Anmeldelse: The Big Creek Slim Band: Real to reel (Houserockin’ Records)

Af Jakob Wandam

En dag i 2025 gik Big Creek Slim sammen med sit europæiske tourband og et lille publikum i Analog-Treff-studiet i Nürnberg og indspillede de seks numre, der udgør Reel to reel. Ideen var at skabe så analogt et produkt som muligt; ikke blot skulle pladen udelukkende udgives på vinyl – ingen cd- eller streamingversioner – men den skulle også indspilles live uden overdubs eller anden postproduktion.

Nu er Marc Rune alias Big Creek Slim næppe typen, der plejer at indspille utallige takes, når han laver sine plader. Men alligevel er der en særlig stemning over Real to reel. Numrene får lov til at strække sig ud, så man virkelig kan nyde samspillet mellem de fire musikere: Big Creek Slim på guitar og vokal, Roger C. Wade på mundharpe, Jaska Prepula på bas og Micha Maass på trommer.

Det er samme hold, som vi hørte på live-albummet Going to Germany (læs anmeldelse her). Men ligesom der ikke er to Big Creek Slim-koncerter, der er ens, er der tale om en helt ny sætliste her.

Bandet spiller på én gang tight og dejlig løst. Det er svært at forestille sig, at sangenes forløb skulle være gennemøvet inden koncerten, men musikerne kan deres kram, griber hver sangs stemning og lader nummeret udvikle sig af egen fremdrift. Fremgangsmåden passer rigtig godt til hill country blues, og The Big Creek Slim Band fortolker da også både Mississippi Fred McDowell (”Kokomo”) og R.L. Burnside (”Skinny woman”).

Big Creek Slim er selv ansvarlig for to numre, som begge er hidtil uudgivne: ”Stray dog blues” og ”Pain” er begge i den langsomme ende, og Big Creek Slims organiske guitarlyd og Roger C. Wades lydhøre mundharpespil fletter sig ud og ind mellem hinanden oven på rytmesektionens drævende beat. Man føler, at de kunne blive ved i timevis, og ”Pain” fader da også simpelthen ud, da side A løber tør for plads efter godt otte minutter med nummeret.

Tempoet kommer mere i vejret med Joe Hill Louis’ ”Boogie in the park”, der leveres herligt skramlet, mens Lightnin’ Hopkins’ ”Automobile blues” er lige så slæbende som Big Creek Slims egne numre. Det skal forstås positivt, for Real to reels største kvalitet er netop det seje groove, der indfanger og fastholder lytteren.

Big Creek Slims dybe, grove stemme er som altid tryllebindende, hans guitarspil pågående og ofte overrumplende, og hans smag upåklagelig. Real to reel er ikke en plade, der udvider Big Creek Slims metier, men det er endnu et udspil i international klasse.

Real to reel udkom den 26. februar 2026.