“Det drejer sig bare om at spille nogle jobs og have det sjovt”

Tekst og foto: Peter Widmer

I forbindelse med en koncert, som H.P. Lange & Band featuring James Loveless gav i Tøjhuset, Fredericias nye spillested, den 29. april 2017, mødte Bluesnews.dk den akustiske bluesmusiks frontkæmper – guitaristen, sangeren med mere H.P. Lange – samt sangeren James Loveless (læs anmeldelse af koncerten her).

Loveless er af mange primært kendt for sit medlemskab af det højelektrificerede bluesband Shades of Blue. Samarbejdet mellem de to blues-folk er relativt nyt, så Bluesnews.dk ville gerne vide, hvad der ligger bag deres kollaboration, og hvad der ellers rører sig i deres fælles bandlejr.

James Loveless og H.P. Lange: Hvornår fandt I på at indgå et musikalsk samarbejde?

H.P. Lange:

– Vi spillede for et år siden, eller var det i sommer? Det var i hvert fald på Den Blå Festival i Aalborg. Vi spillede et job dér – akustisk – og snakkede om, at det kunne være sjovt at prøve at mødes igen.

– Det gjorde vi så på Vestergade 58 i Aarhus til en jam. Det var Inger Boysens Blues Jam, og det fungerede godt. Så var der en gut fra Viborg, der hørte os dér. Han bad os om at komme og lave en ”house concert”, og så var det bare om at få styr på tingene.

– Det var nemt nok, og så begyndte vi at arbejde på 15–20 numre. James og jeg spillede så den dér ”house concert”, og folk kunne godt lide, hvad vi lavede. Derefter spillede vi så en del jobs, ti jobs tror jeg, og det er ikke, fordi vi gjorde meget for det; jobbene kom bare.

– Nu har vi så lejlighed til at arbejde sammen med mit band, og det er dejligt forfriskende, for jeg har nu spillet med dette orkester i lang tid, og det er nu rart at arbejde med nye idéer, der dukker op.

Sjovt

James Loveless:

– Ja, vi gør det kun, fordi det er sjovt. For mit vedkommende spiller jeg jo mest i elektrisk sammenhæng, og det var rart bare at spille sammen med H.P. og hans guitar og lave den hér delta blues-musik. Det er det, der gør det interessant og sjovt for mig.

Hvad var det, der motiverede jer?

H.P. Lange:

– Som James siger, er det først og fremmest, fordi det er sjovt.

James Loveless:

– Ja, for mit vedkommende er det rart at lave noget, der er mere akustisk. Det giver mere luft omkring musikken, så at sige. Og H.P. er en rigtig god entertainer. Han er morsom, og så er han en virkelig dygtig musiker. Desuden er der det i det, at vi får lov til at lave de hér ting med vores to stemmer, og dét er fedt!

H.P. Lange:

– Jeg har altid akkompagneret mig selv og min stemme, så jeg ved præcis, hvor jeg vil hen, og hvad jeg skal gøre musikalsk set. Når jeg så skal følge en anden sanger med intet andet end min guitar, er det virkelig udfordrende og en god oplevelse.

– Desuden er det altid godt at lære noget nyt, synes jeg. Jeg opsøger altid det, jeg ikke bare sådan lige kan gøre med et snuptag.

Positive reaktioner

– Det er det samme, når vi går på scenen i aften. Selv om vi har prøvet det før, skal jeg lytte og være opmærksom hele tiden. ”Hvad sker der lige her?!” Jeg prøver hele tiden at følge James. Her skal jeg følge ham, her skal jeg holde lidt tilbage, og her skal jeg fremad.

Hvordan har publikum reageret under jeres koncerter?

H.P. Lange:

– Indtil videre har folk da været glade for, hvad vi har lavet sammen, og vi har kun fået positive reaktioner.

Hvad er jeres ambitioner med konstellationen H.P. Lange & James Loveless?

