Anmeldelse: Maja & Klaus: Chasing dreams on the go (JensenRecords)

Af Jakob Wandam

Den svendborgensiske duo Maja & Klaus dækker over Maja Kvist og Klaus B. Jensen. Sidstnævnte er et relativt velbeskrevet blad i den store danske og især fynske blues-bog med en række udgivelse bag sig under forskellige aliasser og i forskellige konstellationer: Klaus Baba Jensen, Baba & the Electric Swing, KB Jay, Mad Dog Baba and the Tonebones, i duoformat med Poul Ewald og senest med Baba & the Tonebones, som for få uger siden udgav albummet Throw them bones (læs anmeldelse her).

Maja Grøndal Kvist er opvokset i Sønderjylland, men har boet på Fyn, siden hun var 19. Her fungerer hun som friskoleleder og musikunderviser, lige som hun har virket som korleder for blandt andet Faaborg Gospel og Nyborg Gospel Choir. Hun har desuden udgivet digtsamlingen Elsk mig – som jeg tror, jeg er (2020) sammen med Kalina Cecilie Boleslaw Hans.

Maja & Klaus har optrådt som duo i nogle år, men Chasing dreams on the go er deres første udgivelse sammen (Maja Kvist synger dog på tre numre på Throw them bones). Og det er et rigtigt duo-projekt, hvor Maja (vokal) og Klaus (guitar, mundharpe og vokal) er de eneste medvirkende, og hvor seks af sangene er skrevet i fællesskab. Derudover står Maja Kvist og Klaus B. Jensen for hver to, mens de sidste fire skæringer er covernumre.

Albummet har da også en intim karakter. Parrets sangtekster tager udgangspunkt i hverdagens små fornøjelser og konflikter, fra glæden ved madlavning i åbningsnummeret ”Cooking soul food” til refleksionen over dagligdagens magt- og ansvarsforhold i ”Who’s in charge”.

Sam- og modspillet lader sig også reflektere i albummets fordeling af duetter og skiftende leadvokaler. Tostemmigheden er således et gennemgående tema i både tekster og musik, også når Klaus B. Jensen lader guitaren tale for sig.

Inspirationen er country blues og classic female blues, og Maja & Klaus trækker på såvel den humoristiske vaudeville- og hokum-tradition som den krasse delta blues’ bidende slide-guitartoner og Piedmont bluesens letfodede, ragtime-baserede rytmer.

Eksempelvis er duetten ”Big shot daddy” en næsten revyagtigt stereotypisk ping-pong om manden, der har det lidt for sjovt ude i byen og ikke bidrager med meget til privatøkonomien (men alligevel er kvindens eneste ene), serveret på en rå delta blues-bund af Klaus B. Jensens bottleneck-spil.

Maja Kvist spiller rollen (med gevaldigt glimt i øjet) som den skrappe og lidt plagsomme halvdel af forholdet, mens Klaus B. Jensen er den lidt for mageligt selvbevidste modpart, og det matcher deres respektive sangstil.

Dermed ikke sagt, at Kvists vokal er plagsom, men hendes sangforedrag er teatralsk på en måde, der understreger bluesmusikkens vaudeville-rødder og egner sig til de mere rollespillende sange. Det tjener hende også godt på en sang som Quincy Jones’ ”Sister” (aka ”Miss Celie’s blues” fra filmen The color purple), der nok er det nummer, som viser hendes kvaliteter allerbedst. Men det kammer altså også over til sidst, og Maja Kvist skal passe på, at partiet som bluessangerinde ikke også bliver en rolle snarere end noget, hun er.

Så virker Klaus B. Jensen mere afslappet som vokalist, og selv om han ikke har et stemmeorgan a la Buddy Guy, er der en varme og naturlighed i hans sang og fremførelse, som især er velfungerende i de bløde, Piedmont-lignende sange som titelnummeret og den fine ”Where the lions roam”.

Ingen af de to kan dog løbe fra den dansk-engelske diktion, og det sætter altså af og til et lidt for hjemmegjort præg på et ellers velproduceret album.

Indimellem kombinerer Maja & Klaus inspirationskilderne på uventet vis, som i deres luftige arrangement af den Willie Dixon-skrevne ”Spoonful”. Her gør de Howlin’ Wolfs rå Chicago blues-klassiker til en dansende folk-blues, og det fungerer overraskende godt.

Det er dog ikke for nyskabelserne, man skal lytte til Chasing dreams on the go. Albummet er snarere et forsøg på at skrive sig ind i en tradition, som duoen tydeligvis holder af, og når Maja & Klaus selv beskriver pladen som ”god, gedigen blues,” er det da også, hvad man får.

Der er nogle vokale skønhedsfejl, og teksterne styrer nogle få gange faretruende nær klichéen, men hovedindtrykket er stadig af fin sangskrivning fra begges side. Klaus B. Jensens akkompagnement er veludført og smagfuldt, og alt i alt er Chasing dreams on the go en stemningsfuld feel good-bluesplade.

Chasing dreams on the go udkom online den 20. marts. Cd’en forventes ude den 15. april.