,

Blueskoncerter på Ny V58 i foråret.

Laugesen-All-Stars-Pressefoto-web726x581Julen står for døren og de sidste julegaver skal købes, måske der står koncerter på ønskesedlerne?

Tjek her, der er god mulighed for at give en koncert eller flere i julegave, kun 100 kr. pr. stk. og det er som altid på det skønne spillested Ny V58 Aarhus, salget er godt i gang!

Lørdag d. 24.01.: Laugesen All Stars. CD release og koncert – ganske få billetter tilbage!

Vi åbner døren kl. 19.30 til CD release. Køb en signeret CD og få en snak med musikerne.

Kl. 21.00 koncert. Entreprisen er 100 kr. Hvis der ikke er udsolgt i forsalget, kan man købe i døren fra kl. 19.30

Forsalg https://billetto.dk/events/laugesen-all-stars (Slutter den 24.01. kl. 15)

Birgitte Laugesen: vokal. Uffe Steen: guitar. Palle Hjorth: orgel. Esben Bach: trommer. Niels Nello Mogensen: bas. Niels Mathiasen: sax. Glæd dig til at opleve disse fine musikere på samme scene! Et yderst kompetent orkester med stor solistisk styrke bestående at den absolutte elite inden for dansk blues…

Radio: Bluestimen om dansk blues.

Skærmbillede 2014-12-17 kl. 21.53.42BLUESTIMEN er et månedligtprogram , som sendes den første søndag i hver måned på Syddjurs Lokalradio.

Programmet varer en time og indeholder aktuelle blues-udgivelser, miniportrætter af blueskunstnere, interview med div. personligheder i blues-miljøet i Østjylland og ellers generelt – meget musik, lidt snak!

I december udgaven har værten Bøje Nielsen, inviteret Ole Frimer i studiet til en gennemgang af dansk blues fra tresserne frem til årtusindskiftet.

Se mere på programmets hjemmeside eller lyt til programmet direkte fra dette link.

Fra Mojo til Mumbai.

Risager press final_X4K9227_small by Christian GeisnæsThorbjørn Risager & The Black Tornado er som det første Europæiske band nogensinde blevet inviteret til at spille på Asiens største bluesfestival Mahindra Blues i Mumbai, hvilket må siges, at være endnu en appelsin i turbanen for det travle danske band.

2014 har budt på albumudgivelse, top-anmeldelser og et hav af koncerter i både ind- og udland, DMA-modtager for andet år i træk og nu også med international pladekontrakt og amerikansk bookingbureau der skal satse på det amerikanske marked. Ja, Thorbjørn Risager & The Black Tornado har i den grad taget 2014 med storm. 2015 lader igen til at blive et susende travlt år for det scenevante band. Udover 39 allerede planlagte koncerter for årets første måneder, festivaljob i bl.a. Mumbai så er en live DVD/CD også i støbeskeen.

Herhjemme har vi ingen problemer med at udtale Thorbjørns fornavn, men man kan sige, at i udlandet har kært barn mange navne. Thorbjurn, Thornbjorg, Thorgborn, Tjorborn, Thöbjorn … og man kan kun gisne om hvordan frontmandens navn vil blive udtalt, når bandet for første gang gæster Mumbai i Indien den 12. februar 2015. I bandets kontrakt med festivalen indgår desuden en jamsession med festivalens hovednavn; blueslegenden Buddy Guy.

,

The Pocket Players spiller ærlig blues i Vollsmose Kulturhus.

The Pocket PlayersAf Peter Widmer.

The Pocket Players er et nyt blues band fra Århus, som består af gamle kendinge. Bandets omdrejningspunkt er den karismatiske sanger og guitarist Ole Bech, der sammen med resten af The Pocket Players leverer “The Blues”, hver gang de går på scenen – med en sjældent set energi og indlevelse. Meget råt, enormt ærligt og utroligt smukt.

The Pocket Players spiller deres debut-koncert på Fyn i Vollsmose Kulturhus torsdag den 11. december 2014, kl. 20 – 22. Billetter i forsalg til 40 kr. på Kulturhusets hjemmeside; 50 kr. i døren. Der er adgang for publikum fra kl. 19:30.

