Anders Mogensen, Alain Apaloo var på guitar, og den cubanskfødte Ignacio Guerra Acosta spillede batá-trommer.

Albummet indeholdt blandt andet den traditionelle togolesiske sang ”Domé” i et arrangement af Apaloo.

På Mariane Bitrans 2006-album All one spillede og sang Alain Apaloo på ”Cigaretia” (sammen med Dawda Jobarteh). Han havde også skrevet både dette nummer og skæringen ”Abobo”.

Samarbejdet med Simon Spang-Hanssen skulle siden blive foldet mere ud, men i første omgang var Alain Apaloo med på Spang-Hanssens album The riddle, som blev indspillet i 2005, men først udsendt i 2008. Apaloo var gæsteguitarist på nummeret ”Bluesando”.

Bluesfans

Mere traditionelle bluesfans kunne høre Alain Apaloo på Kenn Lending Blues Band-cd’en Still payin’ dues (2005). Her medvirkede Apaloo på vokal og percussion på ”Walk down”.

Alain Apaloo var også med på den ghanesisk-danske slagtøjsspiller Ayi Solomons 2008-album Themes of hope. Apaloos guitar kunne høres på otte af pladens elleve skæringer.

Selv havde Alain Apaloo gang i flere bandprojekter. Et af dem var bluesbandet Mezzy Slide & the Crew.

Et planlagt album med gruppen så aldrig dagens lys, men en smagsprøve kunne høres på The Copenhagen blues sessions, vol. 3 (2006) i form af nummeret ”Time to go”. Her spillede Alain Apaloo sammen med Morten Ankarfeldt (bas), Martin Seidelin (trommer) og Jarno Varsted (mundharpe) samt en flok andre Mojo-stamfolk på kor.

Et andet projekt var det genremæssigt alsidige Bleu, som Alain Apaloo dannede sammen med sangerinden og electronica-kunstneren Thulla. De udsendte albummet Blue city i 2008 med tekster af Thulla og musikken skrevet af duoen i fællesskab.

Soloalbum

Inden da havde Alain Apaloo imidlertid udsendt sit første soloalbum, Flying vision (2007). Pladen indeholdt Alain Apaloos egne, afrikansk-påvirkede bluessange, og blandt de medvirkende så man kendte ansigter som Morten Ankarfeldt, Thulla og Ayi Solomon, Jarno Varsted og Jacob Rathje (begge fra Young Comets) og Lea Thorlann.

Samme år spillede Alain Apaloo dobro på et enkelt nummer på Alouises (Louise Nipper) album Go on and judge! Sangen hed ”Long distance”, og Nipper gengældte tjenesten som tekniker på Alain Apaloos næste pladeprojekt, Flood gate (2009) – en rolle, hun i øvrigt også havde spillet på Ayi Solomons Themes of hope.

Med i Alain Apaloos ApiPipo, som det nye band kaldtes, var blandt andre Ayi Solomon, Mariane Bitran, Simon Spang-Hanssen og Morten Ankarfeldt, og i koret hørte man Sahra da Silva m.fl. Albummet fusionerede jazz og funk med vestafrikansk blues med mere og bestod hovedsageligt af Alain Apaloos egne kompositioner og arrangementer.

I 2009 hørtes Alain Apaloo også på endnu et Ayi Solomon-album, Life force. Han medvirkede som guitarist på ”Ameje wane” og ”Akutu”. Og både Apaloo og Solomon var med på den togolesiske slagtøjspiller Yawo Sylvester Agbedoglos Mepoté (2009), hvor også Mariane Bitran, Simon Spang-Hanssen og kora-spillerne Basiru Suso og Dawda Jobarteh var blandt de optrædende.

Færøsk bassist

Et samarbejde med den færøske bassist Arnold Ludvig blev indledt på MonkeyRats album Fuck the Jante law (2010). MonkeyRat var en funk/spoken word-duo, som Ludvig havde dannet sammen med vokalisten Anna Iachino, og Alain Apaloo spillede guitar på fem numre.

Siden indgik Alain Apaloo i Arnold Ludvig Sextet (sammen med blandt andre Mariane Bitran og Simon Spang-Hanssen) på albummene Voyages (2013) og Iceland (2016).

