Anmeldelse: Blindstone: Scars to remember (Mighty Music PMZ379CD)

Af Jakob Wandam

Scars to remember er album nummer ti fra bluesrock-trioen Blindstone. Bandet er således et erfarent navn, som har eksisteret siden 2002. Men da deres musik absolut ligger i bluesrockens tunge ende, og da de desuden hidtil har udgivet de fleste af deres album på det amerikanske pladeselskab Grooveyard Records, er det måske ikke i det danske bluesmiljø, at Blindstone har nydt størst opmærksomhed.

Her vandt det imidlertid en del genklang, da Blindstone i 2020 blev hyret som backingband for Walter Trout til en koncertrække i Danmark, hvor amerikaneren opholdt sig under coronapandemien (læs her). Og med Scars to remember er Blindstone nu knyttet til et dansk selskab, nemlig det anerkendte metal-label Mighty Music.

Martin Jepsen Andersen (guitar og vokal), Jesper Vegeberg Bunk (bas) og Sigurd Jøhnk-Jensen (trommer) erklærer, at erfaringerne med Walter Trout har trukket Blindstone i en mere direkte og bluesorienteret retning på Scars to remember, hvor de selv har skrevet alle numre med tekst-assistance fra svenske Peter Svensson. Og selv om Blindstone næppe vil blive forvekslet med Robert Johnson eller B.B. King, kan man sagtens trække linjer til markante bluesrock-navne som Robin Trower eller Philip Sayce samt naturligvis Jimi Hendrix.

På en sang som ”Down for the count”, med dens skarpe bluesriff, hører man desuden paralleller til Stevie Ray Vaughan – og til Walter Trout, hvis ”Life in the jungle” spøger i kulissen. Det klæder Blindstone sådan at skære ind til benet, og det er albummets bedste nummer.

Også den fængende ”Waste your time” er bygget op omkring bluesriffs, og som den powertrio, Blindstone er, byder de i det hele taget på masser af guitar. Men Martin Jepsen Andersen er en opfindsom guitarist, som godt kan fastholde lytterens opmærksomhed, når han ruller sig ud i sine mange forløb.

Vokalt er Jepsen Andersens ubestrideligt af metal-skolen med dens tilhørende patos og ekkovædede, flerlagede produktion. Det er måske heller ikke verdens største stemme, hvis man fjerner autotune og effekter, men det gør han så heller ikke – Martin Jepsen Andersen fungerer nemlig også som albummets producer – så opgaven bliver løst til ”godkendt”.

Det er dog ikke på grund af vokalens fravær, at den instrumentale ”The fields of Bethel” fremstår som et af de mest spændende numre på Scars to remember. Selv om vi ovenfor priste simpliciteten i de mest bluesy tracks, er det nemlig her en fornøjelse at høre Blindstone lege kreativt med taktarter og komposition, og så får man for alvor lejlighed til at nyde trioens tætte ensemblespil.

Den afsluttende ”World weary blues” er et skoleeksempel på bandets tonstunge, riffbaserede bluesrock, og angriber man Scars to remember fra en bluesvinkel, er der ingen tvivl om, at nogle puristiske lyttere vil finde albummet en kende for tungt og meget lidt traditionalistisk. Men er man til powertrioer og dygtigt udført bluesrock a la de ovennævnte Trower og Sayce, er der god grund til at give Blindstone og Scars to remember et lyt.