Anmeldelse: Long Line Down: Days gone by

Af Jakob Wandam

Aalborgensiske Long Line Down debuterede den 1. marts med Days gone by, et album bestående af 13 originale, engelsksprogede numre. Samtlige sange er begået af duoen selv, hvilket vil sige Anders Holm på vokal og trommer og Martin Christensen på guitar.

Det er altså sparsomt med instrumenteringen på albummet, men det lykkes nu d’herrer Holm & Christensen at fylde lydbilledet ganske betragteligt ud alligevel. Indtrykket er råt, ja, men ikke egentlig minimalistisk.

Long Line Down har vakt begejstring med deres energiske optræden blandt andet på Randers City Blues Festival, og det er faktisk lykkedes ganske godt at få den energi kanaliseret ned mellem rillerne på lp’en.

Anders Holm råber sig igennem næsten samtlige tretten sange, og han kunne med fordel skrue en smule ned for kraftudladningerne indimellem. Det ville formidle diversiteten i sangskrivningen bedre, for der er skam variation i sangstrukturerne.

Genremæssigt befinder vi os i den bluesbaserede rock, og det overordnede indtryk er af aggressiv garage-rock, ofte med insisterende Balkan-rytme. Der er dog også mere melodiske øjeblikke, som på ”Bareboned” eller de folk’ede ”Sailor’s lullaby” og ”Pawn in the game”.

Mest bluesy er Long Line Down på ”Banished”, og ”Old man” samt til en vis grad ”John Doe” lyder som forvredne og forvrængede work songs.

”The way it is” er rockabilly, igen på en klar bluesbund, og minder også i kraft af Anders Holms intonation og stemmeklang om det hedengangne jump’n’jive-orkester Tintin og Hårtørrerne. Samme associationer får man med den jumpy ”Father’s words”.

Denne anmelder er ganske begejstret for den atmosfæriske ”Morrow”, hvor Martin Christensens fingerpicking-guitar lyder som en banjo, mens den overdubbede slide-guitar skaber flot, æterisk stemning.

I ”Me & I” leger Long Line Down med skæv rytmik og skiftende stemninger. Det giver sangen et let skizofrent tilsnit, som ganske effektivt får lytteren til at spidse øren.

Leder man efter hitpotentiale, skal man dog snarere lytte til åbningsnummeret ”Generic” eller den ligeledes fængende ”Catherine” med dens dramatiske temposkift.

I det hele taget skulle Long Line Down have gode muligheder for at åbne døren til det brede publikum, for der er masser af råstyrke, umiddelbarhed og udmærkede sange på Days gone by.

Days gone by er ude på vinyl og som streaming/download.