Anmeldelse: Harpin’ Wolf & the Black Sheep: Workin’ man

Af Jakob Wandam

Harpin’ Wolf & the Black Sheep er en odenseansk kvartet, som har eksisteret siden 2003 – i den nuværende konstellation siden 2006. I front står sanger og mundharpespiller Claus Trohl alias Harpin’ Wolf, og han bakkes op af Niels ”NP” Pedersen på guitar, Claus ”SloMo” Mortensen på bas og Michael ”LeftFoot” Larsen på trommer.

Bandet har tidligere lavet ”visitkort-cd’en” Live @ Andy’s 2015, men Workin’ man er deres første gennemproducerede, ”rigtige” cd-udgivelse. Albummet består primært af covernumre, med undtagelse af titelnummeret, som er Harpin’ Wolf & the Black Sheeps egen komposition.

Harpin’ Wolf & the Black Sheep gør sig ingen illusioner om at være nyskabende, men har dedikeret sig til old-school blues – primært af Chicago-varianten, men med afstikkere til West Coast jump, British blues boom m.m.

Bandet har et rigtig godt tag på Chicago-formen. Claus Trohl er en glimrende mundharpespiller, som har godt, melodisk flow og ikke overspiller sin rolle i ensemblet. Han besidder en behagelig sangstemme med et lille touch af swing, som man kender det hos mange West Coast blues-sangere.

Guitarist Niels Pedersen spiller ligeledes fortrinligt og desuden varieret; han er lige overbevisende i en boogie som Little Junior Parkers ”Feelin’ good” og en slow blues som ”Don’t shake my hand” af The Hoax. I sidstnævnte får han rigtig plads til folde sig ud, og det udnytter han på elegant og opfindsom vis.

Bag dem spiller Mortensens og Larsens rytmesektion upåklageligt, og til sammen giver Harpin’ Wolf & the Black Sheep indtrykket af et særdeles habilt coverband, som tilmed formår at tilføre numrene lidt personlighed. Willie Dixons ”Spoonful” lyder i deres hænder f.eks. hverken som Howlin’ Wolfs eller Creams version.

Alligevel gør Harpin’ Wolf & the Black Sheep det lidt svært for sig selv ved at vælge kendt materiale. Numre som netop ”Spoonful”, ”Mellow down easy” og ”Can’t be satisfied” er i forvejen indspillet til perfektion, og de fleste bluesfans kender originalerne. Uanset hvor kapable odenseanernes versioner er – og især ”Mellow down easy” er vellykket – kan det således være vanskeligt at se, hvorfor man skulle ”vælge” dem over forlægget.

Så er det nemmere at gøre indtryk med mindre velkendte sange som Guy Forsyths country-farvede ”The things that matter”, som ganske vist ligger et pænt stykke fra Chicago-skabelonen, men til gengæld giver Niels Pedersen god mulighed for at demonstrere sit fine slide-spil.

Bandet egen sang, ”Workin’ man”, falder bestemt ikke igennem, men føjer sig uproblematisk ind i tracklisten mellem klassikerne. Så på næste cd ser vi gerne flere egenkompositioner, eller at der bliver bladret lidt længere i Chicago-sangkataloget. Der er masser af oversete perler at tage af.

Workin’ man er en vellydende, old-school bluesplade fra et band, der kan deres håndværk. Der bliver ikke opfundet nogen dybe tallerkener, og det er heller ikke formålet. Men Harpin’ Wolf & the Black Sheep måtte nu godt skrue op for ambitionerne, for potentialet er der.

Og som en lille detalje ville det i øvrigt være klædeligt at angive sangenes ophav på coveret!

Workin’ man udkommer i dag, søndag den 15. april 2018.