Interview med Jesper Theis

Tekst: Peter Widmer

Den akustisk orienterede nordjyske bluessanger, sangskriver og guitarist Jesper Theis vovede for et par år siden springet og droppede sit faste job som skolelærer i Aalborg-forstaden Gug for at hellige sig bluesmusikken på fuld tid.

Det er i vore dage sin sag at kaste sig ud i en usikker tilværelse som fuldtidsmusiker (læs mere her).

Imidlertid var det det valg, Jesper Theis tog, og alt i alt er det gået nordjyden ganske godt. Tilmed flyttede Jesper Theis og hans kæreste Ane Louise til Spanien. Allerede tidligt i spillekarrieren i det nordjyske allierede Jesper Theis sig med diverse kapable medmusikere. Blandt disse fandt man blandt andre saxofonisten Jakob Mygind.

Samme vil eksempelvis være kendt for sit medlemskab af Pierre Dørges New Jungle Orchestra og sit samarbejde med Poul Krebs og Allan Olsen. Kontrabassisten Olav Gudnason og Jesper Theis samarbejdede også tidligt, og det gør de endnu (læs for eksempel her). Det samme gælder trommeslageren Søren Lykkegaard.

Jesper Theis har desuden på frugtbar vis samarbejdet med sangeren, sangskriveren og guitaristen Tim Lothar. De to har dannet duo, og Jesper Theis har også været på scenen med Tim Lothar og det ungarske orkester The Mojo (se for eksempel her). Desuden har Jesper Theis optrådt med den legendariske guitarist, sanger og sangskriver Kent Thomsen (læs for eksempel her).

Elektrificeret

Ydermere har Jesper Theis været en del af The Blues Train (læs eksempelvis her). Jesper Theis har også dannet sit eget band, der blandt andre har talt den alsidige mundharpemand og guitarist Jarno Varsted (se her).

Det første album fra Jesper Theis – Narrow line – så dagens lys i 2017.

På dette anmelderroste album viste Jesper Theis både sin akustiske delta blues-orientering, samt at han også mestrer et mere elektrificeret musikalsk udtryk.

Her mod slutningen af 2020 samlede Jesper Theis så et hold af nogle af sine gode musikalske legekammerater og indspillede sit andet soloalbum i det nordjyske (læs også her).

Dette krævede selvsagt, at Jesper Theis måtte tage fra sit hjem i Spanien og til Nordjylland, og netop hans tilværelse i Spanien er udgangspunktet for nærværende interview.

En tur til Spanien

Jesper Theis, du har lige indspillet dit andet soloalbum, og dét skal vi have snakket om. Imidlertid er der lige et par ting, jeg godt kunne tænke mig at vide i forbindelse med, at du er flyttet til Spanien, så lad os springe ud i dém først.

Du og din kæreste Ane Louise flyttede jo til Spanien for et par år siden. Hvorfor valgte I egentlig at rykke teltpælene op og flytte til det store udland?

– Vi ville ganske simpelt gerne prøve noget nyt og gerne noget med lidt mindre regn og slud.

Hvorfor valgte I at flytte til Spanien?

– Oprindeligt ville vi flytte til New Zealand, men eftersom jeg pludselig sagde mit job op og begyndte at spille musik 100 %, og fik mig et band og lidt kontakt til nogle spillesteder, så virkede det lidt dumt at flytte over på den anden side at verden. Efter en tur til Spanien i forbindelse med en bryllupsinvitation begyndte vi at overveje Spanien, og det blev jo så der, vi endte med at flytte hen.

Hvorfor har I bosat jer, hvor I har, i nærheden af Barcelona?

– Det er praktisk at bo tæt på en international lufthavn og banegård, når man skal ud at spille, så derfor skulle det enten være tæt på Barcelona eller Madrid.

Hvad hedder lokaliteten, hvor I bor, og hvor langt er der til Barcelona derfra med offentlig transport?

– Igennem Søren Lindholt (formand for Den Blå Festival i Aalborg) mødte vi Nacho og Marta, som kender både Madrid og Barcelona. De anbefalede os at se nærmere på Vilanova i La Geltrú (som ligger ca. 45 minutter i tog fra Barcelona centrum), så det gjorde vi.

