Anmeldelse: Mojo Makers: Songs of the sirens (Jazzhaus Records LC 09471)

Af Peter Widmer

Songs of the sirens er det tredje album fra det københavnske bluesband Mojo Makers. Albummet udkommer i fysisk form – på cd – på det tyske pladeselskab Jazzhaus Records.

Som de to foregående Mojo Makers-album var Songs of the sirens (i digital version) nomineret til en DMA (Danish Music Award) Blues, men Mojo Makers fik heller ikke i denne omgang jackpot, da DMA-priserne blev uddelt i Randers den 15. august i år (læs her).

Til gengæld er bare det at være nomineret til en DMA en stor fjer i hatten, og hatten sidder solidt på hovederne af de fire musikere, som Mojo Makers består af: Kristian Hoffmann (guitar, lapsteel, dobro, baritonguitar), Kasper Osman (vokal, kor, guitarer), Morten Hæsum (trommer) og Kristian Bast (bas).

Kvartetten har blandt andet stor succes i Tyskland, hvor de får masser af airplay på flere radiostationer, hvilket stort set har været tilfældet, siden de udgav deres første album Wait till the morning i 2013. For eksempel spilles Songs of the sirens på ikke færre end 45 tyske radiostationer for tiden.

Også selveste BBC i England har givet Mojo Makers pænt med airplay, og den engelske bluespresse har kastet stjerner efter bandet.

Rædsel

I Danmark har det derimod, trods fine anmeldelser af deres første to cd’er, været så som så med succesen, men med udgivelsen af Songs of the sirens er det sandsynligt, at flere og flere blues-med-mere-elskere vil rette antennerne mod Mojo Makers og deres helt eget musikalske udtryk i de blå toners tegn.

Når man gennemtrawler cd-hæftet til Songs of the sirens, der indeholder trykte, engelsksprogede tekster til hvert eneste af albummets tolv numre, bliver man dog slået med rædsel i flere tilfælde.

Årsagen er, at der blandt andet er flere kongruensfejl i teksterne (det vil sige uoverensstemmelse mellem udsagnsled og grundled).

For eksempel hedder det i den trykte tekst til indledningsnummeret ”A hymn to Woodstock”: ”Your hair touch the wind … ” Det burde have været ”Your hair touches the wind.”

Vrøvl

I første linje af teksten til cd’ens andet nummer ”Anyway” står der: ”Your eyes was my heart.” Det burde have været ”Your eyes were my heart.”

Endvidere er der direkte vrøvl at finde i flere af albummets tekster. Blandt andet er der denne ”perle” i titelnummeret: ”Make a pray.” Der er vist ikke noget navneord på engelsk, der hedder ”a pray.” ”Make a pray” giver således ingen mening. Derimod ville ”Say a prayer” have været helt i orden.

Der er også flere mislykkede forsøg på at få ord til at rime, blandt andet i ”A hymn to Woodstock”, hvor man bliver præsenteret for disse linjer: ”You’re my breath of spring, tell me where to begin.” ”Spring” og ”begin” rimer ikke, og kommer heller ikke til det, hvor meget man end vrider dem.

Det skal også lige nævnes, at et bandmedlem blandt andet tager sig af ”choir.” Ret så interessant, da ”a choir” er lig med ”kor,” i betydningen ”en gruppe af sangere.” Mon ikke ”backing vocals” ville have været bedre?

På Herrens mark

I teksten til nummeret ”I’ll mind you” hedder det: ”I’ll crip you,” hvad dét så end skal betyde. Der er nemlig intet udsagnsord på engelsk, der hedder ”to crip,” så her er man på Herrens mark.

I samme nummer hedder det ”Till the kingdom comes.” Øh … hva’ for noget?! Mon ikke det skulle have været ”Till kingdom come,” der betyder ”for evigt”?

Og der er mere af samme skuffe, men lad os holde her. Aldeles skæmmende, og ikke et band af Mojo Makers’ kaliber værdigt. Når man nu har nogle tekster, eller budskaber, man gerne vil ud med, og tilmed får samme trykt i et cd-hæfte, skal de naturligvis være blottet for fejl. Alt andet vil være en skam, som det er i tilfældet Songs of the sirens.

