Af Jakob Wandam
The Blues Supadupa, album nummer to fra JB & the Hüggeli, fremstår som et kærestebrev til den Texas blues, som tydeligvis er en stor inspirationskilde for Jesper Bjarnesen & co. Det kommer helt konkret til udtryk i en sang som ”Not from Texas”, hvor et af statens nulevende ikoner, Alan Haynes, gæster på guitar, men også i pladens arrangementer, der på uhyre vellykket vis indkapsler det berømte Texas-swing i samspillet mellem rytmesektion, leadguitar og blæsere.
Og så har JB & the Hüggeli altså en rigtig god forsanger i Jesper Bjarnesen. Hans stemme forener en fyldig soul-tone, en smule sandpapirs-grusethed og så en snert af West Coast-swing, som samlet set gør ham perfekt til netop den stilart, bandet spiller i.
Bjarnesen er også en uhyre smagfuld guitarist, som undlader at forfalde til tom lir, men som ikke desto mindre lader guitaren indtage den centrale rolle, som den skal i Texas blues. Der findes tusindvis af dygtige guitarister, som har skamhørt Stevie Ray Vaughan, men Jesper Bjarnesen forstår som få at skære overflødig pyroteknik fra og i stedet gnistre momentvis – og dermed meget mere effektfuldt.
JB & the Hüggeli voldswinger på åbningsnummeret ”Ain’t it good”, hvor der både er guitarlækkerier fra Bjarnesen og fine soloindsatser af Hans Jørgen ”Hanse” Jensen på tenorsaxofon og æresmedlemmet Josef Baumgartner på Hammondorglet.
”Blues in my hometown” er vidunderligt oldschool og stilig med varme bas- og orgeltoner og lækkert synkront single-note-spil på guitar og saxofon. I samme hjørne finder vi ”Hüggeli Hüggeli”, ”Get my baby back” og ikke mindst ”Blues house party”, som er regulære tidsrejser tilbage til 1940’ernes blæserdrevne rhythm & blues. Her får bandet da også selskab af en stærkt besat blæsersektion, som foruden Hanse Jensen tæller Finn Odderskov, Ole ”Fessor” Lindgreen, Gunnar Lautrup, Nikolai Bøgelund og Jens Klüver. Pragtfuldt!
For så vidt angår albummets tekstside, er det ikke altid stor poesi. ”Ale 100” er en blues om tabt kærlighed, men også en hyldest til Horsens-værtshuset Den Gyldne Hests signaturøl, Ale no. 100. Og det gør altså ondt i engelskvante ører at høre Jesper Bjarnesen synge ”Ale Hundred” og ikke ”Ale One Hundred”, som en engelsktalende til enhver tid ville gøre. Bortset herfra swinger også dette nummer dejligt, og Baumgartners orgel bobler herligt.
”My comfy chair” er hyggeligt traskende med et strejf af country og uprætentiøst mundharpespil af Bjarnesen. Og ”You look like a blues boy” er ligeledes godmodigt luntende, en ganske vellykket, om end lidt anonym Texas shuffle.
Helt centralt står titelnummeret. ”The Blues Supadupa” er en bluesjoint, der eksisterer i protagonistens drømme. Her mødes levende og afdøde danske bluesmusikere, og sangen er en rørende, men også dejligt levende hyldest til kollegerne, der namechecker eller refererer til Peter Thorup, Ole Frimer, Ronni Boysen, Peter Nande, Tim Lothar, Uffe Steen, Morten Brauner, Søren Frost, Miriam Mandipira, Troels Jensen, Sahra da Silva, Mike Andersen, Niels Ole Thorning, H.P. Lange, Henrik Poulsen, Mads D. Andersen og Alain Apaloo med flere. Billige point? Nej, det er en charmerende kærlighedserklæring til den danske bluesscene, som tilmed er catchy og velspillet, og som dansk bluesfan bliver man helt glad i låget af at høre den.
”Get funky” er til gengæld albummets svageste nummer. Den lever bestemt op til sit navn, men det virker lidt anstrengt, og nummeret kommer til at gå i tomgang.
Trods minutiøse anker er det en skøn, livsbekræftende og bare rigtig god bluesplade, som JB & the Hüggeli – Jesper Bjarnesen (vokal, guitar og mundharpe), Jais Kurečko Eriksen (bas), Oscar Martin ”Big O” Eriksen (trommer) og Jørgen ”Hanse” Jensen (saxofon) – og gæster har begået med The Blues Supadupa. En klar anbefaling herfra.
Albummet udkom den 15. april 2025 og er tilgængeligt på cd, lp og streaming.