Anmeldelse: Thorbjørn Risager & Emil Balsgaard: When shadows fall

Af Jakob Wandam

Thorbjørn Risager har i nogle år ved siden af det ”faste arbejde” med The Black Tornado kørt et duo-samarbejde med Tornado-tangentspilleren Emil Balsgaard. De to turnerer sammen i april og maj, og så har de netop udsendt When shadows fall, en opfølger til 2014-albummet When they ring them golden bells.

På cd’en medvirker kun Thorbjørn Risager på vokal og guitar og Emil Balsgaard på klaver, keyboard og percussion (samt en ukrediteret saxofonist på ”Warm beer and cold women”). Det giver duoen mulighed for at spille med nogle helt andre muskler, end man er vant til fra The Black Tornados fuldfede soul blues-opstilling med blæsere og hele udtrækket.

Thorbjørn Risager er en fabelagtig sanger, hvis tordenrøst ingen lige har, og den kommer virkelig til sin ret i denne setting. Det samme kan siges om hans guitarspil. Når han spiller live med The Black Tornado, lader han sig oftest stå i skyggen af leadguitarist Peter Skjerning, men Torbjørn Risager er selv en glimrende bluesguitarist med en muskuløs, stram og disciplineret stil.

Emil Balsgaard får ligeledes god plads til at folde sig ud med boogie-woogie- og barrelhouse-klaver, og her lyder han til virkelig at være i sit es. Men der bliver også plads til funky keyboard og røgfyldt jazzklub-klaverakkompagnement.

Pladen består af omtrent lige dele covernumre og Thorbjørn Risager-kompositioner. Af de seks sidstnævnte er tre genbrug (i nye arrangementer) fra tidligere udgivelser: ”Take it off” optrådte på Here I am (2007), og ”Lay my burden down” og ”Train” var med på sidste års Change my game.

Genremæssigt kan When shadows fall være svær at rubricere. Det er på mange måde en old-school bluesplade, men selv om instrumenteringen er sparsom, er der alligevel en del mere moderne elementer på albummet, og de 11 skæringer stikker i forskellige retninger. Trods dette savner man aldrig sammenhæng; det er en velkomponeret, vel-sammensat bluesmenu.

Der åbnes og lukkes med rå delta-boogie. ”Sin city” begynder med Risagers guitarriff og vokal, der lyder som sunget gennem en mundharpemikrofon, men efter 25 takter tordner hans uforvrængede stemme ud og blæser lytteren bagover. Fremragende! Balsgaard holder sig i baggrunden her, men på ”søsternummeret”, den afsluttende ”Train”, svøber han Risagers dobbeltsporede vokal i forrygende bluesklaver.

Emil Balsgaards hjerte banker tydeligvis for boogie-woogie, og det nyder lytteren godt af på ”Honest pappas” (aka ”Honest papas love their mamas” af Bernard De Cesare og Paul Zompa, indspillet af Fats Domino) og Eddie Owens’ ”The hustle is on” (indspillet af T-Bone Walker).

Andre steder har Emil Balsgaards klaverspil mere karakter af barrelhouse, f.eks. på jump blues-numrene ”Top of the world” (af Risager) og ”Shut your mouth” (af B.B. King). Og endelig er der funky blues-keyboard på ”Take it off” og en næsten space rock-agtig lyd på balladen ”Two lovers”.

Thorbjørn Risagers vokal er mageløs, uanset hvilket tempo eller hvilken stil der synges i. Boogie-numrene får formidabel kraft af hans hæse, mørke stemme, og balladerne bliver sunget med intens varme og inderlighed. Endelig vender han tilbage til sine rødder i Tom Waits-coverbandet Bone Machine og værtshus-crooner sig igennem Waits’ ”Warm beer and cold women”.

Thorbjørn Risager & the Black Tornado har gennem en række udgivelser bevist, at de mestrer den dampende, rockede soul blues-form, og de har udviklet sig til et internationalt anerkendt bluesnavn. Risagers duo-samarbejde med Emil Balsgaard er muligvis kun et frikvarter fra bandet, men hvor er det dog forfriskende at høre dem i denne form også!

Risager og Balsgaard spiller og synger simpelthen formidabelt, og When shadows fall er intet mindre end en fremragende plade.

When shadows fall sælges ved duoens koncerter, og turnéen begynder den 26. april på Gustav Wieds Vinstue i Roskilde. Se mere i Bluesnews.dk’s koncertkalender her.