Anmeldelse: Margrete Grarup & Michael Sunding: Within the spirit (Music Made Possible MMP05)

Af Jakob Wandam

Har man fulgt sangerinden Margrete Grarups løbebane, ved man, at hun er genremæssigt vidtfavnende (læs mere her). I blueskredse kendes hun nok bedst som forsanger i det Danish Music Award-belønnede Grarup Allstars, men det kirkelige repertoire har hun dyrket siden karrierens begyndelse i Hasseris Kirkes ensembler og senere i Mahalia Jackson Tribute.

I pianisten og sangeren Michael Sunding har Margrete Grarup fundet en åndsbeslægtet, og i de omkring tre år, hvor de to har arbejdet sammen, har de spillet blues, soul og pop m.m. og ikke mindst fundet succes med jazzede fortolkninger af Poul Henningsens viser på albummet PH på ny (2019).

Nu er duoen endelig klar med album nummer to, og denne gang er det altså gospel og spirituals, de har kastet sig over. Men hvis man dermed forventer store, arm-viftende kor, der synger ”Amazing grace” og ”Oh happy day”, bliver man overrasket.

Grarup og Sunding holder nemlig arrangementerne helt skrabede. Michael Sundings piano og Margrete Grarups sporadiske slagtøj er det eneste akkompagnement, og det giver sangene en næsten nøgen lyd.

Ved første gennemlytning kan indspilningerne virke helt demo-agtige, eller som en koncert uden publikum. Men så mærker man musikken krybe ind under huden og indser, at det er de blottede arrangementer, der skaber intimiteten. Effekten er både bevægende og vederkvægende.

Nuancerne i Margrete Grarups stemme og fraseringer træder frem i al deres glorværdighed, og tag ikke fejl: Grarup er en enestående dygtig sangerinde, som kan sætte snart sagt hvem som helst på den hjemlige scene til vægs. Herunder også Michael Sunding, der ellers har en udmærket soul-stemme, som her primært fungerer understøttende med velplacerede backing-vokaler.

Undtagelsen er Michael Sundings egen komposition ”Who will guide me now”, en smuk, dæmpet ballade, hvor Sundings leadvokal helt tilsigtet understreger tekstens famlende skrøbelighed.

De fleste af de øvrige numre er traditionelle gospelsange og spirituals som ”Lord I know I’ve been changed”, ”Wade in the water” og koncertfavoritten ”I’m on my way to Canaan land”. Her svæver Margrete Grarups fabelagtige, mørke røst omkring lytteren, majestætisk og samtidig nærgående.

Michael Sundings jazz-sensibilitet skinner igennem i hans klaverakkompagnement, og ”Go down Moses”, der leveres instrumentalt, er en sand tour-de-force, hvor pianisten Sunding viser, at han er meget andet og mere end en akkompagnatør.

At gospel og blues er to sider af samme mønt – og at soul, jazz og rhythm & blues hæver fra samme kontantautomat – mærker man ikke mindst på Otis Mays’ ”Don’t let the devil ride”, som nærmest bevæger sig igennem samtlige inkarnationer af den afroamerikanske musiktradition med blues-ikonografi, gospelens call-and-response og swingende vokaljazz-fraseringer.

Trods et ihærdigt og sådan set også ganske vellykket forsøg på at finde ind til gospel-kernen i Bill Withers’ lidt fortærskede ”Lean on me” kan denne til gengæld ikke helt ryste følelsen af gymnasieband af sig. Nummeret fremstår simpelthen banalt i selskab med albummets øvrige sange.

Det ændrer dog ikke på det overordnede indtryk af en stærk og rørende gospelplade. Repertoiret får ganske enkelt de bedste kvaliteter frem i både Margrete Grarup og Michael Sunding, og Within the spirit byder på så meget af både teknisk overlegenhed, sjælfuldhed og personligt engagement, at den må gøre indtryk på enhver, uanset om man tror på det overnaturlige eller ej.

Within the spirit udkommer i dag, onsdag den 18. august. Der er releasekoncert i Hasseris Kirke i Aalborg klokken 19.30.