Koncertanmeldelse: Tuesday Night Brass Band feat. Tricia Boutté og Chris Tanner Band feat. Tricia Boutté, Charlie Scott’s Bar, København

Tekst og foto: Jakob Wandam

Fringe Jazz Fest har siden 2012 været en fast bestanddel af Copenhagen Jazz Festival – en slags festival-i-festivalen, hvor fokus har været på kulturen og selvfølgelig især musikken fra New Orleans.

I 2020 er Copenhagen Jazz Festival aflyst, men Fringe Jazz Fest blev gennemført fra den 9. til den 12. juli. I år havde festivalen en gennemgående special guest i skikkelse af sangerinden Tricia Boutté, som optrådte sammen med de fleste af festivalens orkestre.

I Norge

Tricia Boutté stammer fra New Orleans, men er norsk gift og har i de seneste 18 år været bosiddende i Norge. Derfor var hun også i stand til at tage turen til København (noget, som coronakrisens rejse-restriktioner ellers ville have gjort temmelig vanskeligt), og allerede tidligere på ugen havde hun optrådt på Bartof Café og Bartof Station sammen med Esben Just (læs her).

Torsdag den 9. juli var Tricia Boutté så med fra begyndelsen af Fringe Jazz Fest på Charlie Scott’s Bar, hvor hun først optrådte med Tuesday Night Brass Band og derefter med Chris Tanner Band. Hermed var der lagt op til to ret forskellige iscenesættelser af sangerinden, som også begge var væsensforskellige fra gårsdagens koncert med Esben Just.

Tuesday Night Brass Band spiller hårdtpumpet, funky musik efter second line-traditionen og har underholdt ved mangen en ”New Orleans Night” på Mojo Blues Bar. Denne eftermiddag på Charlie Scott’s bestod gruppen af Johan Bylling Lang på saxofon, Bjarke Nikolajsen på trompet, Ola Åkerman på trombone, Henrik Silver på sousafon, Esben Duus på lilletromme og Søren Frost på stortromme.

Havde en fest

Fokus var på den festlige stemning hos et band, der lignede, at de også selv havde en fest. Fra åbningsnummeret ”Come on out” bragede Tuesday Night Brass Band igennem med skiftende soloer fra blæserne, der fungerede som præsentationer af d’herrer Bylling Lang, Nikolajsen, Åkerman og Silver. Ikke mindst Henrik Silvers soloture blev leveret – og modtaget – med masser af humor og godmodige grin.

Den første lille håndfuld numre var bandets egne med kompositioner af blandt andre tidligere medlem (og dansk jazzlegende med hang til blues) Ole ”Fessor” Lindgreen og Johan Bylling Lang. Langs ”This is it” var en medrivende sag med dels cubanske, dels mellemøstlige påvirkninger, hvor Søren Frost spillede tromme og bækken med en skruetrækker, og Bjarke Nikolajsen var mand for en hvirvlende trompetsolo.

Andre steder leverede Nikolajsen mange af de mere bluesy forløb med en aldeles pragtfuld, klar tone, mens Johan Bylling Langs sound var funk-jazzet.

I bare tæer

Tricia Boutté sluttede sig til ensemblet med koncertens femte nummer, som var Fats Dominos ”I’m walkin’”, efterfulgt af den allestedsnærværende ”Iko iko”. Dansende på bare fødder ledte hun bandet igennem denne New Orleans-klassiker, mens blæsersektionen agerede råbekor.

Og der var da også mere power end fine nuancer i Tricia Bouttés vokalpræstation i denne kontekst. Opstillingen med kun blæsere og slagtøj levnede ikke megen plads til eftertænksomhed, men heldigvis havde Tricia Boutté både stemmekraft og teknik til at matche de udladninger, der kom fra rækken af messingblæsere.

Tempoet blev dog dæmpet på en fornem version af ”St. James Infirmary” med stærke solopræstationer af Ola Åkerman og Johan Bylling Lang og fedt sunget af Boutté. På gospelnummeret ”I’ll fly away” blev også publikum inddraget, og der var endnu en sousafonsolo af Henrik Silver.

Men størstedelen af koncerten var altså uptempo New Orleans-rhythm & blues, og da sættet sluttede efter gennemspilninger af favoritterne ”Lil’ Liza Jane” og John Bouttés ”Treme song”, havde Tuesday Night Brass Band fuldført sin mission og pisket en ægte New Orleans-festivalstemning op.

En anden musikalsk karakter

Dagens anden koncert var ikke mindre stemningsfuld, men havde en anden musikalsk karakter. Klarinettisten Chris Tanner har blandt andre indspillet med landsmanden, den australske bluesmand C.W. Stoneking, men bevæger sig hovedsageligt inden for traditionel jazz. I Danmark har han udsendt cd’en Young at heart (2016), og han er fast inventar med sin trio på Charlie Scott’s.

