Tekst og foto: Jakob Wandam
Bagsværd Kirke er tegnet af arkitekten Jørn Utzon og blev taget i brug i 1976. Kirken kan således fejre sit 50-års jubilæum i år, og det markeres blandt andet med en fotoudstilling, der skildrer Utzons arkitektur i det kirkerum, som han selv skabte.
Blandt årets aktiviteter var også en koncert i Bagsværd Kirke med makkerparret Sahra da Silva & Hans Knudsen onsdag den 25. februar. Sangerinden da Silva og pianisten og sangeren Knudsen har igennem nogen tid haft et duoprojekt, hvor de hylder de gamle blues-, jazz- og gospelnumre, som de begge elsker og er inspireret af. Projektet blev sidste år dokumenteret med den pragtfulde cd Back then (læs anmeldelse her).
Covers
Numrene fra Back then dannede også rygraden i onsdagens koncert. Faktisk spillede Sahra da Silva og Hans Knudsen samtlige de tolv numre, der udgør albummet, foruden seks andre velvalgte sange. Alle var covers, helt i tråd med koncertens hyldestkoncept.
Bluesstandarden ”Ain’t nobody’s business” var en vokalduet mellem de to musikere – og en rigtig god én af slagsen – mens Hans Knudsen gav en solo-performance af Bob Dylans ”Watching the river flow”. Resten blev sunget af Sahra da Silva med akkompagnement af Hans Knudsen ved det arkitekttegnede flygel samt sporadisk percussion af da Silva selv.
Sahra da Silva er kendt for sin powerhouse-vokal og har den slags stemme, der godt kan være adskillige numre om at blive sunget varm. Måske derfor var den indledende version af ”Trouble in mind” (populariseret af Bertha ”Chippie” Hill, der indspillede den sammen med Louis Armstrong og sangens komponist Richard M. Jones i 1926) afdæmpet og subtil, med blidt og blødt klaverspil af Knudsen.
Den følsomme stil
Den fine bluesballade ”There is always one more time” fortsatte den følsomme stil, inden der blev skiftet gear med “A good man is hard to find”, en mere løssluppen blues, der har været indspillet af blandt andre Marion Harris, Sophie Tucker og Bessie Smith. Her sang Sahra da Silva igennem, og Hans Knudsen supplerede med tilråb.
Efter en afstikker til det mere jazzede repertoire med Dinah Washingtons glansnummer ”What a diff’rence a day makes” kom en trio af bluessange: den iltre ”Gimme a pigfoot (and a bottle of beer)”, klassikeren ”Call it stormy Monday” med en flot pianosolo af Hans Knudsen og den frække og veloplagte ”Long John blues”, også fra Washingtons oevre.
Efter ”Ain’t nobody’s business” blev første sæt rundet af med aftenens eneste gospelnummer, og gæsterne i kirken sang og klappede med på en aldeles herlig udgave af Sister Rosetta Tharpes ”Strange things happening every day” med Hans Knudsen i hopla.
Knald på
I andet sæt lagde Knudsen ud alene med sin boogie-ficerede fortolkning af ”Watching the river flow”. Så var der late night-værtshusstemning med jazzballaden ”Drinkin’ again”, inden vi igen indtog det grovere bluesterræn med Big Maybelles trodsige ”One monkey don’t stop no show”. Her var der for alvor knald på Sahra da Silvas stemme, og igen blev der klappet i takt.
Sahra da Silvas stemmekraft blev opretholdt på en langsom, drævende version af Otis Rush-klassikeren ”I can’t quit you baby”, der også bød på flot solospil på klaveret. Det tog en mere boogie-orienteret retning på B.B. Kings ”Dark is the night (part I)”.
Rørende indslag
Som det fremgår, er det den amerikanske blues og jazz, Sahra da Silva og Hans Knudsen orienterer sig mod. Derfor var det aftenens største overraskelse, da vi efter den smukke jazzballade ”Don’t take your love from me” fik et dansksproget nummer, Kai Normann Andersens og Børge og Arvid Müllers evergreen ”Glemmer du”. Det var et rørende indslag, som tydeligvis resonerede hos det modne publikum, og der blev sunget sagte med i mange af kirkens hjørner.
En umanerlig veloplagt ”Hound dog” rundede det ordinære sæt af med både rytmiske klap fra publikum og hundegøen fra både Knudsen og da Silva! De satte punktum med ekstranummeret ”At last”, Etta James’ store hit.
Der var fuldt hus til koncerten i Bagsværd Kirke med godt 200 publikummer. De fik en flot, hyggelig og stemningsfuld koncert for pengene i flotte visuelle og akustiske rammer. En koncert er altid bedst, når man kan mærke, at musikerne nyder at spille, og det kunne man i Bagsværd.