Det vil fremover nok være anbefalelsesværdigt at få en engelskkyndig, professionel sprogperson til at læse korrektur på de engelsksprogede tekster, som Mojo Makers producerer, og som hele bandet er krediteret for.

Cover

Og nu til noget helt andet:

Mojo Makers indspillede deres første album som sekstet, deres andet – Devils hands (2014) – der retmæssigt set burde have heddet Devil’s hands eller Devils’ hands, afhængigt af, om der er én eller flere djævle – som kvintet, mens bandet i dag, som nævnt, er en kvartet.

Mojo Makers har det med at få produceret nogle utroligt fine covers til deres musikudgivelser, og Songs of the sirens er ingen undtagelse. Her emmer det af mystik og ”mojo,” og der er masser af fine detaljer, ligesom der er det i bandets musik.

Mojo Makers komponerer alle deres unikke numre selv, og det står de sig særdeles godt ved. Her er både melodiøsitet og herligt skramlede indspark, hvilket selvsagt gør Songs of the sirens til et varieret værk.

Kan man abstrahere fra diverse ”sprogtudser”, har man i Songs of the sirens en funklende, meget spændende cd, der virkelig stiller krav til lytteren, og vil man have det fulde udbytte af denne udgivelse, må man gennemlytte den mange gange. Gør man til gengæld dét, bliver man belønnet med en solid, opløftende musikoplevelse.

Mix

Songs of the sirens er et yderst vellykket mix af soul og roots-musik med et stænk rock smidt ind hist og pist, og så er bluesmusikken det klippefaste fundament, som det hele bygger på.

Desuden er alt særdeles velfremført af kompetente Mojo Makers, der i Morten Hæsum på trommer og bassisten Kristian Bast har en fremragende rytmegruppe, som er en fornøjelse at lytte til.

Her spiller det faktum, at Morten Hæsum har en baggrund som jazz-trommeslager, positivt ind. Den mand tilfører nogle tricks til blues-trommespillet og sekunderes fortrinligt af Kristian Bast.

Desuden har guitaristen Kristian Hoffmann en prægnant tone i sit spil, der uden at bare nærme sig noget, der kunne kaldes ”diarré-guitarspil,” er både disciplineret og udtryksfuldt, selv når det går stærkt.

I fokus

Hos Mojo Makers går alt op i en højere enhed, hvor intet enkeltelement er større eller vigtigere end andre, men alligevel er der dog ét element, der er særligt i fokus, og det er Kasper Osmans helt singulære, overvejende lystonede stemme. Samme spænder vidt: fra det vildt kraftfulde til det næsten tyste, og over alt det, der ligger imellem disse to yderpunkter. Tilmed er Kasper Osmans udtale af det engelske sprog i orden.

Kasper Osmans vokalindsatser er blevet sammenlignet med stemmeudladninger fra folk som Free-vokalisten Paul Rodgers og Whitesnakes David Coverdale.

Imidlertid lyder Kasper Osman, der har nogle formidable og imponerende fraseringer, ene og alene som Casper Osman, og dét er lige præcis, som det skal være.

Her er en vokalist, der er langt ude over det sædvanlige, og hvis man blot kan betragte Mojo Makers-teksterne som bærere af Kasper Osmans vokal, er der megen nydelse at hente på Songs of the sirens.

Strengeleg

Ballet åbnes med den skiftevis dæmpede og kraftfulde ”Hymn to Woodstock”. I modsætning til, hvad der står i den trykte sangtekst, ”Your hair touch the wind … ,” synger Kasper Osman lykkeligvis og korrekt ”Your hair touches the wind.”

Desuden præsterer han et fornemt sangforedrag, der spænder fra det stille til orkanstyrke. Nummeret indeholder desuden interessant strengeleg ved Kristian Hoffmann.

Den listige, tromme- og basdrevne ”Away” følger, blandt andet med fint slide-guitarakkompagnement. Vokalen er nede i jordhøjde, ordene næsten mumles frem, og her er Kasper Osmans stemme at betragte som et velfungerende instrument.

Og der sluttes af med beroligende lyde af brusende bølger.

Crescendo

”Songs of the sirens” starter med rå vokal og percussion. Ved tredje vers sætter bassen ind, og efter fjerde vers træder guitaren til og fortsætter med flere forskelligartede klangflader, hvoraf flere næsten lyder østerlandske.

