Anmeldelse: Uffe Steen: Retroscope (Uffe Steen 01)

Af Peter Widmer

Udgangsnummeret på Uffe Steens foregående album i eget navn, det glimrende Twangz fra 2010, er det smukke nummer ”The open road”. Lukker man øjnene under gennemlytningen af denne skæring, er man ude over stepperne i et smukt, vidt landskab på en bred vej uden forhindringer, der lover nye eventyr og gode oplevelser.

Siden denne udgivelse har Uffe Steen betrådt the open road med masser af forskellige musikalske aktiviteter. Disse har måske ikke levnet ret megen tid til at beskæftige sig med soloprojekter (læs mere her). Men ind imellem spillejobs og indspilninger med Grarup Allstars, Shades of Blue, Organic3 og Vestbo Trio med mere har Uffe Steen puslet i krogene.

Han og hans formidable Uffe Steen Trio har nemlig – foruden koncerter og individuelle gøremål – i den (relativt) dybeste hemmelighed og stilfærdighed færdigindspillet Uffe Steens femte soloalbum, Retroscope. Arbejdet med albummet har varet længe, men det hele har været ventetiden værd.

Coveret på Retroscope er holdt i sort-hvidt. Dette hænger sammen med titlen på albummet. Det er noget med at kigge tilbage til noget gammeldags, til den for Uffe Steen vældigt inspirerende beatmusik med mere i 1960’erne, gennem et umoderne apparat. Musikken på Retrocope er dog på samme tid både tilbageskuende på den gode måde og aldeles nutidig.

Uffe Steen, der spænder vidt musikalsk, har i øvrigt fået flotte ord med på vejen af jazz-, blues- og fusions-guitarvirtuosen og verdensstjernen Scott Henderson. Scott Hendersons ord om Uffe Steen er trykt i Retroscope-cd-hæftet og lyder: ”Uffe Steen is one of my favourite jazz/blues players. He’s got great phrasing and tone, and knows how to tell a story!”

Uffe Steen er en unik musiker. Han har sin helt egen eklektiske stil og lyd og spiller både opfindsomt, smukt og melodisk, frækt, skævt, energisk og pågående.

Uffe Steen, Jesper Bo Knudsen, Thomas Sejthen
Foto: Nikolaj Lund

Som på Twangz flankeres Uffe Steen på sit nye album af sine to aldeles glimrende og ligeværdige medspillere, Thomas Sejthen på kontrabas og janitsharen Jesper Bo Knudsen. Brugen af kontrabas er et fremragende træk, der fungerer flot i tæt tandemarbejde med Jesper Bo Knudsens trommer.

Sammen løfter de tre musikere materialet på Retroscope et godt stykke op over, hvad man ellers hører i grænselandet mellem blues, (rock) og jazz. Albummet består af ti numre, der alle er skrevet af Uffe Steen undtagen et. Uffe Steen har desuden produceret albummet, og både produktion og lyd er fremragende. Jakob Worm står i øvrigt for indspilning, mix og mastering.

I ånd med albumtitlen og de sort-hvide fotos på coveret lægger Uffe Steen & co. ud med den råswingende ”A call from the sixties mk II”. Nummeret trænger sig på og har mere end en snert af bluesrock over sig. 60’ernes beatmusik og blues-boom spøger i kulissen. Det rykker som bare pokker.

Her er der er masser af guitar-guirlander og finurligheder at glæde sig over. Det helt formidable, originale og unikke guitarspil giver lytteren en kraftig mental mavepuster af dimensioner. Hertil kommer fremaddrivende, fornemt og intenst spil fra Thomas Sejthen og Jesper Bo Knudsen. Således er niveauet lagt og barren sat højt for musikken på dette album.

Med anden skæring – ”Reggaedit” – er vi pludselig i reggaeland. Thomas Sejthen og Jesper Bo Knudsen lægger en Sly & Robbie-værdig bund, mens Uffe Steen får lov til at strække ud. Her får man både subtile og snerrende guitartoner i længere guitarpassager, der breder sig i mangefacetterede lydmalerier. Her er masser af tonemæssige krydderier, der nok ville få en Bob Marley til at slikke sig om munden.

Næste nummer, ”Walkon”, er et luftigt og smukt, lettere mid-tempo og jazzet nummer, der blandt andet præges af samspillet mellem lyriske guitartoner og Jesper Bo Knudsens sofistikerede bækkenspil, godt støttet af Thomas Sejthens fine og prominente bas-ekskurser.

Det intense og næsten slæbende titelnummer har næsten noget balladeagtigt over sig. Her får man blandt andet en smuk bassolo ved Thomas Sejthen, der glider ind i det generelle musiklandskab som noget helt naturligt. Hertil kommer et særdeles innovativt, lyrisk og forskelligartet guitarspil med rygradsrislende løb ved Uffe Steen, og Jesper Bo Knudsen er blandt andet fremme med sine velbehandlede ”piskeris” med god effekt.

Den poesifyldte, lette og jazz-agtige ”Skovbrynet” følger. Her er masser af indtagende akkordspil, der på forunderlig vis blandes med singlespil-passager, så det er en ren fryd. Det samme gælder de mange små temposkift og diverse effekter, der karakteriserer denne lille perle af et nummer. Desuden får man atter en stilfuld bassolo ved Thomas Sejthen og dunlet trommespil ved Jesper Bo Knudsen.

Så er der den utroligt smukke ”Junkie”. Trods den dystre titel er denne meget Uffe Steen’ske, vidtfavnende komposition et blidt funklende nummer. Her er smagfulde guitartoner, der hjælpes godt afsted mod de højere sfærer af forfinet tromme- og basspil.

Den smukt dragende, flot whiskers-dominerede ”So easy” er et andet lille guldkorn, man, som det gælder ”Junkie,” nok vil have svirrende i hovedet længe efter endt gennemlytning.

Med ”Sweet little newborn” er vi henne i den mere jazzede afdeling. Her får trioen virkelig tryk på, uden at det dog bliver buldrende på nogen måde.

”Moonglow mk II” har prominente trommer og bas og noget rock-agtigt over sig, samt et let anstrøg af ”Born under a bad sign”. Atter et godt greb tilbage til 60’ernes mange inspirationskilder.

”Darn that dream”, der på bedste jazz standard-vis afslutter albummet, er skrevet af den amerikanske komponist Jimmy Van Heusen med tekst af Eddie DeLange. Nummeret er blandt andre indspillet af Billie Holiday, Miles Davis og Ella Fitzgerald. På denne instrumentale Retroscope-udgave er alt velfungerende, glidende, blidt, smukt og berusende som en fjerlet dans.

Jesper Bo Knudsens whiskers-spil er glimrende, Thomas Sejthens bastoner velplacerede, og hans solo halvvejs inde i nummeret sidder lige, som den skal. Og guitarspillet? Tjah – en Charlie Christian eller en Django Reinhardt kunne dårligt have gjort det bedre.

”Darn that dream” er som afrunding på Retroscope en raffineret måde at lande på efter at have været igennem denne fine og varierede skattekiste af et album.

Denne udgivelse rummer masser af afveksling, helt originale detaljer og swingende numre, pågående kompositioner samt fnuglette, blide og mindre blide, helt uventede og overrumplende klange, der alt i alt gør Retroscope til den rene fornøjelse at beskæftige sig med og til et aldeles fremragende værk.

Retroscope udkommer i dag, den 6. november 2020 på cd og på diverse musikstreamingtjenester.