Anmeldelse: Jimmy Burns: Live in Copenhagen

Af Jakob Wandam

Siden 1950’erne har det været en udbredt praksis, at amerikanske bluesmusikere er kommet til Europa og har turneret med lokale musikere. Det er trods alt dyrt at bringe et fuldt amerikansk band over Atlanten, og Europa bugnede dengang som nu med musikere, som var mere end villige til at agere backing for deres helte fra bluesens hjemland.

Mange koncerter er blevet optaget – mere eller mindre professionelt – og er siden dukket op på hel- og halvofficielle udgivelser.

I 2021 kom Chicago-musikeren Jimmy Burns til Skandinavien som en opfølgning på albummet The Chicago sessions, som han havde indspillet med danske musikere og med Laust ”Krudtmejer” Nielsen som producer (læs om indspilningerne her og her, og læs anmeldelse af The Chicago sessions her). Her spillede Jimmy Burns en række koncerter med sit danske Chicago Sessions Band, der bestod af Laust ”Krudtmejer” Nielsen (Trainman Blues, The Cornbread Project) på bas, Morten Lunn (Fried Okra) på guitar, Carsten Milner (Øernes Blues Band, Kenn Lending Blues Band) på trommer og Burns selv på vokal og guitar.

Det er denne turné, der nu er foreviget på den digitale udgivelse Live in Copenhagen. Og albummet har et råt og upoleret udtryk, der gør, at det netop kan minde om de omtalte semi-bootleg-optagelser af Muddy Waters og hans samtidige. Det skal læses som en ros, for det betyder, at live-energien bliver formidlet fra de to koncerter på henholdsvis Mojo Blues Bar den 1. december og Bartof Station den 3. december 2021.

På Mojo var The Chicago Sessions Band udvidet med Nisse Thorbjørn alias Copenhagen Slim på mundharpe og Emil Balsgaard på keyboards. På Bartof-numrene medvirker i stedet Thomas Melau og Chris Copen på henholdsvis mundharpe og klaver.

Jimmy Burns lyder til at trives mellem de relativt unge danskere, og han er rundhåndet med ros og opildnende råb. Sammen løber de igennem ni numre, der dels fremstår som rendyrket Chicago blues, dels kommer omkring den soul blues og soul, som også er en stor del af Jimmy Burns’ kunstneriske udtryk.

Kortene bliver somme tider blandet på uforudsigelige måder, for eksempel på den indledende fortolkning af Smokey Robinsons ”Get ready”. Denne blev oprindelig indspillet af Motown-gruppen The Temptations, men her leveres den som en svedig Chicago blues med veloplagt mundharpespil af Nisse Thorbjørn. Denne har også akkreditiverne i orden, idet han har delt scener med blandt andre Lurrie Bell og John Primer, og Copenhagen Slim bærer en stor del af ansvaret for Chicago-stemningen på Live in Copenhagen.

Også Jimmy Burns’ egne ”Miss Annie Lou”, “Whole lot of lovin’” og “Rock me mama” holder sig til Chicago-traditionerne og er vel snarere fortolkninger af genrens fællesgods end egentlige originalkompositioner. Men det er nu engang et udtryk for bluesens folkemusikalske rødder, at visse fraser og melodilinjer ofte genbesøges, og man kan med en vis ret hævde, at sangen i disse tilfælde primært tjener som en ramme for den instrumentale og vokale udfoldelse.

I hvert fald boltrer The Chicago Sessions Band sig inden for denne ramme og skaber en særdeles levende og medrivende urban blues, som ikke bliver ringere af, at Jimmy Burns synger godt og tydeligvis er i højt humør.

Mere egentlig southern soul er der i bandets fortolkning af Ben E. King-standarden ”Stand by me”, som bobler over Emil Balsgaards orgel-underlægning, og den Sam & Dave-agtige ”No consideration”, hvor Chris Copens bluesy klaver udveksler soloer med Morten Lunns flænsende guitar.

Lunn er generelt i fin form med vridret, gnubbende og uortodokst spil. Desuden synger han duet med Jimmy Burns på sin egen ”I know you’re gone” – med herligt fyldigt klaverakkompagnement fra Chris Copen – og i det hele taget får de forskellige musikere god plads og mulighed for at fremvise deres kvaliteter.

Den mere end ti minutter lange ”Whole lot of lovin’” byder således på soloer fra samtlige medlemmer af bandet, men det handler ikke blot om solospil. Snarere er der tale om en form, der giver frihed til alle til at byde ind, improvisere og i fællesskab kreere noget, der ikke er planlagt og kun eksisterer i øjeblikket.

Derfor skal vi være taknemmelige for, at nogle af disse øjeblikke er indfanget på udgivelser som Live in Copenhagen. Det er det næstbedste efter at være der selv, og Live in Copenhagen er en times fed, koncentreret bluesstemning.

Live in Copenhagen udkom på streamingtjenesterne den 27. februar.