The Pocket Players, Bygningen, Vejle, lørdag den 17. december 2016
Tekst: Peter Widmer
Fotos: Frank Nielsen
Der er krudt i ”det ganske lille band,” blues-kvartetten The Pocket Players, der ramte Bygningen i Vejle på den sidste lørdag før jul, lige midt i julefrokost-sæsonen. Trods julefrokoster, der jo nok kunne tiltrække en del folk rundt omkring, var der pænt fremmøde med ca. halvtreds publikummer til The Pocket Players-koncerten.
Jobbet i Vejle var det næstsidste på bandets selv-arrangerede, seks jobs lange release-turné i forbindelse med udgivelsen af deres længe ventede andet fuldlængdeudspil, Throw your dog a bone, der så dagens lys den 25. november i år. Sidste koncert blev afviklet på Gyngen i Aarhus dagen efter orkesterets besøg i Bygningen.
The Pocket Players har eksisteret i fire års tid. Orkesterets omdrejningspunkt er sangeren, guitaristen og sangskriveren Ole Bech. Hertil kommer legendariske Palle Hjorth på tangenter og kor samt brødrene Poulsen, nemlig den alsidige og bundsolide bassist og kor-mand Henrik Poulsen samt den intenst spillende Søren Poulsen på trommer.
Garvede musikere
The Pocket Players er en flok garvede musikere. Ole Bech begår sig i flere musikalske sammenhænge, for eksempel i soul-orkesteret Soulmates, der blandt andet også tæller saxofonisten Niels Mathiasen og Palle Hjorth. Sidstnævnte vil blandt andet være kendt fra Ole Frimer Band, Savage Rose og Povl Dissing.
Henrik Poulsen har blandt andre spillet med Johnny Madsen, Ole Frimer og amerikanske Alan Haynes og har tilmed sin faste plads i det bemærkelsesværdige orkester Desoto Causus. Søren Poulsen har for eksempel kunnet høres med Peter Sommer, Ester Brohus, Signe Svendsen og det prominente folk-rock-foretagende Jonah Blacksmith.
The Pocket Players er ikke noget almindeligt bluesband. I deres seneste pressemeddelelse beskrives deres musik som: ”Klassisk blues uden regler, men med fabelagtige musikere og masser af energi.” Og videre hedder det: ”The Pocket Players lyd er rå og upoleret. Bandet følger en stolt gammel tradition for at stjæle med arme og ben og røre det hele sammen i en Gumbo. Resultatet er blues tilsat et stænk syrerock. Et helt unikt og anderledes udtryk end den blues, der stammer fra Mississippi-Deltaet, Muddy Waters’ Chicago eller Stevie Ray Vaughans Texas.”
Blues-politiet
Har man oplevet The Pocket Players i levende live, må man medgive orkesteret, at det har ”et helt unikt og anderledes udtryk” end de fleste andre bluesbands. Og når man drister sig til at blande blues og syrerock, er det nok lige før man får blues-politiet på nakken, for dét kan man da ikke! Men det kan The Pocket Players, og så slipper de endda rigtig godt fra det.
Har man som orkester en ny udgivelse på gaden eller i æteren, kan man sikkert godt forfalde til at høvle sin nye udgivelse igennem på hvert job på enhver release-turné. Sådan er det bare ikke med The Pocket Players, og sådan var det heller ikke i Bygningen i Vejle den 17. december, da The Pocket Players gik på scenen omkring kl. 20:30.
Der var tryk på fra starten, og The Pocket Players spillede sig ikke blot gennem flere numre fra Throw your dog a bone, for man fik blandt andet også numre fra debutalbummet Acid blue horizon (2013), der bortset fra Ole Bech-kompositionen ”Nothing but the blues” består af ikke ofte hørte, veludførte blues-covernumre.
Publikum blev diverteret med åbningsnummeret på Acid blue horizon,” Frijid Pinks ”Driving blues” (1969), hvilket var noget af en perle at hive op af blues-hatten, og tilmed et single-nummer fra et obskurt amerikansk band, de færreste kender. Et mere velkendt nummer, Kim Wilsons ”Amnesia,” som publikum sang med på, så ikke et øje var tørt, blev afleveret i en heftig version.
Fint samspil
The Pocket Players præsterede et fint samspil, og det var tydeligt, at de fire musikere konstant var opmærksomme på hinanden og gav hverandre plads.
Ole Bech har en bemærkelsesværdig stemme, der spænder vidt, og som blandt andet passer fortrinligt ind i blues-universet. Dertil kommer, at han er en god, økonomisk guitarist. Desuden hørtes Ole Bech på dobro i flere numre, og viste også på dette instrument, at han er en glimrende slide-guitarist. Hertil kan man så lægge en gang forrygende energi og smittende humor.
Henrik og Søren Poulsen lagde en fuldfed, solid bund, og Palle Hjorth tryllede ovenpå, som kun han kan gøre det, og The Pocket Players fik virkelig deres musik langt ud over scenekanten.
Fra Throw your dog a bone fik publikum blandt andet hyldestnummeret til den legendariske amerikanske komiker og samfundsrevser W.C. Fields, ”I believe I’ll cross the rim” i en fin version. Desuden kunne også høres en intens udgave af ”Losin’ it”, hvor Ole Bech fik demonstreret den mere emotionelle side af sit vokaltalent. Fornemt!
Ydermere spillede The Pocket Players, mere eller mindre selvfølgeligt, titelnummeret på deres nye udspil – ”Throw your dog a bone” – der også faldt i publikums smag.
Eget trav
The Pocket Players har deres helt eget trav, og er ikke spor bange for at spille et rocknummer som ”Can’t find my way home” (1969), der er skrevet af Steve Winwood og indspillet af samme med resten af legendariske Blind Faith. The Pocket Players leverede dette smukke nummer med indlevelse og bravour. Og så kan blues-politiet i øvrigt sige, hvad det vil.
Når man som bluesband vover at spille et Bob Dylan-nummer, skal man vide, hvad man har med at gøre, og det gjorde The Pocket Players tydeligvis, da de godt i gang med deres andet sæt gav en fortrinlig version af Bob Dylans bluesrock-agtige ”Watching the river flow” fra 1971.
Midt i ”Watching the river flow” måtte Bluesnews.dk dog desværre forlade The Pocket Players og Bygningen i Vejle, for der var et tog, der skulle nås ved 22:30-tiden. Men ifølge Henrik Poulsen var bandet først færdigt med at spille kl. 23:40, da ”det endte i ekstra og ekstra ekstranumre,” og dét er der jo ikke noget at sige til, for The Pocket Players er et originalt band, der kan deres kram, har godt tag i publikum, og som er værd at rejse efter.
Med andre ord kan det kun anbefales at tjekke The Pocket Players live, næste gang de er inden for rækkevidde. Det kommer de måske i 2017, hvor planen er at lave en turné, der bringer dem rundt i hele Danmark, ifølge orkesterets frontfigur Ole Bech.