Anmeldelse: Miriam Mandipira & the Soul Family: Ndiwe

Af Jakob Wandam

Ndiwe er det længe ventede debutalbum fra Miriam Mandipira & the Soul Family, som første gang gav lyd fra sig med den meget lovende Etta James-tematiserede ep One i 2019 (læs anmeldelse her).

The Soul Family er bassisten Thomas Fog, keyboardmanden Søren Skov, trommeslager Sten ”Larm” Rasmussen og guitarist Martin Stender. Alle er erfarne session- og live-musikere, på hvis respektive cv’er man finder arbejde med navne som Lis Sørensen, Lars Muhl, Monique, Ester Brohus, Mike Tramp og Dodo & the Dodo’s.

Blues har de måske ikke begået sig så meget i, men Miriam Mandipira & the Soul Family er, som navnet indikerer, heller ikke et bluesband. Og Miriam Mandipira selv, der blev kåret som Årets Danske Bluesnavn i 2016, har da heller aldrig ladet sig begrænse til bluesgenren. På en lille håndfuld plader med forskellige ensembler har hun, siden hun kom til Danmark i 2007, bevæget sig mellem jazz, blues, soul og gospel (læs om Miriam Mandipiras indspilninger her).

Ndiwe er stilen soul – ikke den bluesbaserede southern soul, men en urban, glat soulform med undertoner af jazz og blød funk. Man får således mindelser om divaer som Anita Baker, Oleta Adams eller Randy Crawford, nu og da krydret med strejf af afro-soul.

Her boltrer The Soul Family sig som de vellyds-fabrikanter, de er. Hør blot bandet på den ultra-funky ”Fly”, eller læg mærke til Thomas Fogs fede basspil på ”Zviri mumoyo”, Søren Skovs Bruce Hornsby-piano på den bevægende, smooth-jazzede ”Dad is gone” eller Martin Stenders pure jazzrock-leadguitar på ”Delirious”.

Meget naturligt samler meget af opmærksomheden sig dog om Miriam Mandipira, som fortsat er et godt bud på Danmarks bedste kvindelige vokalist i dag. Hendes ulmende varme stemme svøber sig om numrene med en usvigelig sikkerhed og bjergtagende skønhed, hvad enten sangen kalder på gospelinflueret powerhouse-vokal, blid, smægtende balladesang eller pulserende funk-slagkraft. Ndiwe er endnu en ærefrygtindgydende præstation af Miriam Mandipira.

Sangene er i det store hele skrevet af The Soul Family med tekster af Miriam Mandipira (Jens Rugsted har hjulpet til på den gospel-gyngende ”Give a little loving”). Skal man fremhæve et nummer, kunne det være den flotte ballade ”Move”, hvor alt går op i højere enhed. Men også ”Dad is gone”, Thomas Fog og broderen Henrik Fogs sang om tabet af deres far, fæstner sig i erindringen.

”Angels” begynder med med bluesy, akustiske guitarlicks, men bevæger sig hurtigt i en anden (vellykket) retning, og Ndiwe er ikke et album, der lefler for Miriam Mandipiras bluesfans. For det er en poleret affære med et ganske andet udtryk end for eksempel hendes samarbejder med afdøde Troels Jensen. Men det er saftsuseme også en flot plade med fine melodier og en formidabelt syngende Miriam Mandipira.

Ndiwe udkom den 1. september på cd og vinyl samt på streamingplatformene.