– Til alt held var der en vinfestival i Vilanova, den dag vi tog dertil for at se byen. Så det tog ikke meget mere end 30 minutter, før vi var overbevist om, at her skulle vi bo. Om det var pga. vinen eller noget andet, det ved jeg ikke helt. Men vi har det godt her, og det er en dejlig by.

Svært at rejse

Hvordan går det så egentlig med dig og din kæreste i (det coronahærgede ) Spanien?

– Det kommer vel ikke som en overraskelse, at det har været lidt svært at rejse frem og tilbage mellem Spanien og Danmark i år. Og der har heller ikke været særlig mange koncerter at rejse til Danmark for at spille.

– Derudover har der været udgangsforbud her, og alt har været lukket ned i kortere eller længere perioder. Blandt andet har børnene ikke været i skole fra marts til september. Det har været ret hårdt for de børn, vi kender – og også for forældrene.

Har I haft problemer med at falde til, og i givet fald hvilke problemer er I rendt ind i?

– Der har været så mange udfordringer og problemer. Ane Louise arbejder online, så noget af det første, vi skulle, var at få en internetforbindelse. Det lyder umiddelbart let, men når jeg, på det tidspunkt, ikke kunne sige meget mere end øl og tak på spansk, så blev det noget mere kompliceret at få internet.

– Engelsk er ikke så udbredt her, og der er altså grænser for, hvor langt man kommer med Google Translate. Det blev faktisk lidt af en catch 22, men det endte heldigvis med, at vi fik noget internet. Men det kostede da en del sved og et par tårer.

Hvad har I gjort for at blive integreret i det spanske samfund, og hvad med lokalsamfundet? Har I spanske venner?

– Vi har været utroligt heldige at rende ind i nogle lokale catalanere, og vi er lidt blevet en del af den familie.

Taler og skriver du og din kæreste spansk? Hvis ikke, hvorfor så ikke, og hvordan begår I jer så?

– Ja, vi har efterhånden nogenlunde styr på sproget, og forleden så vi en film på spansk, og halvvejs inde i filmen gik det op for mig, at der ikke var undertekster på.

Bogholder

Hvordan får I en dagligdag til at hænge sammen, og har din kæreste noget arbejde lokalt eller på anden vis?

– Ane Louise arbejder hjemmefra. Hun har sit eget bogholder- og regnskabsfirma, og jeg sidder inde i det andet rum og spiller banjo eller hvad jeg nu lige går og laver. Booker koncerter osv. I fritiden er vi ved at tage en autodidakt vinsmageruddannelse – ha-ha. Vi bor i det vinområde, der hedder Penedes. Så næste gang du køber en vin, kan du jo købe en Penedes-vin og få en lille smag af der, hvor vi bor.

Hvad med dig selv? Hænger det sammen økonomisk med dig som fuldtidsmusiker, eller har du et job i Spanien ved siden af musikken?

– Det er i hvert fald ikke noget, vi bliver rige af, og der er heller ikke blevet sparet så mange penge op de sidste par år, men arbejdsløsheden er stor i Spanien, især i år, så det er ikke bare sådan lige til at få et arbejde.

Siden coronaen dukkede op, har der jo ikke været så mange spillejobs nogen steder, så det gør noget. Hvordan holder du og din kæreste skindet på næsen?

– Til alt held så går det rigtig godt for Ane Louises firma, og det er ikke længe siden, at vi kunne fejre, at hun aldrig har tjent så mange penge – og jeg kunne jo så “fejre”, at jeg aldrig har tjent så lidt som i år. Men mon ikke the tide will turn? Det håber jeg.

– Det var godt nok planen at spare penge op til at købe en lille lejlighed eller en husvogn, men det må vente, til coronaen er blevet begravet, og vi forhåbentlig kan komme og ud spille nogle koncerter igen. Jeg trænger!

– Under den første lockdown med udgangsforbud her i Spanien sneg jeg mig gennem byen og op på taget af en høj bygning og spillede et par sange hver dag, så jeg har da fået spillet lidt “koncerter”.

Rejsetid

Apropos spillejobs fornemmer jeg, at du har størstedelen af din musikerindtægt i Danmark. Er dette korrekt, og er det hårdt at skulle tjene til dagen og vejen i Danmark, når man nu bor i Spanien?