– Vi vil gerne tjene masser af penge, siger H.P. Lange med et listigt smil.

James Loveless ler og siger:

– Det er en vigtig del af vores fælles projekt, at der ikke er noget, der hedder ambitioner. Det drejer sig bare om at spille musik og være tilfredse med det, vi laver.

– Den eneste ambition, vi har, er at nyde det så meget som muligt, og at andre – publikum for eksempel – også føler glæde ved det så meget som muligt.

Bassister

H.P. Lange – dit seneste, meget roste, album Travelling man blues må vist være dit 9. album (bortset fra 20-års jubilæums-skiven A compilation of roots blues, hvormed vi er oppe på ti album). Jens Kristian Dam på trommer og Paul Junior har udgjort ”The Delta Connection” i nogle år, og er selvsagt med på Travelling man blues, men i dag er din bassist Dave Stevens. Hvad er der sket på bassist-pladsen?

– Det er en lang historie. Paul Junior har haft nogle problemer med sine hænder i længere tid, og han har været tvunget til at droppe at spille i udstrakt grad. For eksempel kan han ikke spille kontrabas mere. Vores band kræver en bassist, der kan spille kontrabas, så Paul Junior valgte at trække sig.

– Det skete uden kontroverser overhovedet, og vi skiltes i gensidig forståelse som de gode venner, vi er.

– Dave Stevens trådte så ind i stedet for Paul Junior, og jeg må sige, at Dave Stevens er en fortræffelig bassist, så det var absolut ikke noget tilbageskridt for mig. De er begge to top-musikere.

– Jeg ved ikke, hvad det er med Danmark. Jeg spillede en del med Hugo Rasmussen, jeg har spillet med Paul Junior og andre bassister, og nu med Dave Stevens.

– Danmark har virkelig en masse rigtig gode kontrabassister, og jeg er har været meget heldig, fordi jeg har haft lejlighed til at spille med så mange af dem.

Banjo og violin

På Travelling man blues medvirker også Niels Bonefaas på banjo og violin/fiol. Hvem er han, og hvordan fandt du frem til ham?

– Jeg har kendt Niels igennem mange år. For nogle år siden blev jeg også interesseret i at spille banjo – ”old time banjo” – og hans far, Johannes Bonefaas, er en rigtig dygtig banjospiller og bygger banjoer til eliten i USA og hele Europa.

– Niels har aldrig lavet andet end at spille banjo, men er også begyndt at spille violin. Jeg har kendt ham, og set ham rundt omkring Johannes, og mødt og spillet med ham par gange ved jams.

– Jeg har altid haft sådan en idé om, at jeg ville lave nogle broer mellem ”old time blues”, cajun og hvad man nu vil kalde det, og Niels spiller sit instrument så godt, at vi bare kan aftale, hvad vej vi skal gå.

– Banjoen er jo oprindeligt et arabisk og et afrikansk instrument – et slagtøjsinstrument – der kom over til USA med slaverne i genbygget form. Dens lyd er så tæt på den dér blues-”sound”, som jeg har i hovedet.

– Niels er sådan en ung nørd, ligesom jeg selv var, og jeg har sådan set én eller anden forbindelse. Han vil bare spille banjo, og jeg ville bare spille guitar.

– Nu er vi så mødtes omkring dette her projekt, og jeg synes, at det lykkedes at få det til at hænge sammen i et fælles repertoire, og Niels er blevet fast medlem af orkesteret.

The Delta Connection

Koncertplakaten for jeres job her i Tøjhuset i dag siger: ”H.P. lange med Band, feat. James Loveless” og altså ikke noget med The Delta Connection. Er The Delta Connection et overstået kapitel?

– Ja, The Delta Connection er død. The Delta Connection var i vores hoveder mig, Jens Kristian Dam og Paul Junior. Vi var tre, og det var ikke ligesom, at der var en sanger og en guitarist, og så var der et band. Vi var tre ligeværdige musikbrødre i det band.