 

Foruden den karismatiske Ole Bech består The Pocket Players af Palle Hjort (Savage Rose, Poul Dissing, Ole Frimer Band) på orgel, Søren Poulsen (Peter Sommer, Ester Brohus, Signe Svendsen) på trommer og Henrik Poulsen (Johnny Madsen, Ole Frimer, Alan Haynes) på bas. Alt i alt nogle musikere med masser af erfaring…

,

Delta Blues Band & Miriam Mandipira indspiller live CD.

 

Kom og vær med til en speciel aften med club – og juke joint atmosfære. på det nye spillested hos ”Timeless Recording”. Oplev Live Concert og CD/DVD indspilning med den Afrikanske Queen of the Blues på lørdag 29. November 2014 Kl. 21.00, Sigurdsgade 39A. 2200 Kbh. N

Delta Blues Band og Miriam Mandipira, startede samarbejdet i 2009 hvor Miriam medvirkede på Delta BB ́s CD “Check ́n In” og igen i 2013 på Deltas nyeste CD Derudover kan nævnes en lang række koncerter og festival optrædener, som f.eks. Copenhagen Jazzfestival, Palladium Teatret i Malmø, Copenhagen Bluesfestival, Blå Festival i Ålborg samt den store Bluesfestival i Åmål, Esløv og Malmø, alle steder “STONEWASHED” med forrygende reaktioner og anmeldelser.

Billetpris 175,–kr. Køb evt. via www.billetto.dk/delta-blues-band

,

Mojo Blues Bar – koncert program december 2014.

mojoSkandinaviens bluesmekka og landets ældste bluesspillested – med over 30 år på bagen! – ligger i indre København. Nærmere betegnet i Løngangsstræde kun et stenkast fra Rådhuspladsen. Med omkring 400 koncerter årligt byder det intime og hyggelige spillested på blues og beslægtede genrer dag ud og dag ind. Fra unge opkomlinge, nationale topnavne til legendariske verdensnavne indenfor det blå univers.

Programmet for hele den kommende måned ser således ud…

Bragende success for Frederikshavn Bluesfestival.


Den netop afsluttede weekend stod i bluesmusikkens tegn i Frederikshavn. Den to dage lange festival blev en stor success med tæt på udsolgt begge dage. Med en international lineup i absolut topklasse oplevede de 600-700 publikummer således navne som Super Chikan, Duke Robillard, Kenny Wayne Sheppard den første aften. Om lørdagen var det blandt andre med James Harman & Jr Watson, Diunna Greenleaf, John Nemeth og Kirk Fletcher der kunne opleves på de to festivalscener.

Arrangør Peter Astrup var ovenud tilfreds med festivalens forløb og nævner overfor Nordjysk Medier, at han allerede har en masse artister i spil til næste års 10. års jubilæum.

– Jeg vil gerne, hvis vi igen kan samle 10-15 forskellige stilarter indenfor blues ved festivalen. Og jeg har allerede halvdelen af programmet i hovedet, siger han uden dog at løfte sløret for, hvilke kunstnere han har i tankerne.

2015 kan i øvrigt meget vel blive sidste gang, at Frederikshavn Bluesfestival hører hjemme i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Peter Astrup har nemlig dialog med Arena Nord. Der til dagligt huser byens ishockey hold.

– Jeg har faktisk allerede forsøgt, om vi kan få det flyttet til Arena Nord. Men i 2015 er Arena Nord optaget af Ørkenens Sønner i den pågældende weekend, forklarer han.

– Men den langsigtede plan er, at vi skal flytte Frederikshavn Bluesfestival op i Arena Nord, fastslår Peter Astrup.

Et par indtryk fra festivalen kan bl.a. ses i denne youtube playliste.

,

Horsens Blues Festival 2014.

20141031_200802Tekst og fotos: Peter Widmer

”Det ser ud til at blive den mest succesrige udgave af Horsens Blues Festival, vi har præsteret,” siger formanden for Blueskartellet i Horsens, Carsten Mellson til Bluesnews.dk.

Festivalen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Blueskartellet, Horsens Ny Teater og Kulisselageret.

Horsens Blues Festival fandt sted fredag den 31. oktober og lørdag den 1. november 2014. Bluesnews.dk deltog på festivalens første dag.

Det er fredag aften den 31. oktober, og Bluesnews fanger en travl Carsten Mellson uden for Horsens Ny Teater. Det er her, og på det mere ydmyge spillested Kulisselageret, der ligger i tilknyting til Horsens Ny Teater, at Horsens Blues Festival 2014 foregår….