Til Big Creek Slim-release omkring The Greasy Chicken

Roan Madsen præsenterer Big Creek Slim

Roan Madsen præsenterer Big Creek Slim

Tekst: Peter Widmer
Fotos: Søren Ladegaard (hvor ikke andet er nævnt)

Fredag den 7. juli i år satte Bluesnews.dk, Peter Buhl, formand for Bluesforeningen Crossroads i Vejle, Gert Pedersen og Søren Ladegaard, begge ligeledes fra Crossroads, kursen mod københavnsområdet til, hvad der skulle vise sig at blive et meget udmærket cd-release-arrangement.

Begivenheden var stablet på benene i anledning af udgivelsen af bluesmanden Big Creek Slims femte, spritnye cd – Good mill blues.

Samme skive er indspillet live i The Greasy Chicken og er produceret af Peter Nande.

Ejeren af The Greasy Chicken, der er beliggende i Værløse, hedder Roan Madsen. Roan Madsen er pædagog, og så er han blues-elsker om en hals.

Juke joint

The Greasy Chicken

The Greasy Chicken

The Greasy Chicken er et haveskur af træ, der fungerer som spillested, indspilningsstudie og alt muligt andet godt, der har med bluesmusikken at gøre.

Er der eksempelvis koncert, ligger ”haveskuret” åbent, men når det bruges som indspilningsstudie, sættes glasdøre i, og der er således perfekt afskærmning for lyde udefra.

– Jeg har indrettet haveskuret i samme ånd som en ”juke joint,” siger Roan Madsen, arrangøren af også denne aftens arrangement, til Bluesnews.dk.

Marc Rune alias Big Creek Slim

Marc Rune alias Big Creek Slim

– En ”juke joint” er et amerikansk fænomen. Et mindre sted, ofte blot et træskur, hvor sorte amerikanere kom – eller kommer – og spiller terninger, drikker hjemmebrændt sprut, danser, morer sig og lytter til live bluesmusik.

– The Greasy Chicken har eksisteret i fem år og er sådan et sted, hvor man kommer helt tilbage til rødderne, hvor jeg synes, det er sjovt, siger Roan Madsen med glæde i stemmen.

– Det er det her, jeg brænder for, siger han overbevisende.

Roan Madsen Foto: Peter Widmer

Roan Madsen
Foto: Peter Widmer

Mentor

For fem års tid siden vidste Roan Madsen forsvindende lidt om blues, men så skete der noget, der på flere måder ændrede hans liv.

– Der skete det, at blues-med-mere-guitaristen Ronni Boysen stod og manglede et sted at bo, og så flyttede han ind her hos mig og min kæreste Lisbeth Sørensen Mølgaard.

– De to har været med i The Greasy Chicken-projektet hele vejen igennem, og Ronni er den, der har åbnet blues-dørene for mig.

Ronni Boysen er virkelig min blues-mentor, siger Roan Madsen.

Bliver brugt

Der er flere blues-koncerter årligt i The Greasy Chicken, og gennemsnitligt dukker der 30–40 mennesker op til hver koncert, og større skal det ikke være, forklarer Roan Madsen.

Frank Rothstein

Frank Rothstein

Konceptet er god mad, som oftest tillavet af Lisbeth Sørensen Mølgaard, hygge og godt samvær omkring The Greasy Chicken. Dertil masser af blues spillet af diverse gode musikere.

– Vi har haft mange forskellige bluesmusikere igennem, både danske og udenlandske. For eksempel har vi haft både Hans Knudsen & Joel Paterson, John Primer og Nathan James forbi, og der sluttes altid af med en jamsession i andet sæt.

Paolo Molinari

Paolo Molinari

– The Greasy Chicken bliver virkelig brugt, og brugerne tager ejerskab.

– Blandt andet er der blevet lavet videoer for diverse bands, og blues-med-mere-mundharpe-manden Lars Ringgaard har holdt mundharpe-workshops, siger Roan Madsen.

Lars Ringgaard har i øvrigt udgivet dvd’en Lær at spille mundharpe – blues & rock (2008), hvor blandt andre bassisten Søren Bøjgaard (Thorbjørn Risager & the Black Tornado), Tim Lothar i sin forhenværende rolle som trommeslager og Ronni Boysen medvirker.

Bryde grænser

Peter Stryger

Peter Stryger

– Det drejer sig for mig om at bryde musikgenregrænser, så tingene bliver lidt mere levende, og man må gerne spille på kryds og tværs i de forskellige musikmiljøer og hjælpe hinanden. Det gør man for eksempel meget i Sverige, fortæller Roan Madsen.

– Flere af de musikere, der er med i aften, spiller både country og rockabilly, men hvorfor skulle de ikke kunne blande sig med bluesmusikere?

Og det gjorde de så, men først var det Marc Rune, alias Big Creek Slim, der kom på scenen med sin guitar og sang og spillede sig igennem en række glimrende solonumre.

Så blev det tid til at se nogle flere musikere på scenen, og en efter en dukkede Peter Knudsen på lap steel-guitar, Frank Rothstein på tangenter, Paolo Molinari på kontrabas, Peter Stryger på lilletromme og bækken, Peter Nande på mundharpe og Ronni Boysen på guitar op.

Peter Nande

Peter Nande

Og så brød musikhelvedet virkelig løs – på den gode måde – og der blev spillet – eller jammet – godt og længe.

Til de musikalske udladninger kunne man tilmed nyde en veltillavet og velsmagende chili con carne, tilvirket af Lisbeth Sørensen Mølgaard, og det var jo ikke så tosset endda. Der var i hvert fald ”udsolgt” temmelig hurtigt.

God blues, god mad, gode mennesker og god stemning var det, der karakteriserede denne aften, der var et virkelig vellykket Big Creek Slim-cd-release-arrangement.

Ronni Boysen

Ronni Boysen