– Inden vi flyttede, snakkede vi om det, men hvis det bliver til noget med en musikkarriere, så kommer jeg jo alligevel (forhåbentlig) til at rejse meget. Så kan det vel være lige meget, hvor man bor.

– Men lige nu, hvor de fleste koncerter er i Danmark, så er der da en del rejsetid. Jeg har hørt rygter om, at svenskerne vil lave en togtur fra Malmø til Barcelona – over Danmark selvfølgelig. Det ser jeg frem til.

Hvordan fungerer det for din kæreste, når du er så relativt meget væk hjemmefra, som du er – det vil sige, når der ikke er coronakrise og derfor ikke spillejobs nok?

– Hun kan heldigvis godt lide at være alene hjemme, og hvis jeg er væk længe nok, så kommer hun også til at savne mig, inden jeg kommer hjem igen. Ha-ha-ha!

Spanske musikere

Du har tidligere fortalt mig, at du spiller sammen med nogle spanske musikere, hvor du bor. Hvordan går det med det, og hvad er jeres musikalske fokus?

– Mit musikalske fokus er altid det samme – i hvert fald når det er min musik. Det skal være ærligt og enkelt. Mht. musikere har jeg faktisk været for doven og ikke rigtig fået opsøgt det nok. Det burde jeg gøre noget ved.

– Der bor ikke så mange musikere her i Vilanova, så jeg skal ind til Barcelona, og det skal nok på to-do-listen som en af de første ting, når verden åbner op igen, og vi kan bevæge os frit rundt. Lige p.t. er der udgangsforbud her i Catalonien.

– Det betyder, denne gang, at vi ikke må forlade byen imellem klokken 22 og klokken 06. Og når vi går ud på gaden, skal vi have maske på – eller mundbind, som det jo hedder i Danmark. Det sætter en stor dæmper på lysten til at tage nogle steder.

Bluesscene

Hvem er i øvrigt dine spanske medmusikere, og hvordan kommunikerer I?

– Jeg spiller en smule med nogle lokale musikere, men det er mest på hyggebasis. Halvdelen af dem er enten spaniere eller catalanere, og de taler ikke rigtig engelsk, så det foregår på spansk, når vi taler sammen. Heldigvis behøver man ikke så meget verbalt sprog, når man spiller musik. Vi mødes tit på restauranten Sindicat del Vi og jammer lidt.

Er der en bluesscene i Spanien, og hvor er den mon? Barcelona har Vicente Zumels radioprogram – La Hora del Blues – og så er der Barcelona Blues Society, men er der deciderede blues-spillesteder i Barcelona og rundt omkring i Spanien?

– Ja, der er en bluesscene i Spanien. Nu er Spanien jo faktisk enormt stort, så jeg kan ikke sige, om det er gældende for hele landet, men der er noget blues inde i Barcelona, og der er jeg inde en gang imellem for at høre noget musik og snakke lidt med folk.

– Det absolut fedeste spillested for blues er Honkytonk Bluesbar. Her spiller man akustisk, og når musikken spiller, holder folk mund og lytter. Det er fantastisk. Både at spille der og også at være der som gæst.

Soloalbum

Så vidt, så godt – og nu til dit kommende andet soloalbum: Du har fortalt mig, at titlen på dit nye album er The tide will turn again. Hvad ligger der i dén titel?

– Det vigtige er vel, hvad der ligger i den for dig?

For mig ligger der følgende i titlen: Fat mod. Det hele bliver bedre. (Coronaen – og alle følgevirkninger – forsvinder eller bliver genoprettet. Verden bliver atter et godt sted at være).

– Alletiders, udbryder Jesper Theis og fortsætter:

– Og for mig handler det om at forsøge at se positivt på tingene og på at holde ud, når man møder modstand.

På dit velanmeldte, tolv skæringer lange første album Narrow line havde du selv blot skrevet fire numre samt to i samarbejde med Peter Nande (læs anmeldelse her). The tide will turn again kommer til at bestå udelukkende af dine egne numre, og dem er der 11 af, har du oplyst. Hvad skyldes dog denne kompositions-flittighed?

