Af Jakob Wandam
38 år er der gået, siden skånske BluesBlocket udgav deres første og indtil nu eneste album, der blot hed BluesBlocket (1981). En opfølger var planlagt i 1985, men masterbåndene gik tabt, og bandet fortsatte som live-orkester med konstant skiftende besætning.
Blandt de mange medlemmer, der kom og gik, var det danske blues-koryfæ Troels Jensen. Jensen var med, da BluesBlocket indspillede en koncert i Sveriges Radios studie i Malmø i 2010, og han var med igen, da dette albums 11 studienumre blev optaget i Helsingborg sidste år. Fem af sangene fra 2010-koncerten er også taget med på Svart blues är et vitt begrepp.
Eneste gennemgående musikere på hele cd’en er sanger Mats Zetterberg, guitarist Björn Almquist (som også kan høres på banjo og en smule korsang) og bassist og korsanger Mac Robertson. På studienumrene spiller desuden trommeslager Ingvar Krupa; hans plads udfyldes på live-skæringerne af Ralph Svensson, der får selskab af guitarist Lars Meding.
Troels Jensen spiller diverse tangentinstrumenter samt guitar og dobro på i alt 12 af pladens 16 tracks. Han er desuden komponist på to numre. Ligeledes danske Thomas Melau spiller mundharpe på tre skæringer.
BluesBlocket spiller elektrisk blues i stil med den, der lød fra den britiske bluesscene i 1960’erne og navne som John Mayall’s Bluesbreakers, Fleetwood Mac og Ten Years After. Særligt på ”BalkongBlues”, hvor Troels Jensen spiller såkaldt ”Pete Townshend-synth (årsmodell 1970)”, og på ”Sverige har problem” og ”PensionärsBlues” med Jensen på orgel er der spor af den psykedelia, som også var en del af the British blues boom.
De tre numre med Thomas Melau bliver til gengæld trukket mere i retning af klassisk Chicago blues, takket være Melaus glimrende og meget stemningsskabende oldschool mundharpespil.
Mats Zetterberg står for teksterne, og som albumtitlen antyder, er der masser af billige grin i de skånsk-svenske ord. Sangtitler som ”Hur stavar du till slajd?” og ”Uff, gulp, stånk & stön!” afslører også et uhøjtideligt forhold til bluespoesien.
Det betyder dog ikke, at BluesBlocket ikke arbejder seriøst med deres oversættelse af bluesidiomet (tre af sangene er bogstaveligt talt oversat fra amerikansk). Musikerskabet er top-notch, og fremdriften i BluesBlockets kværnende bluesmelodier er uimodståelig. Et højdepunkt er ”Gå ner, sol-fan!” (”Go down sunshine” på svensk), hvor vekselvirkningen mellem Björn Almquists elektriske leadguitar og Troels Jensens dobro-slide fungerer suverænt.
BluesBlockets originalitet ligger altså mest i teksterne, men det er instrumenteringen, der gør, at man bliver ved med at trykke på play. Svart blues är et vitt begrepp er en sand fornøjelse at lytte til.