Billedserie: Tobacco, Hugo’s Gård, Køge

Jesper Andersen, Sine Bach Rüttel, Morten Elmentoft Hansen

Foto: Sven Levandowsky

Ligesom i 2024 havde orkestret Tobacco fået tjansen med at åbne sommerens koncertsæson i Hugo’s Gård i Køge. Tobacco er kendt for en stærkt underholdende blanding af blues, gospel, folkemusik og bluegrass og består af Morten Elmentoft Hansen (guitar og vokal), Sine Bach Rüttel (banjo og kor), Jesper Andersen (klaver, harmonika og kor), Ronni Øhlers Hauptmann (vaskebræt, trommer og kor) og Rasmus Juul Nissen (bas og kor).

Sommeren fortsætter med koncerter i Hugo’s Gård hver lørdag, mange af dem med blues på programmet. Hen over maj, juni, juli og august kan man blandt andet opleve BluesHustlers, Autoblues, Backbone, The Bay Blues Band, Sir Jay Combo, RVN Trio og Miss-U (se mere i Bluesnews.dk’s koncertkalender her). Tobacco vender tilbage til Hugo’s Gård den 16. august.

Fotograf Sven Levandowsky forevigede Tobacco i lørdags, og resultatet kan ses her nedenfor. Klik på et af billederne for at se galleriet i fuld størrelse.