Anmeldelse: Fessor and his Jazz Kings/Hans Knudsen Blues Combo: Live i Sorgenfri Kirke (Olufsen Records DOCD5970)

Af Jakob Wandam

Den 6. december 2015 var der musikalsk topmøde i Sorgenfri Kirke, da basunisten Ole ”Fessor” Lindgreen og hans Jazz Kings mødtes med pianisten Hans Knudsen og dennes Blues Combo.

Både Fessor og Hans Knudsen bevæger sig hjemmevant i det musikalske landskab, hvor traditionel jazz møder blues og gospel. Tilmed var de i Sorgenfri Kirke bakket op af topfolk fra den danske jazz- og bluesverden.

Fessors Jazz Kings tæller blæserne Peter Marott (trompet), Chris Tanner (klarinet) og Jakob Dinesen (tenorsaxofon), Marko Martinovic på klaver samt Jens Sølund og Morten Ærø på henholdsvis bas og trommer. Hertil kommer Kira Martini på vokal.

Hans Knudsen havde medbragt sin hyppige sparringspartner Ronni Boysen på leadguitar samt Oscar Mukherjee på guitar og vokal.

Resultatet blev albummet Live i Sorgenfri Kirke, der på den mest stemningsfulde vis demonstrerer, hvor flydende grænserne var mellem de afroamerikanske musikgenrer (og i populærmusikken i det hele taget) i første halvdel af forrige århundrede.

Bluesens tonesprog er således en integreret del af de jazz- og ”great American songbook”-standarder, som Fessors Jazz Kings spiller, og som er signeret af navne som Joseph P. Webster, Jimmy McHugh, Leigh Harline, Stephen Foster og Duke Ellington.

På samme måde er der en jazz-sensibilitet i Hans Knudsens klaverspil, der trækker på boogie-woogie og New Orleans-R&B mindst lige så meget som på bluestraditionen fra Chicagos rent parties og fra tømmerpladser og barrelhouses i industrialiseringens USA.

De to guitarister fremstår som mestre på deres instrument, og Oscar Mukherjee kanaliserer B.B. King på nærmest uhyggelig vis på ”You know I love you”. B.B. selv var kraftigt påvirket af T-Bone Walker, og dennes jazzede, elegante single-note-guitarlinjer hører man afspejlet i Ronnie Boysens spil på ”Frankie and Johnny boogie” og ”Blues for the night owl”, lige som Walkers musikalske slægtskab med Charlie Christian skinner igennem.

Pladens trackliste veksler mellem de forskellige besætninger, der desuden lader sig kombinere i forskellige konstellationer, og cd’ens flow er sømløst, hvilket understreger, hvorledes genrerne indbyrdes har blandet blod.

Lyt f.eks. til det swingende arrangement af Bonnie Raitts blues ”Love me like a man”, der på ingen måde lyder forceret. Og den kommer altså direkte i hælene på en version af Disney-balladen ”When you wish upon a star” med Peter Marotts smukke trompetspil i centrum.

Der skiftes mellem instrumental- og vokalnumre, og sidstnævnte håndteres fint af Kira Martini, Oscar Mukherjee og Hans Knudsen, uden at det dog nogensinde bliver prangende. Det er helt klart det instrumentale sammenspil og først og fremmest stemningen, der er i centrum på Live i Sorgenfri Kirke.

Det swinger noget så eftertrykkeligt, og pladen er simpelthen en fornøjelse at lytte til. Og så giver den blod på tanden til at gå på opdagelse i krydsfeltet mellem blues, jazz og gospel.