Af Jakob Wandam
Too good to stay away from er andet albumudspil fra The Komomo Kings, et svensk-dansk orkester med rutinerede navne fra de to landes bluesscener. Bandet består af bassist og guitarist Magnus Lanshammar, der også har skrevet alle albummets sange, sanger og guitarist Martin Abrahamsson, Ronni Busack-Boysen på guitar og Daniel Winerö på trommer. Desuden kan deltidsmedlemmet Samuel Andersson alias Harmonica Sam høres på tre skæringer på vokal og, ja, mundharpe.
Samuel Andersson kendes også fra projektet The Country Side of Harmonica Sam, hvor han spiller honky tonk-country. Denne indflydelse høres på de tre numre, han synger på albummet, og særligt singlen ”The river turned to steam” og ”Pillow of gold” har et stærkt country-præg.
Ellers dyrker The Kokomo Kings en skramlet lyd, der udtrykkes i omtrent lige dele Chicago blues, boogie, rhythm & blues og rock ’n’ roll og således tager sit udgangspunkt i 1940’ernes og 50’ernes urbane blues og relaterede genrer.
Too good to stay away from er et udpræget band-projekt, der ikke skubber nogen solister frem i spotlyset, men i stedet forsøger at fremelske en juke joint-stemning, hvor det tætte sammenspil er i centrum. Det lykkes at skabe en fortættet, næsten klaustrofobisk lyd, hvilket bliver opnået gennem den bevidst støjende produktion, hvor især trommerne får lov til at dundre og rasle.
Imidlertid bliver det i længden en smule trættende, at vokalen på hele albummet lyder, som om den er indsunget gennem en mundharpe-mikrofon. For variationens skyld kunne man godt ønske, at den indimellem stod lidt skarpere. Lydbilledet bliver simpelthen lidt for ensformigt.
Det kan man dog ikke sige om repertoiret, der som sagt skifter mellem stram Chicago blues, tung Mississippi-boogie og swingende, jumpy rhythm & blues tilsat rockabilly-basgange. Det er dygtigt spillet uden de store dikkedarer, og Ronni Boysen, ”Årets Danske Bluesnavn 2013”, fremstår som altid næsten underspillet i sit prunkløse, men elegante guitarspil.
Yndere af tight, urban sammenspilsblues og proto-rock vil kunne vippe fornøjet med fødderne til pladen, og er man samtidig til beskidt garage-lyd a la Jack White eller Jon Spencer, bør man helt sikkert investere i Too good to stay away from.