Koncertanmeldelse: Loveless Blue Jazz Quintet, CasaV58, Aarhus

Tekst og foto: Jakob Wandam

”Det her er ikke blues,” understregede James Loveless over for Bluesnews.dk, da der lørdag den 10. oktober var koncert på CasaV58 i Aarhus med hans Loveless Blue Jazz Quintet. Og hverken sangeren eller bandets navn talte usandt, for det blev en eftermiddag med velprøvede jazzstandarder, præcis som det var blevet lovet, da Loveless Blue Jazz Quintet blev lanceret sidste efterår (læs her).

Med et band, der består af nuværende og tidligere medlemmer af Shades of Blue, Grarup Allstars, H.P. Lange Big Gumbo, Frimer Band og Mike Andersen Band – for blot at nævne nogle få af bandets meritter – kunne man imidlertid nok forvente, at Loveless Blue Jazz Quintet ville udvinde stof fra den blues-åre, der løber så centralt igennem den traditionelle jazz.

Det har sangskrivere som George Gerswhin, Harold Arlen, Gerald Marks, Louis Jordan, Duke Ellington, Richard Rodgers og naturligvis Ray Charles gjort, og nogle af deres resultater fik man at høre ved denne lørdags koncert, som var arrangeret af Århus Jazzklub.

En anden side

Både kontrabassist Jørgen Nielsen og saxofonisten Niels Mathiasen betroede da også Bluesnews.dk, at de jo sådan set slet ikke var jazzmusikere, men bluesfolk. Men det var altså jazz-siden af deres gebet, man fik lov til at opleve her, og dén præsenterede de rigtig godt.

Med risiko for helligbrøde vil denne anmelder faktisk vove den påstand, at James Loveless’ vokal – med hans fraseringer og karakteristiske brug af vibrato – næsten egner sig bedre til det jazzede repertoire end egentlig blues. Og på dagens gospelnumre og spirituals var Loveless helt i sit es.

Det gjaldt en superfed, rytmisk opfindsom version af ”Wade in the water” samt syng-med-nummeret ”I shall not be moved”.

Særligt sidstnævnte var desuden et glansnummer for den fremragende trommeslager Jens Kristian Dam, der spillede en stormende intro, drev nummeret frem og satte trumf på med en nærmest dansende solo.

Begivenhedernes gang

Vi foregriber dog begivenhedernes gang, for gospelsangene kom først i andet sæt. Efter et instrumentalt startnummer var det Jens Kristian Dams whiskers, der sammen med en elegant, røgfyldt saxofonsolo af Niels Mathiasen satte stemningen bag James Loveless på balladen ”Stormy weather”, skrevet af Harold Arlen & Ted Koehler og indspillet af Ethel Waters i 1933.

Loveless Blue Jazz Quintet forstod at skifte mellem ballader, blues og uptempo-swingnumre. Efter et par friske evergreens i form af ”All of me” og ”Is you is or is you ain’t my baby” blev tempoet atter sat ned med Billie Holidays bluesy ”God bless the child”. Nummeret swingede let over Jørgen Nielsens bløde basspil, Jens Kristian Dams whiskers og Kristian Foghs elegant dryppende klavertoner, og der var fremragende saxofonindsatser af Niels Mathiasen.

Borgerrettighedssangen ”I wish I knew how it would feel to be free” – et hit for Nina Simone i 1967 – mødte god respons fra publikum takket være et jumpy, gospel-agtigt arrangement og fint soloarbejde af Kristian Fogh på klaveret.

I det hele taget var der gode og veloplagte præstationer koncerten igennem af de to primære instrumentalsolister, Kristian Fogh og især Niels Mathiasen.

De holdt sig inden for dagens dogme, som var behagelig og velklingende jazz, men improviserede lækkert og melodisk for eksempel på Duke Ellingtons ”Do nothing till you hear from me”.

Løssluppent

Mest løssluppent var bandet i Ray Charles-klassikeren ”I got a woman”. ”We’re gonna party a little bit now,” sagde James Loveless som introduktion, og det var tydeligt, at Loveless Blue Jazz Quintet havde det sjovt med dette stykke uptempo-rhythm & blues.

Publikum blev sendt i baren med en instrumental udgave af ”Blue moon” med Niels Mathiasen i hovedrollen, og bandet startede også instrumentalt efter pausen med Lennon/McCartneys blide ”And I love her”. Så skulle der imidlertid spilles jump blues, og James Loveless var naturligvis på plads igen til en swingende ”Everyday I have the blues” med veloplagt walking bass af Jørgen Nielsen.

Nielsen fik sin første solo på en swingende, næsten kæk udgave af ”Summertime” af George Gershwin, som også stod bag ”Our love is here to stay”. Ind imellem disse blev der taget hul på gospelnumrene, der som nævnt var blandt dagens højdepunkter.

”Teach me tonight” blev efterfulgt af endnu et Ray Charles-hit (som oprindelig var et Hoagy Carmichael-nummer), ”Georgia (on my mind)”, der blev formidabelt sunget af James Loveless. På en galopperende version af ”Please don’t talk about me when I’m gone” fik Loveless vist, at han også mestrede det høje tempo.

Tog kegler

Til gengæld fik James Loveless rodet lidt i vers og omkvæd på ”What a wonderful world”, men hvad gjorde det? Dén sang tager altid kegler, og Loveless og bandet fik da også lynhurtigt styr på den igen.

Louis Armstrongs signatursang var egentlig ekstranummeret, men vi fik et herligt ekstra-ekstranummer i form af B.B. Kings 1978-hit ”Never make a move too soon”.

Således blev ringen sluttet af disse bluesmusikere-som-spiller-jazz. Lige som bluesen favner alt fra Broonzy til Bonamassa og mere til, kan en god jazz-eftermiddag sagtens indeholde både gospel, jump blues og the great American songbook.

Det var tilfældet på CasaV58 i Aarhus, hvor tonerne ofte var lige så blå som scenelyset, men hvor det, som Jørgen Nielsen formulerede det ved koncertens begyndelse, først og fremmest handlede om ”helt almindelig fed musik.”