– Jeg har altid syntes, at det var bedst at spille selvkomponerede sange. Da jeg var 17 år gammel, havde vi et heavy-band, og der skrev vi selv sangene, og det var rigtig fedt. Både at skrive og spille vores egne sange.

– Da jeg optog mit første soloalbum, var jeg bestemt så grøn, som man kan være på det område, og jeg var kun lige gået i gang med at skrive mine egne tekster. Så jeg nåede faktisk ikke at skrive flere sange til Narrow line-albummet. Det er vist det, man kalder dårlig planlægning – ha-ha.

Musikere på albummet

Hvilke musikere har du med på albummet, og på hvilke instrumenter?

– På optagelserne er det Tim Lothar på slide-guitar, pumpeorgel og harmonika, Olav Gudnason på kontrabas og Søren Lykkegaard på trommer og percussion, forklarer Jesper Theis.

Tim Lothar og Olav Gudnason behøver vel ingen nærmere introduktion, men Søren Lykkegaard, som Jesper Theis har spillet sammen med mange gange, får lige et par ord med på vejen.

Søren Lykkegaard har spillet med Jesper Theis i de sidste fire år. Han har spillet rootsmusik, country og blues siden 80’erne. Dengang med base i Aarhus, hvor han blandt andet spillede med i bandet De Marco sammen med Janus Bechmann, Palle Hjort og Ida Nielsen.

Søren har desuden været en del af Memphis Boulevard med Mark Schedler som frontmand. Siden han flyttede til Nordjylland, har Søren mest spillet med Jesper Theis.

Dygtige

– Desuden medvirker Jarno Varsted på el-guitar og mundharpe og mig selv, som synger og spiller akustisk guitar, banjo og slide-guitar, siger Jesper Theis.

– Derudover skulle den amerikanske blues-mandolinspiller Bert Deivert, der i øvrigt bor i Sverige, også have været med på albummet, men det ville coronaens rejserestriktioner ikke tillade. Det er jeg meget ked af. Vi må hellere komme i gang med at skrive sange til endnu et album og få Bert med på optagelsen af det næste album, siger Jesper Teis med glimt i øjet.

Hvorfor valgte du lige disse musikere, og hvad har du at sige om hver enkelt?

– De er alle skidedygtige musikere og dejlige at være sammen med, og så har vi jo spillet sammen mange gange i forskellige sammenhænge, så vi kender hinanden og hinandens lyd.

– Der er rigtig meget at sige om hver enkelt musiker, men det er først og fremmest bandet som helhed, der er vigtigt. Det er jo en holdsport at spille i band, så det er jo det, vi skaber sammen, der er det vigtige, og ikke så meget, hvad vi kan og gør hver især.

Indsnævre

Hvad har du lært om at indspille musik, siden du indspillede dit første album Narrow line?

– At det, for mig, er en god ide at indsnævre de mange, mange muligheder, der er for at optage. Det var blandt andet derfor, jeg valgte, at hele albummet skulle optages live og med kun én mikrofon.

Jeg er bekendt med, at The tide will turn again blev indspillet i sidste uge af oktober måned i år. Hvor blev albummet indspillet, hvorfor dér, og kan du sige noget om stedet?

– Jeg har gået og tænkt meget over, hvilket studie jeg skulle vælge, og på et tidspunkt tænkte jeg, at det kan ikke være så vigtigt, hvor man optager sit album, og gik mere praktisk til det.

– Vi optog albummet i Pool House Studio i Aalborg, og jeg holder primært til i Aalborg, når jeg er i Danmark, så det var meget praktisk at indspille der.

En fornøjelse

– Vi har altså optaget i Pool House-studiet med Kenneth Hove ved roret. Kenneth Hove er studietekniker og producer i Pool House Studio, og han har stået for indspilningen og masteringen, siger Jesper Theis.

Ydermere fortæller Kenneth Hove, at “Pool House Studio er et lydstudie placeret i Aalborg, hvor det primære fokus er den gode optagelse. Der er et stort udvalg af kvalitetsudstyr, som sikrer god lyd og et kreativt miljø. Netop kreativitet og indlevelse i musikken er vigtigt for studiets ejer, Kenneth Hove, som selv er musiker og sætter stor pris på et ægte og ærligt udtryk.”

