Hvorfor jeg betalte $37,100 for én single?

jt_warehouse_pix John Tefteller fra Oregon i USA betalte for nylig den højeste pris, der nogensinde er givet for en 78‘er vinylplade. Efter hans egen mening har han gjort en godt køb – læs mere om hvorfor den hellige gral indenfor for blues-musikken skulle koster mere end 200.000 danske kroner.

John Tefteller lever af at opkøbe og sælge grammofonplader i Oregon, og hans samling er på over 400.000 forskellige 45-, 78- og LP-plader. Opmærksomheden omkring Tefteller startede, da han for nylig betalte $37,100 for bluesalbummet ’Alcohol and Jake Blues’ af Tommy Johnson. Mens det for omverdenen virker som et svimlende højt beløb at betale for en enkelt plade, kunne Tefteller selv ikke begribe sit held, da han faldt over annoncen på eBay. En anonym sælger i South Carolina havde selv købt pladen fra et loppemarked nogle år tidligere og solgte nu pladen videre for en pris af $16,800. Sælgeren har ifølge Tefteller ikke selv været klar over pladens virkelige værdi, men det var der tydeligvis andre pladeopkøbere på nettet, der var. Tefteller vil ikke afsløre, hvor meget han var villig til at byde for pladen, men da han til sidst sikrede sig købet, lød prisen på $37,100. Det er det højeste beløb, der nogensinde er blevet givet for en 78’er vinylplade, og et af de højeste beløb for en plade overhovedet.

Sælger modtog trusler under auktionen
Den sidste aften inden auktionen over var afsluttet, rejste John Tefteller fra Oregon til South Carolina. Efter at være tjekket ind på et hotel, ringede han sælgeren op og fortalte, at han ønskede at se pladens tilstand, inden han gav sit endelige bud. Sælgeren nægtede derimod at give sin adresse ud, da han havde modtaget adskillige trusler under auktionen. En person i New York havde anklaget sælger for at have stjålet pladen fra ham og krævede straks at få den tilbage.

Ønsker endnu flere sjældne plader
Tommy Johnsons ’Alcohol og Jake Blues’ er nu en del af John Teftellers imponerende pladesamling. I en alder af 54 år regner Tefteller med at fortsætte indsamlingen af plader længe endnu, og når det en dag kommer til, at den skal sælges, bliver det kun muligt at købe alle pladerne samlet. Intentionen med pladekøbet ’Alcohol og Jake Blues’ er at udgive en kompilation hvorpå nunmmeret skal findes, men for et stykke tid ejer han de eneste to udgaver af pladen i verden. Inden købet ejede Tefteller nemlig allerede en anden kopi, men selvom denne havde kostet ham adskillige tusind dollars, var han villig til bruge $37,100 for en kopi i bedre kvalitet. Tefteller mener ikke, værdien af den gamle bluesplade kan gøres op i penge. For en samler som ham, var det en ’once in a lifetime opportunity’, og han kunne ikke lade muligheden gå forbi. I fremtiden ønsker han at opstøve endnu flere sjældne plader, som han ved befinder sig et sted i gemmerne derude. ”Min udfordring til verden er, at folk finder disse plader, bringer dem til mig og ser, hvor stor en check jeg er villig til at skrive,” siger han.

Er du en af dem, der sidder med en sjælden indspilning derude, eller vil du læse mere om Teftellers samling og have mulighed for at købe en af hans plader, kan du besøge hans hjemmeside Tefteller.com

Lyt til Alcohol and Jake Blues:

Kilde: www.tefteller.com; www.fuse.tv/2013/10/why-i-paid-37100-for-one-record?campaign=scl%7Cfbk%7Cfsc

Indlæg af Mads Lehnert (Se hans side her)