Af Peter Widmer
Doing it right er sjette fuldlængdeudgivelse fra Fried Okra. Deres seneste album Fried alive så dagens lys for to år siden og blev indspillet af samme musikere, som man kan høre på Doing it right (læs anmeldelse her).
Fried Okras besætning har set anderledes ud end i dag, hvor orkesteret består af Anders Wallin på bas og kor, Morten Lunn på guitar, diddley bow og vokal samt Thomas Crawfurd på trommer og kor.
De to sidstnævnte har været de eneste gennemgående musikere i bandets forskellige konstellationer.
Gennem flere år var Fried Okra Band, som foretagendet hed i lange tider, klart inspireret af Mississippi hill country blues med kunstnere som som R.L. Burnside, Robert Belfour og Junior Kimbrough som lyskilder. Imidlertid indeholdt deres musik også elementer af rå, primitiv rock.
Helt eget
I dag er der ikke meget Mississippi hill country blues i Fried Okra, men denne bluesform er dog stadig kernen i trioens musik. Desuden er de rå og dundrende rock-bestanddele afløst af mindre aggressive, men absolut potente toner.
Dertil kommer elementer af americana, folk og rock i Fried Okras aktuelle lyd og musikalske udtryk, som er et vellykket, helt eget mix af roots og blues. Det er her ofte svært at sætte enkeltnumre i genremæssig bås, fordi forskellige musiktraditionselementer konstant væver sig ind og ud af hinanden på Doing it right.
Gennem mange år var Fried Okras musik ofte næsten hypnotiserende i et samtidigt skramlet, ofte mørkt, lydbillede, men sådan er det ikke mere. Der er kommet flere lyse toner til, Morten Lunns vokal har fået mere luft omkring sig, og hvert instrument har fået mere plads. Det er dét, der demonstreres på Doing it right, hvor alle numre vanen tro er skrevet af bandet selv. Hovedkomponisten er Morten Lunn.
To numre er skrevet af Thomas Crawfurd, og ét er skrevet af Morten Lunn og Laust ”Krudtmejer” Nielsen. Albummet består af ti vidt forskellige kompositioner, og teksterne er interessante. For eksempel i det velturnerede åbningsnummer ”You’re doing it right”.
Upåklagelig
Her får Morten Lunns unge jeg et par livs-afdramatiserende ord at tygge på. Eksempelvis hedder det: ”Don’t you worry boy, you will get laid. She’ll be nice, just you wait. You’re doing it right.”
Instrumentalt set starter ”You’re doing it right” med prominente trommer og bastoner, hvorefter Morten Lunns fremtrædende vokal og virkningsfulde ”flesh to strings”-guitarspil med hvasse toner træder ind på scenen.
Og så er der ellers tryk på, indtil tonerne af nummeret langsomt bliver udfaset. En fin første skæring, der lover godt for resten af dette album, og skuffet bliver man ikke.
Teknisk set er indspilning og mixning ved Peter Iversen upåklagelig, og det samme gælder mastering ved David Elberling. Desuden er Doing it right yderst velproduceret af Fried Okra og Peter Iversen i hvis Victoria Studios på Vesterbro i København Doing it right er blevet til. Fornemt arbejde fra alle involverede.,
Rytmeteam
Thomas Crawfurds nummer ”As long as I remember” er næste skæring. Her er en blødt vuggende sag med fint vokalforedrag om et forhold, der er gået i hårdknude. Der er flot guitararbejde, såvel som bas og trommer danner et fornemt kørende rytmeteam, og der er flere finurligheder at lægge øre til.
”Copenhagen fast track” er næsten gospelagtigt af karakter med virkningsfuldt kor, der i lighed med Emil Balsgaards effektive orgeltoner understøtter Morten Lunns fine vokal, som er det bærende element. Der er både mere dæmpede og kraftfulde passager, der er solidt rytmegruppearbejde, og nummeret bliver hængende i øregangene.
”Tupelo bound” starter blidt med percussion og vokal, hvorefter guitar, bas og trommer kommer til. Så går det ellers derud af med abrupte, velfungerende temposkift, og der er ofte tryk på. Dertil kommer violinspil ved Anders Wallin som et behageligt smagsstof. Violinen ligger i baggrunden af lydbilledet i dette ret så kompakte nummer og bidrager med et udefinerbart, inciterende og eleverende stemningselement.
Albummets smukkeste nummer er Thomas Crawfurds ”Deep water”. Her spiller Rune Højmark for eksempel næsten smerteligt smukke lapsteel-toner, og Morten Lunn demonstrerer på bedste vis, at hans stemme kan mere end man måske tror. Nummeret er blidt glidende med strålende vokal- og instrumentalarbejde, og der er en snert af Ry Cooder & David Lindley over det.
Varieret
”I don’t wanna go” af Morten Lunn og Laust ”Krudtmejer” Nielsen er primært en ret dyster, slæbende sag – måske om et menneske i permanent identitetskrise – med forvrænget guitar samt bastant bas og trommespil, men med lysere toner i omkvædet, og det hele fungerer.
Albummets afsluttende, svuppende nummer ”I don’t know” har Morten Lunns diddley bow-spil i forgrunden. Desuden spiller han kazoo og synger. Omkring disse komponenter kører Anders Wallins pumpende bas og Thomas Crawfurds fremaddrivende trommespil med virksom effekt.
En fornem afrunding på et solidt, varieret album, der både vokalt, instrumentalt, kompositorisk og lydmæssigt er på højt niveau og kronen på værket i Fried Okras produktion.
Doing it right er et album, man bør man give tid, for man bliver både belønnet og beriget af at dykke ned i Fried Okras flerlagede, unikke og spændende musikalske univers, der er en fornøjelse at boltre sig i.
Doing it right udkommer i fysisk form på cd og lp i dag den 18. september 2020 og vil naturligvis også kunne findes på diverse streamingtjenester. Læs om albummets tilblivelse her.