Jesper Theis fortsætter:

– Lige før coronaen overtog verdensherredømmet i marts, optog vi tre live-videoer, og det gjorde vi i det samme studie – både for at prøve at lave en one mic-optagelse og for at finde ud af, hvordan det studie var.

– Desværre var Kenneth der ikke den dag, vi optog videoerne, men ham fik vi heldigvis fornøjelsen af at møde til optagelsen af dette album. Og hvilken fornøjelse! Kenneth er virkelig kreativ og er en fornøjelse at arbejde med.

Produceret

Hvor længe var I om at indspille albummet, hvordan foregik det, og hvem styrede knapperne med mere? Du har ytret noget om, at I musikere selv var med ”poleringsmæssigt,” ”redigeringsmæssigt” med mere under indspilningen.

– Vi har været i studiet i fire dage i alt. Nogle dage i lang tid og andre dage blot et par timer. Eftersom al redigering foregår live, så er alle musikerne jo med til det. Skal Tims guitar være højere i løbet af en sang, så må Tim flytte sig tættere på mikrofonen eller spille kraftigere på guitaren.

– Det gælder for alle instrumenterne, og det har vi haft meget sjov med. Efter optagelserne tog vi alle hjem, og Kenneth Hove gik i gang med at lave masteringen, som han så sendte til mig for at få mine kommentarer og for at kunne justere til ud fra de kommentarer, jeg kom med.

Hvem har egentlig produceret The tide will turn again – og hvorfor lige dén producer?

– Det har jeg, de andre musikere og Kenneth Hove. Der er ikke nogen sofistikeret forklaring på, hvorfor der ikke er en ekstern decideret producer. Måske på grund af økonomi.

Kun én mikrofon

Du har fremført, at I benyttede en speciel indspilningsteknik med kun én mikrofon. Hvorfor valgte du eller I dét, og hvad kan du sige om dette dogme?

– Der er meget musik i dag, som er overproduceret og poleret ned til mindste detalje, hvor alt skal være 110 % perfekt, og det er, i min optik, ikke særlig realistisk og heller ikke særlig ægte. Så dette album, og måden det er optaget på, kan vel lidt kaldes en slags opgør med det totalt perfekte og blankpolerede.

– Ægte og råt tiltaler mig mere. Jeg synes generelt, at det er godt at have dogmer. Der er tit alt for mange valgmuligheder – synes jeg. Et dogme kan være med til at begrænse mulighederne lidt. Dette én mikrofons-dogme begrænser mulighederne for at “pynte” på alle de små detaljer bagefter optagelsen.

– Men det giver samtidig en meget realistisk og ærlig optagelse, fordi det netop er live og one-takes. Det virker som den mest logiske måde at gøre det på. Måske har jeg misforstået noget. Fred være med det. Jeg kan jo blive klogere. Men denne måde at optage på er virkelig uden bullshit, og det, der bliver spillet, er det du hører.

(Hør og se Kenneth Hove forklare om at optage med kun én mikrofon her).

– Jeg har ikke prøvet det så mange gange, så jeg kan ikke sige, at jeg ved alt, men den her måde føles rigtig for mig. Det kan meget vel ændre sig inden den næste udgivelse. Men det har været en stor oplevelse at optage det her album – på trods af, at det ikke er nemt at lave en one-mic-recording.

Fordele og ulemper

Hvad er fordelene ved denne indspilningsmetode, og hvad er eventuelle ulemper?

– Vi har sikkert alle prøvet, under coronavirussen, at “mødes” med venner online via skype eller sådan noget, og fornemmelsen for samtalen har været noget underlig. Det tror jeg let, man kan sammenligne med en optagelse af et album.

– Sidder man hver for sig, så får man et resultat, og sidder man sammen, tæt, rundt omkring den samme mikrofon, så får man en helt anden “samtale” eller oplevelse ud af det. Der er ekstremt meget mere nærvær og nerve.

– På den anden side, så er det svært at lave den der fuldfede individuelle lyd på hvert instrument, da det giver sig selv, at alle ikke kan være supertæt på mikrofonen på samme tid.

