Anmeldelse: Lothar, Nande, Schack: Walk right in (Straight Shooter Records SHOT 22)

Af Peter Widmer

Når man får dette album mellem hænderne, er det første, man bemærker, selvsagt det spøjse, fine cover. På forsiden ser man de tre hovedmedvirkende på Walk right in i tegnet form, nemlig Tim Lothar, Peter Nande og Mik Schack, der sidder med nogle af de instrumenter, som benyttes på denne cd.

De tre musikere har arbejdet sammen i nogle år i diverse kombinationer, og nærværende udgivelse er deres første indspilning som trio.

Albummet har en fin gatefold-indpakning, der er værd at ofre et par ord på. Åbner man det mangefarvede cover, finder man albummets 11 skæringer smukt oplistet i kronologisk orden med titler, komponister og tidsangivelser.

Alt er håndskrevet og håndtegnet, inklusive en farvelagt tegning af et lille hus, der hopper af musik med tonerne sprøjtende ud i natten.

Spejlæg

Coverets midte er en festlig, detaljeret tegning, der blandt meget andet rummer en flok dansende folk, og i coverets højre fløj ligger så cd’en, hvis forside er prydet af en tegning af et spejlæg med cd-titlen, navnene på de tre medvirkende hovedmusikere og teksten ”Sunny side up!”

Desuden er der en tegning af en ølhane og et fyldt ølkrus med påskriften ”Midtfyns Bryghus.” Samme mikrobryggeri leverede, ifølge coverteksten, et par fustager øl til indspilningsfesten.

Klapper man den coverdel, hvori cd’en sidder, ned, er der en cd-tekst, og en tegning af et animeret selskab, mens coverets bagside har en kronologisk oplistning af cd’ens 11 numre, informationer om, hvad hver deltagende musiker spiller, og så er der en tegning af gæstemusikeren Svante Sjöblom.

Velkendt streg

Man må formode, at manden bag coveret er kraftigt inspireret af den amerikanske tegner Robert Crumb, der producerede flere album-covers.

Robert Crumbs nok mest velkendte pladecover må være coveret til Big Brother & the Holding Companys andet album Cheap thrills (1968), på hvilken skive Janis Joplin så absolut er i centrum.

Coveret til Walk right in er dog en eksponent for en velkendt, egen streg af en dansk musiker, tegner, tintinolog, madkender, ølkender, tv-mand med mere, nemlig Mik Schack, der i årevis har leveret tegninger og tekst til adskillige trykte medier.

Så meget om det sprælske cover, der gemmer denne humørspækkede akustiske live-cd, som ifølge coverteksten, eller sammes engelsksprogede liner notes, er ”a musical invitation to forget your troubles and have a mighty good time.”

Mægtig fedt

Walk right in er indspillet under en hjemmekoncert hos Mik Schack med et publikum bestående af ”venner, familie, naboer, børn og kæledyr,” og mon ikke både publikum og musikere har haft det mægtig fedt? Det lyder i det mindste sådan.

Som cd-lytter bliver man i hvert fald i rigtig godt humør, når man arbejder sig igennem cd’ens 11 numre, der alle er velproducerede af Peter Nande.

Flere af disse er tilgængelige i anderledes versioner på diverse album indspillet af henholdsvis Tim Lothar, Peter Nande, Mik Schack og Svante Sjöblom i forskellige konstellationer. Det er således, bredt set, et godt gennemtævet repertoire, man får på Walk right in.

For eksempel findes Peter Nandes ”Grab a root and growl” på Blues Jamboree-albummet Grab a root and growl. Live vol. 1 fra 2014. Det samme gælder blandt andet også Gus Cannons ”Walk right in” samt Tampa Reds ”You can’t get that stuff no more”.

Her medvirker blandt flere andre Mik Schack, Peter Nande, Svante Sjöblom og Tim Lothar.

Charley Pattons ”High sheriff blues” kan høres på Tim Lothars solo-debutalbum som guitarist og sanger, Cut to the bone fra 2006, og blandt andet ”Ain’t too old” af Al Simmons optræder på Tim Lothar & Peter Nandes album Two for the road fra 2009.

God start

Titelnummeret ”Walk right in” indleder meget passende Walk right in. Så er kammertonen slået an med en god start på dette album, der består af old-school blues.

