Aegteskab udgiver album

Tekst: Jakob Wandam

Trioen Aegteskab, som består af Mike Andersen, Eddi Jarl og Michael Blicher, debuterede i september 2022 med singlen ”How do you do it?” (læs mere her). Siden fulgte singlen ”The storm” i marts 2023, og nu har Aegteskab udsendt deres tredje og sidste single inden det debutalbum, som skal udkomme i marts 2024.

Den funky single nummer tre hedder ”Checking out” og kom på gaden – eller rettere: på streamingtjenesterne – den 26. januar.

Bytur

Mike Andersen
Foto: Frank Nielsen

“Sangen er albummets bytur, hvor vi glemmer alt om hverdagens forpligtelser for en kort ubekymret stund”, fortæller Aegteskabs forsanger og guitarist Mike Andersen, som har skrevet ”Checking out” sammen med saxofonist Michael Blicher.

Det kan man læse i en pressemeddelelse fra Aegteskab, hvor singlen beskrives som ”et moderne take på et rock’n’roll-nummer.”

Det fulde debutalbum fra Aegteskab udkommer digitalt den 1. marts og forventes at blive sendt ud omkring samme tidspunkt på lp og cd. Man kan allerede nu forudbestille albummet via Bandcamp her.

Turné

I kølvandet på udgivelsen drager Aegteskab på turné, og der er bekræftet ti koncerter i løbet af marts måned:

  • 13-mar. Dexter, Odense
  • 14-mar. Kulturhuset, Skanderborg
  • 15-mar. Det Musiske Hus, Frederikshavn
  • 16-mar. Fermaten, Herning
  • 17-mar. Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Them
  • 20-mar. Elværket, Åbyhøj
  • 21-mar. TBA, Horsens
  • 22-mar. Tobaksgaarden, Assens
  • 23-mar. Musikhuset, Aarhus
  • 24-mar. Hotel Cecil, København