– En anden udfordring er, at alle er nødt til at spille rigtigt, for det er umuligt at ændre på noget bagefter. Optager man hvert instrument for sig, kan man let klippe en fejl ud og optage den lille del igen, indtil man er tilfreds.

Har du – eller I – forsøgt jer med at indspille med kun én mikrofon før?

– Ja. Vi har “øvet” os ved at lave nogle hjemmeoptagelser hos Olav en gang imellem.

Sangskrivningsprocessen

Kan du fortælle om sangskrivningen og sangskrivningsprocessen i forbindelse med The tide will turn again?

– Nogle af sangene er nærmest bare kommet dumpende til mig. For eksempel en sang jeg skrev samme dag, som mor Mette (Frederiksen) lukkede Danmark ned, og alle blev bange for hinanden – og jeg var på vej tilbage til Spanien. Den sang tog fem-ti minutter at skrive.

– Andre sange har jeg brugt meget tid på at skrive og skrive om og om, indtil jeg var tilfreds. Det er ikke altid lige let at skrive på et andet sprog end modersmålet. Fælles for alle sangene er, at det har været naturligt, og jeg har ikke besluttet mig for at skrive sangene. Jeg har skrevet dem, når jeg ikke kunne lade være.

Mon du kan knytte nogle bemærkninger til (nogle af) sangene på dit kommende album?

– Først og fremmest så er det ikke udelukkende bluesmusik, du kommer til at høre, når du lytter til albummet. Der er stor forskel på numrene, og jeg synes, albummet er meget varieret.

Finansieret

Hvem har finansieret indspilning, leje af studie, honorar til musikerne, manden ved roret eller ved knapperne i studiet, eventuel transport med mere, og hvor meget skulle der blødes?

– Jeg har selv finansieret det hele – og det får bestemt ikke tallene på bankkontoen til at se bedre ud set i lyset af dette års udfordringer. Men jeg håber på, at KODA vil støtte projektet. Jeg har i hvert fald sendt en ansøgning til dem.

– Og hvis ikke, ja så håber jeg på at sælge en masse album, så min bankrådgiver kan få pulsen ned igen, og jeg igen tør åbne min netbank. Ha-ha. Det sidste var vist en lille smule overdrevet. But you get the idea.

Hvilket pladeselskab udkommer dit nye album på, og hvorfor lige dét pladeselskab? Hvilken institution distribuerer albummet?

– Jeg er ikke tilknyttet et pladeselskab, så det er altså eget pladeselskab, jeg udgiver på. Det er der ikke en dybere forklaring på. Men med hensyn til distribution, så går jeg lidt og overvejer, hvordan det skal gøres. Gode forslag modtages gerne. Jeg må indrømme, at den del af at være musiker er ikke min stærke side.

Udgivet

Ved du nogenlunde, hvornår The tide will turn again bliver udgivet?

– Planen var faktisk at lave en udgivelsesturne i januar i Danmark og slå den sammen med en allerede planlagt turne i Norge. Men det er alt sammen aflyst, og derfor ved jeg ikke, om det bliver muligt at lave en form for fysisk begivenhed, hvor jeg kan udgive albummet.

– Men hvis ikke jeg tager meget fejl, så kan albummet udgives i starten af det nye år. Med eller uden udgivelsesfest. Inden udgivelsen vil man nok kunne høre nogle af sangene i radioen, og mon ikke også der kommer en lille teaser eller en single, som man kan høre?

Hvor – i hvilke lande – udkommer The tide will turn again?

– Da albummet kun indeholder mine sange, er det let at udgive det i alle lande. Så skal jeg ikke spørge om lov hos nogen. Så det udkommer på min hjemmeside (se her) til download, og så kan man bestille en cd, som man kan få tilsendt med posten.

– Men det bliver altså umiddelbart ikke muligt at streame albummet på for eksempel Spotify. Personligt synes jeg ikke om streaming – i hvert fald ikke når de fleste af pengene ryger i de forkerte lommer. Men det kan jo være, at det ændrer sig på et tidspunkt. Det håber jeg.

The tide will turn again udkommer – ifølge den seneste udmelding fra Jesper Theis – midt i januar 2021. Bluesnews.dk følger op med en anmeldelse af albummet.