Fra trioen gik kontrabassisten Jens Kristian Andersen igen ved denne aftens udsolgte koncert, mens de øvrige medlemmer af Chris Tanner Band var Mads Søndergaard på klaver, den norske trommeslager Torstein Ellingsen samt naturligvis kapelmesteren selv på klarinet og vokal.

Chris Tanner er en fortrinlig sanger med en varm crooner-vokal, som han først luftede i standarden ”Ain’t she sweet”, der swingede i et ganske højt tempo.

Så kom Tricia Boutté på scenen og sang ”Me, myself, and I” (indspillet af Billie Holiday m.fl.), og det var påfaldende, hvorledes hun nu kunne bruge nogle helt andre stemmemæssige virkemidler, når repertoiret var swing og trad jazz.

Finere detaljer

De finere detaljer i Tricia Bouttés vokal kom frem nu, Jens Kristian Andersen supplerede med en lækker bassolo, og Chris Tanner spillede skønt og swingende bluesy.

Der var masser af smil og grin mellem Boutté og Tanner, ikke mindst på den muntre ”Goody goody”, der blandt andre er indspillet af Benny Goodman og var et hit for Frankie Lymon. Her blev publikum inviteret til at synge med – en invitation, som der blev taget godt imod – og Chris Tanner spillede en energisk, swingende og kæk klarinetsolo. Bag ham var der walking bass fra Andersen og en klaversolo fra Mads Søndergaard, som konstant spillede veloplagt, men disciplineret – han kendte sin besøgelsestid og stjal sjældent billedet.

”Someday sweetheart” er indspillet af Alberta Hunter, Jelly Roll Morton, King Oliver m.fl. Chris Tanner Band spillede den i langsom sydstatsstil med fine små trommehvirvler af Torstein Ellingsen. Jens Kristian Andersen leverede en fed bassolo, og de blå toner fra Tanners klarinet illustrerede, hvor papirstyndt og ofte vilkårligt skellet mellem blues og traditionel jazz er.

Han spiller altid med fremragende bluesfornemmelse, og for eksempel på Hoagy Carmichael-sangen ”New Orleans” svøbte hans solospil sig på eleganteste vis om melodien, der også nød godt af lækkert trommespil af Torstein Ellingsen.

Duet

”Just you, just me” var en duet mellem Tanner og Boutté med frejdig scatsang af dem begge, og det gik så godt, at de rent improvisatorisk gentog formationen på den sassy vaudeville-sang ”How come you do me like you do”, selv om den egentlig slet ikke var planlagt som duet.

Variationer i stil og tempo gjorde Chris Tanner Bands sæt friskt og fornøjeligt. Hoagy Carmichaels sagte ballade ”Stardust” blev afløst af latin swing-nummeret ”On Green Dolphin Street”, hvor særligt Torstein Ellingsens trommer var markante, men som også bød på flot swing-spil af Mads Søndergaard.

Så forlod Tricia Boutté scenen for at gøre plads til en særlig gæst, nemlig den svenske trompetist Björn Ingelstam (”our little Swedish bear,” som Boutté kaldte ham).

Ingelstam og Tanner kastede sig ud i en instrumental trompet/klarinet-duet, inden Chris Tanner sang Louis Jordans ”Every man to his own profession” med fantastisk bluesspil af Ingelstam – sikken tone!

Björn Ingelstam blev på scenen i resten af sættet og spillede smukt med dæmper på balladen ”The things we did last summer”, nu atter med Tricia Boutté på vokal. Sidste sang blev dansenummeret ”Ballin’ the jack”, og da publikum ikke måtte danse – alle var blevet bedt om at blive på pladserne af sundhedshensyn – satte Tricia Boutté de to blæserfolk i gang med den fjollede dans, som sangen beskriver. Det forhindrede dog ikke Chris Tanner og Björn Ingelstam i at afslutte koncerten med formidabelt duo-spil.

Imponerende spændvidde

Som nævnt havde Tricia Boutté koncerter i endnu flere konstellationer på Fringe Jazz Fest-programmet, men allerede med torsdagens to koncerter – samt onsdagens optræden på Bartof Station – havde hun demonstreret en imponerende spændvidde, hvor hun viste sig hjemmevant i blues, jazz, pop, vaudeville og funky rhythm & blues – hovedingredienserne i New Orleans’ musikalske gumbo.

Samtidig var hun et sympatisk bekendtskab med en uhøjtidelig indstilling og en afvæbnende humor, der charmerede publikum og satte en herlig feel good-stemning.

Fringe Jazz Fest er afholdt for sidste gang, men Tricia Boutté vender helt sikkert tilbage en anden god gang (faktisk er hun allerede bekræftet til næste års Copenhagen Jazz Festival). Indtil da kan vi også godt anbefale danske yndere af New Orleans-musikkens forskellige udtryksformer at høre både Tuesday Night Brass Band og Chris Tanner, når de spiller på de københavnske scener. Der er garanti for god stemning og stærke musikalske oplevelser.