Billedserie: Delta Blues Band, Bygningen, Vejle

Asmus Jensen, Danny Linde, Jarno Varsted, Thomas Puggaard-Müller

Foto: Frank Nielsen

Der er sket en del for Delta Blues Band, siden de blev dannet i 1968 af Troels Jensen, Thomas Puggaard-Müller, Søren Engel og Michael Puggaard-Müller. Troels Jensen gik bort i 2020, og den 8. oktober 2024 døde Michael Puggaard-Müller – tre måneder efter Delta Blues Bands mangeårige mundharpespiller Jørgen Lang.

I dag er kun Thomas Puggaard-Müller (guitar) tilbage fra den oprindelige opstilling. I stedet er nye kræfter kommet til, og da Delta Blues Band lørdag den 2. november spillede hos Bluesforeningen Crossroads i Bygningen i Vejle, havde Thomas Puggaard-Müller selskab af Danny Linde (guitar og vokal), Jens Rugsted (bas), Jarno Varsted (mundharpe og vokal), Asmus Jensen (trommer) og Henning Verner (klaver).

Bluesnews.dk’s husfotograf Frank Nielsen var der også, og i billedserien nedenfor ses resultatet. Klik på et af billederne for at se galleriet i fuld størrelse.