Isbryder (2012) var et dobbeltalbum, hvor Alouise på cd2 lod forskellige musikere om-arrangere sange fra hende katalog. Alain Apaloo havde bearbejdet ”Hjertestop” og ”Jeg vil gerne gi’ dig vinger” og sang også kor på ”Prikker à Pedersen, Skipper, Bevórt & Allpass”. På neo-soul-sangerinden Kamilia Amélies album Come what may fra samme år spillede Alain Apaloo guitar på sangen “Music’s gonna save me”.

Navnet Project Mountain Yorokobu dækkede over et bandprojekt med roterende besætning og med designeren (og trommeslageren) Henrik Vibskov som primus motor. De spillede improviserede koncerter på Louisiana og Museum Jorn i forbindelse med kunstudstillinger, og musik fra de to koncerter blev udgivet på vinyl. På Session 1 – Louisiana (2012) var Alain Apaloo blandt de medvirkende sammen med blandt andre Ane Trolle og Ayi Solomon.

Grønlandsk singer/songwriter

Både Apaloo og Solomon var med på den grønlandske singer/songwriter Rasmus Lyberths 2014-udgivelse Alaatsinaassuseq aquttoralugu/ Nysgerrighed som styrmand. I 2019 gentog de succesen på Inuunerup oqarfigaanga/Livet skal leves på ny.

Endnu et Yawo Sylvester Agbedolo-album, Adanu, udkom i 2014. Alain Apaloo var igen på rollelisten, denne gang sammen med blandt andre Moussa Diallo.

I 2015 udsendtes album nummer to under navnet Alain Apaloo’s ApiPipo, der fortsatte etterens jazz/world-fusionsstil. Med i bandet på Nunya var igen velkendte ansigter som Mariane Bitran, Simon Spang-Hanssen, Morten Ankarfeldt, Ayi Solomon og Sahra da Silva, og som særlig gæst medvirkede den amerikanske jazzguitarist Kurt Rosenwinkel.

Også i 2015 kunne Alain Apaloo høres på slide-guitar på ”In case we don’t die”, et bluesy nummer fra Reverend Shine Snakeoil Co.’s ep Anti-solipsism part 2 – totems and familiars. Reverend Shine Snakeoil Co. er et genresprængende amerikansk-dansk band stiftet af Claudius Pratt og Justin Moses Gunn. Ayi Solomon leverede percussion på sangen.

Duo-album

Simon Spang-Hanssen & Café Centrals album Back to earth (2016) genforenede Alain Apaloo med Spang-Hanssen og Mariane Bitran. Og i 2019 kom så et duo-album af Mariane Bitran og Alain Apaloo med titlen Wind of tomorrow.

Inden da havde Alain Apaloo gæstet på jazzsangerinden (og Mojo-kendingen) Kira Martinis album Yellow house sessions (2016), indspillet med blandt andre Ole ”Fessor” Lindgreen og Elith ”Nulle” Nykjær. Alain Apaloo optrådt sammen med Ayi Solomon på skæringerne ”Little yellow house” og Bob Dylans ”Tomorrow is such a long time”.

Og Apaloo var naturligvis også med på Ayi Solomons næste udspil, Birth code (2018). Alain Apaloo medvirkede på titelnummeret og tre yderligere numre – ”Tako”, ”Mabo zenge zanga” og ”Star of her own kind” – sammen med blandt andre sangerinden Feridah Rose.

Endelig var Alain Apaloo med i Sahra da Silvas band på hendes seneste albumudgivelse, #blueswoman (2020) (læs anmeldelse her). Apaloo hørtes på elguitar og dobro, og han var også med-sangskriver på sangene ”What is on the line” og ”I wanna love you”.

Alsidigt generalieblad

Alain Apaloo
Foto: Jakob Wandam

Bluesnews.dk har hørt rygter om Alain Apaloo-medvirken på i hvert fald én yderligere, kommende udgivelse, men indtil videre er hans diskografi efter bedste evne opregnet i ovenstående.

Det er et alsidigt generalieblad, der på ingen måde begrænser sig til blues, men som tværtimod står som et vidnesbyrd om en spændende kunstner, der både afsøger og gerne overskrider bluesgenrens grænser.

På Spotify-playlisten herunder kan du høre en del eksempler på netop dette.