Her høres Peter Nande på kande (jug) og kor, medens Tim Lothar synger hovedstemme og spiller nogle listige, behændige guitartoner godt suppleret af Mik Schack på vaskebræt.

Nogle blandt det inviterede publikum synger uopfordret med på nummeret, og der er god stemning, muntre tilråb, latter og begejstret klappen, også da ”Walk right in” er klinget af. I det hele taget er publikum yderst medlevende hele dette album igennem.

Den vokalcentrerede, næsten gospelagtige ”Get right church” har Peter Nandes stemme, og jødeharpe, i fokus, fint hjulpet af sted af Tim Lothars vokalsupplement og (slide-)guitartoner. Og så er der perkussion.

Vaskebaljebas

Det velkendte, som oftest elektrificerede Muddy Waters-nummer ”I be’s troubled” leveres i en fremragende, næsten synkoperet version med Peter Nande på vokal og vaskebaljebas.

Hans solo på dette instrument vækker jubel hos publikum. Mik Schack fremturer med en velmodtaget vaskebræts-solo, og Tim Lothars gode vokal- og (slide-)guitar-arbejde driver også nummeret frem.

Desuden er der bemærkelsesværdige temposkift i dette nummer, som man sædvanligvis ikke hører. Originalt tænkt og vellykket udført!

Little Walter-klassikeren ”Mellow down easy” høres hyppigst i strømførende versioner, men selv denne akustiske udgave swinger. Naturligt nok er Peter Nandes bemærkelsesværdige mundharpe- og vokaltoner bærende elementer, fint bakket op af Tim Lothars stemme og guitarspil samt Mik Schacks rytmearbejde.

Diskrete mundharpetoner

Tim Lothars vokal- og slide-guitardrevne udgave af ”High sheriff blues” får her tilføjet diskrete mundharpetoner af Peter Nande, og dét klæder nummeret.

Den fine ”Grab a root an’ growl” høres her i nedbarberet, intens udgave med Peter Nandes prominente vokal helt fremme og med yderst varieret guitarspil samt vokalarbejde fra Tim Lothars side, effektivt støttet af Mik Schack.

Det velkendte bluesnummer ”You gotta move” (eller ”You’ve got to move”), der her er arrangeret af Tim Lothar, fremføres med sammes virkningsfulde stemme og smukke guitarspil i centrum, og det står musikstykket sig godt ved.

Kor og mundharpespil leveres af Peter Nande, mens Mik Schack bidrager med diskret perkussion, og så er der ledsagende klap fra publikum.

Svuppende

Svuppende mørke toner pacer ”Ain’t too old” fremad. Peter Nande synger og spiller saftig mundharpe ledsaget af Tim Lothars indlevede guitarspil – og korarbejde – tilsat godt vaskebræt-spil ved Mik Schack.

Sleepy John Estes-nummeret ”Liquor store blues” har også Peter Nandes stemme – her af næsten ”growler”-agtigt tilsnit – og mundharpeudladninger i spotlyset, og så krydrer Svante Sjöblom denne skæring med passende, effektfulde banjolin-toner.

Albummets eneste originalnummer er Peter Nandes glimrende instrumentale ”Rhythm & rails”, der er inspireret af Sonny Boy Williamson II, og dét høres lige med det samme. Her får man ren anskuelsesundervisning i mundharpespil og vejrtrækningsteknik.

Der rundes af med en aldeles fin 8:25 minutter lang udgave af ”You can’t get that stuff no more” med blandt andet Svante Sjöblom på lapsteel-guitar, Tim Lothar og Peter Nande som sangere og Mik Schack i hopla på de ting, han betjener.

Et flot punktum for en flot udgivelse med masser af instrumentale og rytmemæssige finurligheder, der absolut er værd at dykke ned i. Tilmed bliver alt sikkert afleveret med kompetence og autoritet.

Er man ikke ligefrem til akustisk old-school blues, bør man alligevel snuse til denne udgivelse, for måske bliver man omvendt.

I hvert fald rummer Walk right in ikke ét eneste kedeligt øjeblik, men en gang velfremførte, fine numre, masser af solidt musikerskab, humor og glimt i øjet, og hvem kan ikke bruge sådan en udgivelse?