Koncertanmeldelse/billedserie: Blaa Vandborg, Tante Olga, Randers

Mika Vandborg og Jakob Rønlov

Tekst og foto: Frank Nielsen

Fredag den 20. marts var Blaa Vandborg på plakaten hos Tante Olga i Randers, og med store forventninger mødte jeg op for at opleve, hvad de havde at byde på. Allerede fra første tone stod det klart, at det ville blive en helt særlig aften. Jeg blev ikke skuffet. Her var et band, der med spilleglæde, nærvær og et imponerende overskud leverede en koncert, der sent bliver glemt.

På deres Facebook-side (her) beskriver de selv projektet som skabt omkring guitaristen Mika Vandborg, der i denne sammenhæng søger tilbage til sine rødder i den elektriske guitarblues – fra B.B. King til Clapton – krydret med strejf af soul og rock. Og netop det var præcis, hvad publikum fik denne aften.

Upåklageligt

Henrik “SP” Schou Poulsen og Morten Larsen

Samspillet i bandet fungerede upåklageligt, selv om det kun var den 2. koncert, de spillede i denne opsætning, og at musikerne nød hvert øjeblik på scenen, var der ingen tvivl om.

Koncerten hos Tante Olga blev dermed ikke bare endnu en liveoplevelse, men en påmindelse om, hvor stærkt blues kan formidles, når det spilles med ægte passion og nerve.

Det er ikke sidste gang, jeg er at finde i salen, når Blaa Vandborg spiller. Tak for musikken!

Klik på et af billederne for at se galleriet i fuld størrelse.