Intimkoncert i Kerteminde

Tekst: Peter Widmer
Foto: Frank Nielsen

Samlingsstuen i Kerteminde var atter rammen om en glimrende blues-med-mere-koncert onsdag den 25. april 2018 med start kl. 20.00.

Denne aften var det den amerikanske blues-, blues rock-, roots- og americana-sangerinde Karen Lovely og hendes musikalske makker, guitaristen Ben Rice, der stod på den lille scene, Samlingsstuen rummer.

Trods det, at Karen Lovely ikke just er det mest kendte bluesnavn i Danmark, var der udsolgt til koncerten, og de ca. 65 publikummer, der er plads til, fik fuld valuta for pengene.

Karen Lovely og Ben Rice præsterede nemlig en glimrende, intens intimkoncert med masser af nærvær og usvigelig god publikumskontakt.

Priser

Uagtet ringe bevågenhed i Danmark er Karen Lovely et navn, man bør lægge mærke til. Hun har nemlig vundet adskillige priser for sit vokal- og sangskrivertalent.

For eksempel vandt hun i 2017 Muddy Award-prisen for ”Best national Recording” med sit seneste blues-, soul- og americana-album Fish outta water.

I år er Karen Lovely endvidere nomineret til en Blues Music Award i kategorien ”Contemporary Blues Female Artist.” Blues Music Awards-prisuddelingen finder sted den 10. maj i Memphis, Tennessee for 39. gang.

Karen Lovely har foruden Fish outta water fem fuldlængdeudgivelser bag sig.

Uden mikrofon

Grundet transporttekniske problemer nåede Bluesnews.dk først frem til Samlingsstuen kl. 20.30. Her mødte man så en yderst velforberedt Karen Lovely, der tydeligvis vidste, hvor hun var.

Hun havde læst på lektien, idet hun henvendte sig til publikum med betragtninger som: ”You’re the third happiest people on earth,” ”You’ve got clean roads, and you don’t have Donald Trump for president.”

Så leverede Karen Lovely, der gennem hele første sæt sang uden mikrofon, en fin version af ”Everything means nothing” fra hendes seneste album Fish outta water.

Ben Rice, der i 2015 vandt International Blues Challenge i kategorien ”Best guitar,” akkompagnerede Karen Lovely på bedste vis på dobro.

Var med

Herefter fulgte ”a political song, a song about Donald Trump. May he go to jail soon,” sagde Karen Lovely.

Karen Lovely betonede i same åndedrag, at hun ofte skriver sange om sociale problemer såsom hjemløshed og narkotikaafhængighed, men i sangen om Donald Trump – ”Turning blue to red” – var det altså den siddende præsident, der stod for skud med ord som:

”He’s on your shoulder, he’s in your head, he’s right before you waking up the dead.”

Og publikum var med. I det hele taget demonstrerede Karen Lovely – og Ben Rice for den sags skyld – god publikumskontakt, og sangerinden bandt de enkelte numre fint sammen med diverse historier og betragtninger.

Man skal ikke …

Så fulgte ”Punk rock Johnny Cash” om en gademusikant i San Francisco, der var helt sin egen, lignede Johnny Cash, selv med punk-”mohawk”-frisure, og af mange opfattedes som en kende truende.

Imidlertid lød det fra Karen Lovely: ”Man skal ikke skue hunden på hårene,” for, forklarede hun, ”Punk rock Johnny Cash” var blid som et lam og leverede god underholdning for gadens forbipasserende.

Også her bidrog Ben Rice med fine guitartoner, fingerpicking-spillestil og slide-guitarspil, og nu blev der skiftet til elguitar.

Næste nummer – ”A better place” – var en sang om at skippe det hele og hoppe på et tog lige ud i det blå for at stile mod bedre tider og steder end dem, man kom fra.

Sidste nummer i første sæt blev ”Frank the spank”, en hurtig shuffle, der fungerede godt.

”Vi vil virkelig gerne møde jer og snakke med jer,” sagde Karen Lovely, og så var der pause, som en stor del af publikum benyttede til at få sig en snak med aftenens to musikere.

Strakte ud

Første nummer i andet sæt – ”Company graveyard” – fra Karen Lovelys 2015-album Ten miles of bad road viste en sangerinde, der virkelig strakte ud stemmemæssigt.

Desuden fik Ben Rice lejlighed til at brillere på elguitar med en gang anskuelsesundervisning i guitarspil.

Midt i de musikalke udfoldelser blev der dog også tid til at rose publikum. Desuden var der ros til Samlingsstuens værtspar og ejere Käthe og Peter Nissen.

Sidstnævnte havde i øvrigt på opfordring fra et par publikummer nu skruet en smule op for de to musikeres mikrofoner, men dette virkede dog ikke strengt nødvendigt, aftenens første mikrofonløse sæt taget i betragtning.

Stærk

Titelnummeret fra Karen Lovelys 2010-album Still the rain fulgte, og dét er en stærk sang, hvor Karen Lovely oplod sin store stemme for fuld udblæsning,

Tilmed leverede Ben Rice et varieret, intenst og fint vokalunderstøttende spil, så alt gik op i en højere enhed.

”Cross the water” fra Ten miles of bad road fulgte, hvor Ben Rice sang kor, hvilket han gjorde godt.

”Never felt no blues” fra Still the rain fulgte. Her levered Ben Rice indledningsvis et næsten “House of the rising sun”-lignende plekterspil, men det var i det følgende nummer, at guitaristen virkelig fik vist, hvad han kan.

Sin egen

Ben Rice gav dernæst solo en forrygende, lang version af ”Key to the highway”, som han gjorde til sin helt egen med god vokal og fremragende instrumentalarbejde på sin dobro.

Dette nummer var i øvrigt det, han vandt International Blues Challenge med.

Ben Rice bevægede sig ud blandt publikum, mens Karen Lovely sad på sidelinjen blandt publikum med lukkede øjne og nød sin musikalske makkers glimrende optræden.

Samme var et absolut højdepunkt blandt mange denne aften, og publikum responderede med begejstring.

Inddragelse

”Ida Mae” – af Ben Rice – havde guitarspillet i centrum, mens Karen Lovely og Ben Rice var fælles om det velfungerende vokalarbejde.

”Glad you’re gone” fra Still the rain havde råt og godt guitarspil ved Ben Rice i fokus, og så var det tid til inddragelse af publikum.

”Barenaked wire” med kraftige Bo Diddley-elementer blev næste sang, og her var det publikums opgave at synge ”Hey Mona,” når Karen Lovely sagde til.

Og publikum var i dén grad med og gjorde, som der blev sagt. Bo Diddley har ikke levet forgæves, og det var tydeligt, at en god del af de fremmødte kendte ”Mona” af samme herre.

Stående ovationer

Med ”Barenaked wire” var Karen Lovely & Ben Rice-koncerten slut. Karen Lovely takkede atter publikum og Samlingsstuens værtspar, mens publikum kvitterede med stående ovationer.

Dét kunne hverken Karen Lovely eller Ben Rice sidde overhørig, og gav igen med ekstranummeret ”Death letter blues” af legendariske Son House.

Her var Ben Rice i centrum med aldeles behændigt slide-guitarspil på sin dobro, mens Karen Lovely supplerede med indfølt vokal.

Denne duo hører man gerne igen, men det vil heller ikke være uinteressant at opleve Karen Lovely med band.

Indtil da må man dog ”nøjes” med et yderst positivt minde om duoens intense intimkoncert i Kerteminde den 25. april 2018.