Flot program i Silkeborg i efteråret.

BSharpEfterårssæsonen er stille og roligt ved at være i gang på de danske klubber. Hos B’ Sharp i Silkeborg har man et stykket et flot program sammen hvor blandt andre Walter Trout kan opleves tirsdag den 10. november.

Det fulde program ser således ud…
Lørdag den 19. september Chris Grey & the Bluespand & Tommy Schneller Band (D/US). Lørdag den 3. oktober Motorcity Blues Company (pladerelease og koncert). Lørdag den 17. oktober Sven Zetterberg (S). Lørdag den 31. oktober Mike Andersen Duo. Tirsdag den 10. november Walter Trout. Fredag den 20. november Mike Wheeler Band (US) og sidst men ikke mindst lørdag 5. december hvor Blues Jamboree afslutter sæsonen.
Grey
Lørdag 19/9 kl. 20  Chris Grey & The BlueSpand & Tommy Schneller Band (D/US)

Chris Grey & The BlueSpand er en af de nyere stjerner på den danske
bluesscene. De leverer blues i en moderne udgave, og ved at krydre genren
med elementer fra soul & funk, m.m., spiller de sig ind i publikums hjerter.
Bandet så dagens lys i foråret 2012, og siden har de spillet talrige koncerter
i både Danmark og Tyskland. Det unikke og kreative sammenspil førte
til CD udgivelsen “Lotta Love”, der allerede har skabt stor opmærksomhed
blandt branchefolk og radiostationer i USA, Europa, Canada og Australien.
Det syv mand store Tommy Schneller Band er for første gang i Danmark.
Frontmand Tommy Schneller er en af Tysklands bedste saxofonister og
hans stemme minder i den grad om Dr. John. Et rigtig godt live band som
behersker alle genre inden for blues og soul. En del priser har bandet
høstet, bl.a. 2 x “German Blues Awards”.
Publikum sidder ikke stille på stolene, når de først er kommet i gang.
Bladet “Penthouse” omtaler Tommy Schneller som – Germanys Premier
Blue Eyed Groover – og det er netop det hvad han er!

MotorcityLørdag 3/10 kl. 21 Motorcity Blues Company  (pladerelease & koncert)
Efter tre års selvvalgt Blues-eksil er kernen fra det populære og anmelderroste
bluesband Secret Sins tilbage i konstellationen Motorcity Blues
Company. Forsanger og guitarist Mike Hecchi har efter stor international
succes i andre regi igen fået skrivekløe af et oprindeligt blødende Blueshjerte
og gik med et kompetent hold af musikere og gæster i studiet for at
lave et album med udgivelse denne aften og efterfølgende tour i efteråret 2015, som starter på hjemmebanen på Rampelys. Og det er netop grundstammen
fra Secret Sins der udgør denne nye konstellation Motorcity Blues
Co., som foruden Mike Hecchi på vokal, parlor-guitar og mundharpe, tæller
erfarne Henrik Bak på slide og elguitar. Herudover er det Søren Gimm på
bas og Kristoffer Lysgaard på trommer der udgør et stilsikkert og dynamisk
maskinrum.

ZetterbergLørdag 17/10 kl. 21.00 Sven Zetterberg Band (S)
Han bliver omtalt som ‘Nordens Soul & Blues Konge’. Og det med god
grund når man hedder Sven Zetterberg. Han må betragtes – ikke kun i
Norden – men i hele Europa, som en af de beste fortolkere af Chicago
Blues & Soul. Sven har opholdt sig og spillet flere gange i USA – og i Europa
er han et kendt navn – ikke mindst på de store festivaler. Sven får
topkarakter ikke kun som guitarist, men sandeligt også som sanger, hvor
han har hentet inspiration hos Bobby ‘Blue’ Bland, Otis Clay, James Carr
og Tyrone Davis. Som guitarist blev han inspireret af B.B. og Albert King,
Otis Rush, Magic Sam, Ike Turner o.a. Hans band består af garvede svenske
musikere. Nogle har været med helt tilbage fra dengang de kaldte sig
Chicago Express i midten/slutningen af 70erne.

