Anmeldelse: Troels Skovgaard: Someday my ship will come in

Af Jakob Wandam

Guitaristen, sangeren og komponisten Troels Skovgaard er en særdeles flittig sessionmusiker og producer. På listen over de mange, mange kunstnere, han har indspillet med, finder man navne som Tamra Rosanes, Peter Vesth, Savage Rose, Michael Vesterskov og Laura Illeborg. Troels Skovgaard har været medlem af Mama’s Blues Joint og var med til at starte Bamboo Brothers i 1983.

Derudover har Troels Skovgaard præsteret en håndfuld udgivelser i eget navn siden den selvbetitlede debut, der udkom i 2002.

Sidste år udsendte Troels Skovgaard singleforløberen ”Wash my blues away” (læs her), og nu er han klar med ep’en Someday my ship will come in, der kan findes på streamingtjenesterne.

Ep’en indeholder fem numre, der alle har tekst af Mikael Roupé med undtagelse af netop ”Wash my blues away”, som Skovgaard selv har forfattet ordene til. Mikael Roupé var også med som tekstforfatter på de tidligere Troels Skovgaard-udgivelser No matter how far I go (2006) og The album (2013) (læs her).

Troels Skovgaard synger og spiller elektrisk og akustisk guitar samt mandolin. Andre medvirkende på Someday my ship will come in er Niels Ratzer og Peter Kibsgaard på trommer og percussion, Dan Rasmussen på bas, Michael Sunding og Thor Backhausen på orgel, Ole Kibsgaard på dobro, kontrabas og kor samt datteren Mikala Bosetti på kor. De fleste har spillet med Troels Skovgaard før.

Someday my ship will come in kan ikke kaldes en egentlig bluesudgivelse, selv om Skovgaard selv (nødtvungent) betegner den som ”contemporary blues” i sit pressemateriale. Mest bluesorienteret er han på den glimrende ”Wash my blues away”, som med sin polerede lyd og letflydende, melodiske guitarspil godt kunne ligne en af Alvin Lees bluesrock-ballader.

Andre steder sporer man en påvirkning fra country og bluegrass som på ”Some more” og ”I apologize”, hvor Troels Skovgaards guitar går i dialog med Ole Kibsgaards dobro på meget velfungerende vis. Men man hører også elementer af Crosby, Stills & Nash, ikke mindst på korarrangementet i ”I apologize”.

”Can’t take no more” svøber Troels Skovgaards fine guitararbejde i blød funk og soul-kor, ikke ulig Keb’ Mo’. ”Someday my ship comes in” bevæger sig i valsetakt til folk’et guitarakkompagnement og let fejende whiskers-trommespil.

Troels Skovgaard er dygtig og omgiver sig med dygtige musikere. Hans guitarspil er ep’en igennem behageligt og elegant, og der er nogle rigtig fine momenter, når han lader fingrene lege på gribebrættet. Han besidder timing, en stærk melodisk sans og ganske enkelt god smag.

Den lille ep er dog en letfordøjelig og ikke specielt mættende mundfuld. Man nyder den, mens man lytter, men den er hurtigt glemt igen. Måske skyldes det Troels Skovgaards luftige stemme, som sådan set er behagelig nok, men som savner karakter. Eller også er det den perfektionistiske produktion, der spænder ben for Troels Skovgaard.

Således er Someday my ship will come in en lyttevenlig udgivelse, men mange blueslyttere vil dog nok finde den lidt for glatpoleret, for der er ikke mange skarpe kanter at rive sig på. I det hele taget fremstår ep’en lidt anakronistisk; den er simpelthen for pæn til 2021 og lyder mere som 1991.

Det skal ikke forhindre os i at anbefale Someday my ship will come in til dem, der sætter pris på godt sangskriver- og musikerhåndværk og gennemarbejdet vellyd. En skelsættende udgivelse kan vi dog ikke kalde den.