– Nu er det bare H.P. Lange & Band. Vi har bare én plakat, og så kan vi tage ud og spille – mig og Dave og Jens Kristian – og vi kan tage ud og spille alle fire, hvis der er penge til det, og det er der heldigvis i stor udstrækning.

– Vi kan også tage ud og spille med Dave og Niels, og det er stadigvæk H.P. Lange & Band. Skulle der så kun være to af os, så er det igen H.P. Lange & Band – næsten.

– Det er et skifte fra The Delta Connection, og vores repertoire er også anderledes.

Grænser

I og med at jeg har mødt Niels, kan jeg nu bryde nogle grænser for det her blues – den dér landevej, der trods alt er – hvis man stadigvæk skal være inden for genren ét eller andet sted.

– Jeg er ikke sangskriver, men alligevel har jeg haft lyst til at skrive nogle sange, der går sådan lidt ud over den slagne blues-vej – og det synes jeg, er lettere at gøre med den hér sound og det åbne repertoire, vi har.

– Vi spiller nogle ting, som Niels kalder ”old time”, og som jeg kalder blues. Jeg har altid haft dem i min lille kiste – ”Reuben’s train”, ”John Henry” og lignende numre – og ovre i hans kasse hedder de ”old time tunes for fiddle and banjo.”

– Så lægger man det sammen, og så bliver det ét eller andet, som i hvert fald er tæt på det, som jeg står for, synes jeg, nemlig blues.

Computere

James Loveless: Hvad har du egentlig gået og lavet musikmæssigt, siden den seneste Shades of Blue-cd Do right by me kom på gaden i 2011?

– Jeg har bare lavet, hvad jeg plejer at lave, nemlig at tage ud og spille med Shades of Blue.

Hvor mange spillejobs har Shades of Blues årligt?

– Vi spiller ikke så meget, som vi gjorde engang. Nu om stunder har vi ca. 20 jobs om året.

I modsætning til H.P. er du ikke fuldtidsmusiker. Hvad laver du til daglig – rent arbejdsmæssigt?

– Jeg reparerer computere, og det er et job, jeg er glad for.

Sønnen

James Loveless – du har en søn, en vis Shaka Loveless, der nok er mere kendt end sin bluesmusiker-far, nemlig dig. Hvordan har du det med at have en så succesrig søn i musikverdenen?

– Hmm! Jamen han er bare Shaka. Han er bare min søn. Han har et job, der går ud på at være ”popstar”, og det er fint. Jeg er rigtig stolt af ham! Desuden kan jeg godt lide den musik, han laver.

H.P. Lange supplerer:

– Ja, Shaka er en god musiker, og så har man ret til at være stolt!

James Loveless fortsætter:

– Ja, Shaka laver god musik, han er en god musiker, og så er han et endnu bedre menneske. Dét er det allervigtigste, siger James Loveless med et bredt smil.

Fremtidsplaner

H.P. & James – har I planer om cd-indspilninger med H.P. Lange & Band featuring James Loveless?

– Ikke nu, men det kan sagtens være, og det kunne være sjovt. Jeg tror, at James og jeg stille og roligt skal ud og spille lidt mere, og finde vores egen måde at gøre det på, og så kan det sagtens være, at der kommer en cd på gaden en dag, siger H.P. Lange.

James Loveless: Ja, men der skal virkelig være en meget grund til at gøre det, for når vi nu snakkede om vores ambitioner før, så drejer det sig i bund og grund bare om at komme ud og spille nogle jobs og have det sjovt med dét.

Hvad er jeres fremtidsplaner?

H.P. Lange:

– Jeg skal bare ud og spille en masse jobs og lave en bunke penge, som den gangster, jeg er, ler H.P. Lange med et lumsk smil.

James Loveless:

– Jeg skal bare ud og spille så meget, som det nu er muligt, indtil jeg bliver træt af dét.

– Og så skal vi ud og fiske, slutter James Loveless og H.P. Lange i kor.