Anmeldelse: Thorbjørn Risager & the Black Tornado: House of sticks (Provogue Records)

Af Jakob Wandam

Thorbjørn Risager & the Black Tornado er et otte mand stort band, som gennem karrieren har dyrket en stor og fyldig lyd, der blandt andet skabes af Thorbjørn Risagers kraftfulde, mørke vokal og en blæsersektion, der udgøres af Kasper Wagner, Hans Nybo og Peter W. Kehl.

Den konstruktion giver bandet en unik placering på den danske bluesscene, hvor de fleste kunstnere orienterer sig mod førkrigs-, Chicago- eller Texas blues. Thorbjørn Risager & the Black Tornado turnerer med stor succes, lige som det er lykkedes dem at slå igennem i udlandet.

House of sticks viderefører denne stil, men bygger oven på southern soul-fundamentet med mere moderne beats, strygere m.m. Thorbjørn Risager & the Black Tornado har aldrig været bluespurister, og selv om udgangspunktet som altid er blues, favner House of sticks også rock, soul, r&b og pop og fremstår som et af bandets mest postmoderne projekter.

Det vil nok dele vandene. Bluesfans, som sværger til Chicago- eller Texas blues vil have svært ved at relatere til et nummer som den dæmpede ballade ”Said I was hurt”, hvis primære instrumentering er synthesizer, trommemaskine og strygere. Omvendt ville Thorbjørn Risager kunne synge en bekendtgørelse fra Ministeriet for Grøn Trepart, og det ville lyde fedt.

Albummet begynder stærkt med titelnummeret, der indledes i field holler-stil med akustisk guitar og vokal. Langsomt lægges flere lag på: Blæserne spiller et street jazz-agtigt hook, klaveret klimprer diskrete trioler, og trommerne slår et beat, der giver sangen en worksong-lignende karakter. Flot og stemningsfuldt!

”Already gone” – og senere ”Climbed a mountain” – er klassisk Black Tornado-bluesrock med et drivende beat og lækkert pumpende blæserpartier. Velkomponerede guitarsoloer skærer igennem lydbilledet og får plads til at brede sig.

Med ”Light of your love” sættes tempoet ned. Der spares ikke på sentimentaliteten med synth, blæsere, mellotron og strygere (The Nightingale String Quartet kan takkes for disse), og det fungerer for denne fine popballade. En guitarsolo med noter af B.B. King tilføjer lidt bluesfølelse.

En lidt pudsig, tynd elektronisk lyd tegner ”Long time ago” og giver mindelser om 1980’er-Gnags og Eurythmics’ ”Missionary man”. Guitaren sætter ind med en skarp, twangy lyd, og kontrasten er en god ide, som dog ikke redder nummeret fra en vis monotoni. Det samme kan siges om ”Out of the rain”, hvor man mærker, at der er lagt kræfter i produktionen – især et break med, hvad der lyder som congas, er velfungerende – men sangen er bare lidt for anonym.

Den førnævnte ”Said I was hurt”, igen med The Nightingale String Quartet, er en stemningsøvelse, som vinder ved flere gennemlytninger. Sahra da Silva synger kor på ”Inner light”, der er en funky og soulpræget sag.

”We’ll get by” er godmodigt traskende med akustisk guitar og blide slide-riffs og -licks, og ”Fine summer night” har nogle af de samme elementer, men er mere country- og folk-præget. Her får slide-guitaren også mere plads, og det lyder godt sammen med de varme orgeltoner og den luftige blæser-sound.

Generelt taber House of sticks dog momentum på lp’ens B-side. Thorbjørn Risager & the Black Tornado lyder altid godt – deres bundniveau er højere end langt de fleste andre danske blueskunstneres, og Søren Bøjgaard og bandet har kræset for produktionen – og det er beundringsværdigt, at bandet tager chancer og eksperimenterer med sit udtryk. Det er bare ikke alle eksperimenterne, der fungerer lige godt, ej heller er alle sangene lige stærke.

House of sticks indeholder således nogle rigtig gode tilføjelser til orkestrets sangkatalog – med titelnummeret som den allerbedste – mens andre blot er solide, men mere forglemmelige.

Thorbjørn Risager & the Black Tornado består af Thorbjørn Risager (vokal og guitar), Emil Balsgaard (tangenter), Joachim Svensmark (guitar m.m.), Søren Bøjgaard (bas m.m.), Martin Seidelin (trommer og percussion), Kasper Wagner (alt- og barytonsaxofon og tværfløjte), Hans Nybo (tenorsaxofon) og Peter W. Kehl (trompet, flygelhorn, sousafon og trombone).

House of sticks udkom på cd, lp og streaming den 31. januar.