Af Jakob Wandam
Tobacco er en kvintet, som efter eget udsagn spiller ”traditionel amerikansk musik fra dengang bedstemor var en værre én.” Det betyder en skøn blanding af folkemusik, blues, bluegrass med mere – rustik amerikansk musik, ikke ulig hvordan den lød, inden segmenteringen for alvor satte ind i musikbranchen.
På Tobacco på kajen, en live-optagelse fra sidste års Copenhagen Blues Festival, kaster bandet sig således med dødsforagt ud i et blandet repertoire, der spænder fra Junior Parkers bluesklassiker ”Mystery train” til Hank Williams’ ”Mind your own business”. Undervejs spilles der såvel traditionelle folkemusik-numre som en enkelt original af forsanger Morten Elmentoft Hansen.
Louis Prima-medleyet ”Just a gigolo”/”I ain’t got nobody” (sidstnævnte sang har rødder tilbage til en bluesy Marion Harris-indspilning fra 1916) bliver taget under kærlig behandling, og det samme gør Chuck Berrys ”You never can tell”.
Ud over “Mystery train” er den mest klassiske bluessang på albummet Jimmy Reeds ”Baby what you want me to do” (her kaldt ”You’ve got me runnin’”). Og dermed vil det også være en tilsnigelse at kalde Tobacco på kajen for en bluesplade.
Snarere er det et album i den songster-tradition, som blev dyrket i begyndelsen af forrige århundrede, hvor enhver bluesmusiker med respekt for sig selv – og med en ambition om at tjene penge ved at optræde – måtte kunne spille omtrent alt, hvad et sort eller et hvidt publikum måtte ønske. Det resulterede i en sund vekselvirkning mellem den spirende blues og hillbilly-musikken.
Denne musikant-tradition blev til dels videreført i jug band-genren og bliver i dag holdt i hævd af amerikanske kunstnere som Pokey LaFarge og Jake Leg Stompers. Herhjemme har Tobacco altså taget handsken op, og Tobacco på kajen er deres fjerde live-udgivelse, hvis man medregner dvd’en Extravaganza, der udkom i 2010.
Siden dengang er de blevet betragteligt forstærket af Sine Bach Rüttel på banjo og kor. Hun kommer med stor erfaring fra den danske folk-scene, hvor hun har indspillet med blandt andre Peter Abrahamsen, Mathias Grip og Lars Lilholt, og så har hun udgivet tre album i eget navn.
Sine Bach Rüttel slutter sig til Morten Elmentoft Hansen på vokal og guitar, Rasmus Juul Nissen på bas og kor, Jesper Andersen på klaver, harmonika og kor samt Ronni Øhlers Hauptmann på vaskebræt og kor.
Alle har de indspillet i forskellige sammenhænge, men bluespublikummet vil måske især kende Morten Elmentoft Hansen under hans alter ego, Poorboy Poul.
Tobacco på kajen er et ægte live-album – lyden virker rå og ubearbejdet, og pladen emmer af koncertstemning. Tobacco fyrer den af i et ofte hæsblæsende tempo med fine instrumentale præstationer undervejs fra alle medvirkende.
Det er en fest at høre det veloplagte samspil mellem banjo, vaskebræt, klaver, guitar, kontrabas m.m., og pladen gør det godt som dokumentation af, hvad der må have været en forrygende koncert på Kayak Bar midt i København.
Det er imidlertid også det største kritikpunkt for Tobacco på kajen, at det blot virker, som om nogen har trykket på record-knappen. Vi kan høre, at Tobacco kan piske en stemning op og underholde et publikum (og dét kan de!), men midt i al publikumsstøjen og fadøllene savner man en smule plads til instrumenterne, lidt ro til at høre deres musicianship.
Lad derfor dette være en opfordring til Tobacco til at gå i studiet, eventuelt med nogle nyskrevne numre! Indtil da tager vi dog gerne til takke med denne herlige live-souvenir.