Koncertanmeldelse: Hans Knudsen, Finn Poulsen & Ronni Boysen, Mojo, København

Hans Knudsen, Finn Poulsen, Ronni Boysen

Tekst og foto: Jakob Wandam

Lørdag den 31. oktober kunne Mojo Blues Bar i København lancere et nyt koncept, ”Blues Matinee”. Matineerne er eftermiddagskoncerter, som kommer til at finde sted på udvalgte lørdage, og den første af slagsen bød på trioen Hans Knudsen, Finn Poulsen & Ronni Boysen.

Ronni Boysen og Hans Knudsen, der begge er blevet tildelt Copenhagen Blues Festivals hæderspris Årets Danske Bluesnavn (i henholdsvis 2013 og 2014), spiller jævnligt duokoncerter og har også adskillige gange tidligere kunnet opleves sammen på Mojo (læs for eksempel her).

Finn Poulsen og Ronni Boysen

Finn Poulsen kendes måske i dag bedst fra gypsy jazz-bandet Rêve Bohème, men er også en veteran fra bluesscenen og bands som Full Moon Cats, lige som han spiller sammen med Copenhagen Blues Band.

Her kan han opleves på guitar, mundharpe og vokal, og det samme var tilfældet på Mojo.

Hans Knudsen spillede klaver og tog sig af de fleste leadvokaler, mens Ronni Boysen holdt sig til det instrumentale – ”Ronni synger gennem guitaren,” som Hans Knudsen udtrykte det.

Strejftur

Som så ofte ved Hans Knudsens optrædener var lørdagens koncert en uhøjtidelig strejftur gennem blues, jazz, ragtime, gospel og rhythm & blues. På den måde var det så som så med overraskelserne, men til gengæld var variationen bred. Og da trioen spillede sine egne arrangementer, og uden en egentlig sætliste, var der masser af spontan energi på scenen.

Finn Poulsen

Det var for eksempel interessant at høre en Hans Knudsen-favorit som Percy Mayfields ”Please send me someone to love” udsat for kromatisk mundharpe. Hvor bluesharpe-traditionen blev knæsat i Chicago af folk som Sonny Boy Williamson og Little Walter, der foretrak diatonisk mundharpe, trækker Finn Poulsen mere på navne som Toots Thielemans og Larry Adler. Det er ikke uhørt i blues – Big Harp George spiller for eksempel ofte kromatisk – men det er usædvanligt og giver et mere melodisk og jazzet udtryk.

Dette virkede naturligt på et nummer som Kurt Weills ”September song”, hvor Finn Poulsen spillede en flot, Larry Adler’sk solo, mens det var mindre konventionelt – men ikke mindre vellykket – på for eksempel T-Bone Walkers ”Cold, cold feeling”.

West Coast

Vokalmæssigt lagde Finn Poulsen sig i West Coast blues-traditionen med et let swingende croon, som han blandt andet demonstrerede på Mose Allisons ”I don’t worry about a thing”, gospel-standarden ”I’m on my way to Canaan land” og et jump blues/swingjazz-arrangement af ”Call it stormy Monday”.

Hans Knudsen

Så var Hans Knudsens sangstil mere lige ud ad landevejen. Uden at skulle forklejne hans musikalske kunnen er Knudsens største aktiv på en scene måske i virkeligheden hans smittende begejstring, hans encyklopædiske kendskab til den afroamerikanske musik fra første halvdel af 1900-tallet og hans iver efter at formidle den. Man går altid både klogere og gladere fra en Hans Knudsen-koncert – og oftest tilskyndet til at opsøge mere af den musik, han fortæller om.

Men Hans Knudsen fik også demonstreret fornemt ragtime-spil på ”Make me a pallet on your floor”, boogie-woogie-piano på ”Bloodshot eyes”, New Orleans rhythm & blues-soloklaver på Allen Toussaints ”Get out of my life woman” og meget mere.

En ubetinget fornøjelse

Ronni Boysen

Ronni Boysen er altid en ubetinget fornøjelse at opleve live, og denne eftermiddag var ingen undtagelse. Han var rundhåndet med sine elegante soloer og brillerede blandt andet på ”On my way to Canaan land” og ”Stormy Monday”. Et nummer, han gerne spiller sammen med Hans Knudsen, er Ramsey Lewis’ ”Blues for the night owl”. Den fik vi også her, tilsat ekstra krydderi i form af Finn Poulsens mundharpe og fede soloer raden rundt.

Thomas Melau

Troels Jensen var en god ven af de tre optrædende, og Leroy Carrs ”How long, how long blues” blev tilegnet ham. I Troels Jensens ånd spillede Finn Poulsen med bottleneck på dette nummer og leverede en fin solo.

En anden ven er mundharpespilleren Thomas Melau, og han blev kaldt på scenen til koncertens sidste to numre. Det første blev Robert Lockwoods ”Take a little walk with me” med Melaus fede Chicago blues-mundharpespil I den centrale rolle og vokal af Hans Knudsen.

Afslutningsvis fik vi Big Joe Turners proto-rock & roll-hit ”Flip flop and fly”, en herlig omgang jump blues med mere af Thomas Melaus energiske mundharpe.

Håndsrækning

Thomas Melau, Finn Poulsen, Ronni Boysen

Blues Matinee-koncerterne er blevet muliggjort takket være ”en økonomisk håndsrækning fra Københavns Kommune,” skriver Mojo Blues Bar på Facebook og tilføjer, at tidlige koncerter længe har været efterspurgt. Herfra skal lyde et hjerteligt velkommen til initiativet, som giver nye muligheder for blues-oplevelser og er et glimrende supplement til Mojos sædvanlige (og under normale omstændigheder ret sene) aftenkoncerter.

Den næste Blues Matinee finder sted allerede på lørdag den 7. november klokken 15, hvor det er Rainy James & the Mojo Kings, der står på scenen. Om aftenen klokken 19 på samme dato spiller Sahra da Silva Blues Quartet på Mojo.

Hold øje med Bluesnews.dk’s koncertkalender her for at se kommende blueskoncerter på Mojo og landets andre spillesteder.