MikeAndersenDuoLørdag 31/10 kl. 21 Mike Andersen Duo
Mike Andersen, Danmarks ukronede soulkonge, denne gang i en mere
afslappet stil. Når Mike Andersen ikke turnerer med bandet, er det muligt,
at opleve ham i et intimt duo setup – også på venues som ikke tidligere af pladsmæssige årsager har kunnet huse Mike Andersen og band. Publikum
vil på denne måde opleve en meget ægte og intens udgave af Mike Andersen
i selskab med Jens Kr. Dam, som besidder formidable evner til både at
spille energisk og autentisk på piano, samtidig med at han spiller på
trommer med fødderne og synger kor!
Repertoiret til intimkoncerterne bliver en blanding af nedkogte / intime
udgaver af sange fra Mike Andersens bagkatalog, smagsprøver fra det nye
album “Home” og særlig udvalgte ‘yndlingssange’ fra den store amerikanske
sangskat.

WalterTroutTirs. 10/11 kl. 20.30  Walter Trout (US)  Musikalsk verdensnavn i Silkeborg!. Koncerten foregår i  Kedelhuset på Papirfabrikken.
Blueslegenden Walter Trout er tilbage efter en levertransplantation, som
har været en hård omgang at komme igennem. Nu kalder landevejen igen,
hvor han bl.a. giver koncert i Silkeborg.
Walter Trout begyndte sin blueskarriere i de sene 60’ere. Det meste af sit
liv har han boet i Californien. Han spillede sammen med Percy Mayfield og
Deacon Jones. Derudover var han også med i John Lee Hookers og Joe Tex’
orkestre. I ’81 kom han med i Canned Heat, hvilket førte til, at han blev
inviteret med i John Mayall’s Bluesbreakers. I ’89 begyndte han sin solokarriere,
som fik medvind i Europa pga. den bluesrevival, der fandt sted i
de år.
Det er blevet til mere end tyve live- og studiealbums. På det seneste “The
Blues Came Callin” dykker han ned i erfaringerne fra sit sygdomsforløb.
Det er med det i ryggen, at han nu er klar til at tage på turne og genoptage
sin karriere, der indtil videre har varet i et halvt århundrede!

MikeWheelerFredag 20/11 kl. 21  kl. 20 Mike Wheeler Band (US)
Mike Wheeler Band er et af Chicagos mest hård arbejdende bands og prøver de for første gang at hilse på Danmark. Delmark recording artist
Mike Wheeler er en fremragende guitarist og soulful sanger, som har
spillet The Blues i over 30 år.
Første gang var det med Muddy Waters sidemand Lovey Lee i 1984. I
90erne spillede han i forskellige bands. Han kan høres på fem CD’er. Mike
Wheeler har også optrådt med koryfæer som Koko Taylor, Buddy Guy, B.B. King, Shemekia Copeland, Jimmy Johnson og Son Seals – and who’s who of
todays Chicago Blues – som det hedder.
Men nu har han sit eget band, en flok garvede og kompetente musikere
som vil give publikum en oplevelse udover det sædvanlige. Chicago Blues
at it`s best!
Og som en musikanmelder bemærkede efter at havde overværet en koncert
med Mike Wheeler Band, ”It’s cheaper than a trip to the doctor and who
knows, maybe the blues is just the cure you need!”

JamboreeLørdag 5/12 kl. 21 –  Blues Jamboree (DK/S)
Årets sidste blues koncert på Rampelys!
Igen i år har vi samlet en stjerneparade af de bedste danske bluesmusikere.
Akustisk delta roots blues af høj klasse! I foråret 2013 – og igen i 2014
– kom dette musikalske projekt (grundlagt af Peter Nande), forbi Silkeborg
og gav en forrygende koncert på et propfyldt Rampelys med et publikum i
hopla. Og hvorfor ikke gentage successen med Blues Jamboree.
Det er alt fra fem til næsten to håndfulde bluesmusikere, som stuver sig
sammen på scenen for at levere varen. Blandt de medvirkende kan være
navne som: Hugo Rasmussen (kontrabas), Paul Banks (vokal, guitar, mandolin), Troels Jensen (vokal, klaver), Peter Nande (vokal, mundharpe, jug, perc), Tim Lothar (vokal, guitar), H.P. Lange (vokal, guitar), Mik “Hjemmeservice’ Schack (snak og vaskebræt), Olav Poulsen (slide guitar), Svante Sjöblom (vokal, guitar, mandolin), Marc Rune/Big Creek Slim (vokal,
guitar) …for bare at nævne nogle.

Læs mere og køb biletter via B-Sharps hjemmeside.