Da sangteksten er sunget til ende, får man så et veritabelt, interessant crescendo med stemningsbærende vokaludladninger, strømførende lag af guitartoner og rytmegruppen i højt gear, men der sluttes af med blidt guitarspil.

”Bless my soul” starter med vokal og håndklap med diskret understøttende guitartoner. Derefter er det næsten, som om Led Zeppelin er på banen med tryk på.

Imidlertid skrues der ned for det kraftige til fordel for vokalen, men så kommer der krudt i musikken igen, og det i dén grad. Et spændende, forskelligartet nummer.

Akustisk

”I’ll mind you” har Kasper Osmans lagdelte stemme i det dybe leje, akustiske strengetoner og trommer som omdrejningspunkt.

Slide-guitararbejde høres også i dette skramlede, 2 minutter og 17 sekunder lange, virkningsfulde nummer med ofte hviskende vokal.

”You move me” følger, og så er der atter skiftet spor. Nummeret er nemlig bastant med fremherskende trommer og bas, suppleret af indsparkede, effektive guitartoner i kaskader. Et absolut opsigtsvækkende lydbillede åbenbarer sig.

Og wah-wah-pedalen har heldigvis ikke levet forgæves. Desuden bemærker man Kasper Osmans finurlige vokalarbejde, inklusive korindsatser.

Korarbejde

”One for the money” åbnes med trommer, prominente bastoner og guitar med vokalen som fokuspunkt. Nummeret lugter i passager overraskende nok lidt af New Orleans-second line beats, og der er fint leadvokal- og korarbejde.

”The pearl made of amethyst” er nok dette albums mest differentierede nummer. Vokalt set er der til tider aner til Tom Waits og instrumentalt for eksempel til Kurt Weill. Virkningsfulde akustiske guitartoner, fodstamp og håndklap driver nummeret fremad.

Albummets korteste – og mest nøgne – nummer, den 1 minut og 35 sekunder lange ”You got me blinded”, har akustisk guitar og vokal i centrum, mens den efterfølgende ”An apology song” er en lidt anden sag.

Drejning

Her er også en akustisk drejning, men med slide-toner godt fremme, og vokalen støttes også af virkningsfuldt tromme- og bas-arbejde.

I dette nummer er vokalarbejdet af en sådan karakter, at det næsten virker, som om Kasper Osman krænger hele sin sjæl ud, hvilket er ret så rygradsrislende. Desuden er der masser af spændende guitarspil at høre.

”Take a bee” er et prægtigt nummer, der næsten emmer af pop – god pop! ”Take a bee” indeholder fornemt, i passager næsten The Beatles-agtigt vokal- og korarbejde i rå mængder samt ørebehagelige indsatser fra resten af den kompetente kvartet, som Mojo Makers er. Et potentielt alternativt hit.

Afslutningsnummeret ”Like a song” lægger sig op ad ”Take a bee” med et midterstykke, der kunne have aner til The Beatles-nummeret ”I want you (she’s so heavy)”.

Hertil kommer Kasper Osmans fine vokal-indsatser, der godt supporteret af de tre instrumentalister i Mojo Makers virkelig prikker til lytterens nervetråde – på den gode måde.

Langtidsholdbart

Mojo Makers har med Songs of the sirens begået et vokalt og instrumentalt set glimrende, langtidsholdbart album, der som sådan ikke indeholder ét eneste dårligt nummer.

Det er legende, det er grænsesøgende, det er spændende, det er innovativ og helt særlig musik, kvartetten præsterer.

Med påvirkninger fra mange forskellige sider formår Mojo Makers at skabe underfundig, tidløs musik, der med bluesmusikken som grundlag er deres helt egen, og hvor både det vokale og det instrumentale niveau er højt.

Bluespolitiet kan godt holde lav profil, for hos Mojo Makers er der ikke noget at komme efter. De skubber bare til bluesidiomets grænser, og det skal de have ros for. Især når resultatet er så glimrende som på Songs of the sirens.

Hele Songs of the sirens har været tilgængeligt digitalt i Danmark siden 30. marts i år, men udkommer worldwide i dag, den 21. september 2018, både digitalt og på cd.