Tekst: Peter Widmer
Som afslutning på et nyligt interview med Jesper Theis kunne Bluesnews.dk og kunstneren selv udmelde følgende om The tide will turn again – den anden fuldlængdeudgivelse fra bluesmanden:
”The tide will turn again udkommer – ifølge den seneste udmelding fra Jesper Theis – midt i januar 2021. Bluesnews.dk følger op med en anmeldelse af albummet” (læs mere her).
Imidlertid skriver Jesper Theis om den forestående albumudgivelse til Bluesnews.dk den 3. januar 2021:
”… pga. corona bliver udgivelsen skubbet til omkring den 12. februar 2021.”
Bluesnews.dk publicerer præcis udgivelsesdato, når denne foreligger, og anmelder selvsagt albummet, når det er på gaden.