Af Peter Widmer
Den fast sammentømrede svensk-danske kvartet The Kokomo Kings består i dag af bassisten, guitaristen, sangskriveren og produceren Magnus Lanshammar, trommeslageren Daniel Winerö, sangeren og guitaristen Martin Abrahamsson samt bandets danske element – den prisoverdængede guitarist Ronni Auðar-Boysen, der på Fighting fire with gasoline også er krediteret som maracas-spiller. Hans maracas-behandling kan man eksempelvis høre i det sprælske åbningsnummer ”The more I get the more I want”.
Det er dog ikke kun Ronni Auðar-Boysen, som har scoret flere priser. The Kokomo Kings som enhed er nemlig også godt med. For eksempel tog de i 2018 prisen som Årets Band i regi af britiske The Blues Lounge Radio Show.
Ydermere var The Kokomo Kings i 2018 nomineret som Best Rockabilly Group 2018 ved The Ameripolitan Music Awards i Memphis, USA, og for at det ikke skal være løgn, blev Ronni Auðar-Boysen i 2018 desuden tildelt prisen som Bedste Guitarist inden for rammerne af The Blues Lounge Radio Show.
Sammensurium
The Kokomo Kings spiller et herligt sammensurium af musikgenrer, som de mixer på bedste vis til et helt eget, unikt udtryk med de blå toner som grundelement.
Dette viste de allerede på deres første album Artificial natural fra 2013, der er et helstøbt værk uden ét eneste dårligt nummer. Også dengang var The Kokomo Kings en kvartet, der dog ikke rummede Martin Abrahamsson. Derimod var Samuel Andersson alias Harmonica Sam med på særegen vokal og mundharpe.
Omfangsrig turnévirksomhed fulgte, men i 2016 besluttede Samuel Andersson at skære ned på sine musikaktiviteter, og ind trådte Martin Abrahamsson. Imidlertid spiller Samuel Andersson stadig med The Kokomo Kings ved særlige lejligheder.
I 2017 kom så atter et pletfrit værk i form af albummet Too good to stay away from (læs anmeldelse her). På dette andet fuldængdeudspil fremstår The Kokomo Kings som en kvintet, der består af det oprindelige firkløver plus det nye faste bandmedlem Martin Abrahamsson.
Ændret lydbillede
The Kokomo Kings er dog atter blevet til en kvartet, og på deres seneste fuldængdeudgivelse – Fighting fire with gasoline – fra 2019 er Samuel Andersson ikke med.
Orkesterets lydbillede er således blevet ændret, og nogle vil måske savne Samuel Anderssons mundharpe og unikke stemme. Imidlertid er Martin Abrahamsson en fin erstatning.
Hans stemme ligger faktisk ret tæt op ad Samuel Anderssons, og ydermere klæder det bandet at have to guitarister, der i øvrigt supplerer hinanden fint.
Lykkeligvis spiller The Kokomo Kings stadig beskidt og herligt skramlet, om end lyden bredt set er blevet en lille smule ”pænere” end på deres to foregående album.
Tekster og tegninger
Det er Magnus Lanshammar, der står for alle The Kokomo Kings’ numre inklusive tekster, og det står han sig godt ved, både når det gælder musik, og når det drejer sig om ord. Angående sidstnævnte er der flere gode observationer og underfundigheder at bide mærke i, og alle tekster er trykt på det fornemme cover.
Mange af Magnus Lanshammars tekster kredser om det uopslidelige emne mand-kvinde-relationer, men andre temaer tages også under behandling. Eksempelvis i det swingende bluesnummer ”The rich man’s pocket”, hvor det blandt andet hedder ”My money ends up in his pocket, he’s got a black belt in greed.”
Eller tjek teksten til ”popabilly”-uptempo-nummeret “Tornadohead”. Her er det mand-kvinde-forhold, der bearbejdes, og blandt andet hedder det: ”First thing in the morning, you’re drinking rocket fuel, take off with a blast. You’re a tornadoheaded woman, blowin’ your fuse …” Bemærk i øvrigt Daniel Winerös glimrende, supporterende bækkenspil.
Så er der den bluesede “Heatwave”, hvor for eksempel disse linjer figurerer: ”She’s so hot, she makes the temperature rise … Is she the one to blame for the climate change?”
Jo, teksterne er værd at studere, og så er flere af dem suppleret af fine tekstunderstøttende tegninger ved Henrique San, der også illustrerede coveret til Too good to stay away from.
Stil
Skal man indkredse den særegne stil, The Kokomo Kings gør det i, kommer man på arbejde, for der er mange elementer i bandets musikalske udtryk. Som anført udgør de blå toner fundamentet.
Byggestenene i bandets musik er endvidere – som det hedder på orkesterets hjemmeside – ”Mississippi juke joint boogie,” og ”laid back down home blues.” Hertil kommer eksempelvis ”swamp pop” og ”hillbilly.” Hertil kommer et stænk rock-inspiration.
Det hele blandes behændigt, og The Kokomo Kings appellerer til flere forskellige segmenter, så som folk med forkærlighed for rockabilly.
Folk, der er til blues og boogie, bliver også tilgodeset, og dem, der bare er til bluesbaseret, original, velspillet, skramlet, elektrificeret musik med retro-lyd bliver heller ikke skuffede.
Detaljerig
Magnus Lanshammars kontrabas-spil er i høj grad med til at drive musikken fremad godt suppleret af Daniel Winerös kongeniale trommespil og fryd-fremkaldende udladninger fra de to guitarister.
Desuden er der Martin Abrahamssons fine vokal i forgrunden, leveret med god diktion, så man problemfrit kan høre, hvad han synger.
De fire yderst kompetente musikere, der udgør The Kokomo Kings, laver detaljerig musik, der swinger, rocker, ruller og rykker, så det bare er med at komme ud på dansegulvet! Og hvis man skal sætte et prædikat på The Kokomo Kings’ musik, kan det sagtens være ”bluesabilly.”
Kender man ikke The Kokomo Kings, er Fighting fire with gasoline et godt sted at begynde, for med denne skive har The Kokomo Kings atter lavet et fornemt album, der ikke indeholder ét eneste dårligt nummer.