Af Jakob Wandam
Med udgivelsen af Blålys i 2014 tog Ole Frimer et solidt skridt væk fra den traditionelle blues, som havde været hans udgangspunkt i det meste af karriereren hidtil med Frimer Band og Blue Junction. Ikke blot indeholdt Blålys sange på dansk, som satte Frimer i stand til at udforske helt nye dybder i tekstsiden af sin sangskrivning. Også kompositions- og produktionsmæssigt var pladen et nybrud væk fra bluesen.
Ole Frimer Bands nye album faerd er endnu et udtryk for denne nye retning. Ole Frimer har ikke forladt bluesmusikken, som man kan erfare ved hans koncerter (læs f.eks. her), men egentlig blues finder man ikke på faerd. I stedet er der tale om en tidløs, melodiøs rockform, hvor Ole Frimer Band eksperimenterer med klange og atmosfærer.
Dette er en holdindsats fra Ole Frimer (guitar og vokal), Niels Ole Thorning (tangenter), Jesper Bylling (bas og kor) og Claus Daugaard (trommer), som alle bidrager med detaljer til et sammensat og stemningsfuldt lydbillede.
Lytteren holdes på stikkerne af temposkift og variationer, der trækker på jazz og fusionsrock. Lyt for eksempel til det Jeff Beck’ske mellemspil i ”Ved jo godt” eller de Steely Dan-agtige toner i ”Englenes by”.
Frimers melodiske guitarspil står naturligvis centralt. Han synes påvirket af British blues boom-guitaristerne, men der er også touches af deres samtidige som Mark Knopfler (eksempelvis på ”Mirage”) og David Gilmour (på ”Manifest destiny”). Især Eric Clapton kan både Ole Frimers guitarflow og vokal dog sammenlignes med. Lige som Claptons bliver Frimers fraseringer stadig mere nuancerede, og stemmen har en klædelig patina og varme. faerd er et rigtig velsunget album.
Ole Frimers stemme og gode diktion er også medvirkende til, at man virkelig lytter til teksterne, og der er noget dragende i den måde, Frimer bruger sproget på. Der er ikke tale om letbenet pop, hvor hjerte rimer på smerte; der er en særlig poesi og en glæde ved ord i Ole Frimers sangskrivning, og hans tekster er begavede uden at være fortænkte.
Kombinationen af tankevækkende lyrik og en detaljerig lydside gør faerd til en rigtig lytteplade og helt sikkert også et album, der vinder ved gentagne gennemlytninger. Der er en lys, californisk lethed i produktionen, og lyden af Ole Frimers melodiske, plekter-fri guitarspil er så lækker, at man ved første øjekast kan lade sig forblinde af den polerede glans. Men man skal ikke lytte længe, før man bliver fanget ind i hans tekstunivers og samtidig begynder at lægge mærke til de mange lag, som Ole Frimer Band har lagt ind i arrangementerne.
faerd udkommer i dag, onsdag den 29. januar 2020.