CD: Shades of Blue – Do Right By Me (LongLife Records)

shades-of-blue-2011-do-right-by-me-cdFjerde album fra Shades of Blue er på gaden. Og det er et underholdende og soulfuld et af slagsen.

Shades viser for alvor hvor velspillende et ensemble de er og James Loveless manifestere sig som en vokalist fra øverste hylde, hvis man skulle have glemt det.

Pladens første skæring er den Albert Collinske “Deeper”, der viser bandet fra den storsvingende side . Et nummer hvor “Århuslyden”, som bandet er en af grundlæggerne af, skinner herligt igennem. På titelnumret “Do Right By Me” hilser bandet på i autentisk Motown stil og leder på en god måde tankerne hen på Marvin Gaye og Bobby “Blue” Bland.

Der er skruet op for rocken og for soulen på pladen og en smule ned for den traditionelle tolv-takters blues, hvilket styrker bandets udtryk. Teksterne er vedrørende og aktuelle og især “Wasteland America” står stærkt. Numeret er rørende beretning fra Hr. Loveless og frustrationen over dennes tidligere hjemlands krigslyst.

Hvis man ikke kender bandet eller ikke allerede er fans af dem er denne plade et glimrende sted at starte. Når 2012 er omme vil denne plade stadig funkle blandt årets bluesudgivelser.

Pladen kan købes hos Pladekisten

Læs mere om Shades of Blue på deres hjemmeside.