Mojo Blues Bar – koncert program for marts 2014.

mojoSkandinaviens bluesmekka og landets ældste bluesspillested – nu med 30 år på bagen! – ligger i indre København. Nærmere betegnet i Løngangsstræde kun et stenkast fra Rådhuspladsen. Med omkring 400 koncerter årligt byder det intime og hyggelige spillested på blues og beslægtede genrer dag ud og dag ind. Fra unge opkomlinge, nationale topnavne til legendariske verdensnavne indenfor det blå univers. Den 3. måned i 2014 bliver en stor blues måned – udover at de fantastiske tirsdagsklubber kører for fuld damp er der desuden besøg fra både USA og England. Først er det legenden Magic Slims søn Shawn Holt, som kommer med sin helt egen udgave af The Teardrops. Det er den fede elektriske blues den 5. marts kl. 19. Den 23. marts er det den engelske piano man’ Diz Watson som sætter sig bag tangenterne og fredag den 28. marts er det et af Amerikas førende blus acts. Det er intet mindre end legendariske Sugar Ray Norcia og hans fede band The Bluetones der går på scenen en fredag aften. STORT !
Billetter og reservationer: tlf 33116453

Marts programmet ser således ud:

Lørdag 1. Marts 22.00 Soul66 Entré 80,-
Bjørn Jeppesen (voc), Søren Hammerich (g), Niels Christensen (orgel), Betty Magnussen (sax), Carsten Lauridsen (trompet), Henrik Bjørn Rasmussen (b) og Peter Klitgaard (d)
Soul66 har gennem de sidste mange år turneret i det meste af Norden på små og store spillesteder til stor glæde for de mange trofaste fans. Denne aften kan man genhøre numre af de store soul ikoner ala James Brown, Otis Redding, Wilson Pickett, Ray Charles, Sam and Dave, The Coasters og mange flere. Udtryk som ” Shake everything you got ” og “do the soulclap” kalder på enhver musik og danseglad sjæl

Søndag 2. Marts 21.30 Poorboy Poul
Guitaren på skødet og steelbaren i hånden, så enkelt kan det gøres når man har “the blues” med sig. Poorboy Poul leverer suveræn Rootsblues og så er han ved at lægge sidste hånd på sin første soloudgivelse som vi er mange der forventer os meget af. – det er bluessøndag.

Mandag 3. Marts 21.30 Monday Juke Joint med Benjamin Aggerbæk
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært. Denne mandag er det en af den danske songwriterscenes forgangsmænd – selveste Benjamin Aggerbæk er aftenens hovednavn. Alain Apaloo er vært.

Tirsdag 4. Marts 21.00 Americana Tuesday med Phil Shivers, Paper Wings og Turf Rollers
Så er det tid til byens fedeste Americana-klub – Americana Tuesday er som altid, et brag af en fest, fri entré og tre fantastiske acts. Denne tirsdag i marts er det som altid Nis Gaarde der styrer begivenhederne når Phil Shivers, Paper Wings og Turf Rollers som hver især giver deres bud på Americana, spillet og komponeret i Danmark.
01.00 Late Night Blues med Alain Apaloo

Onsdag 5. Marts 19.00 Shawn Holt & the Teardrops (USA) Entré 150,-
At Shawn Holt har haft en god læremester i sin far Magic Slim skinner igennem når man hører lyden fra hans guitar, han tilfører endog sin helt egen stil, som om muligt får sammenspillet med The Teardrops op på et højere plan. Shawn’s vokal ligger meget tæt op af Magic Slims, så også her vil fans af den gamle blues legende blive glædeligt begejstret over at den sound der var så velkendt for fans af Magic Slim & the Teardrops er “Still alive and well !”

21.30 Tim Lothar & Peter Nande Tim Lothar Petersen (g/voc) og Peter Nande (hca/voc/diverse rytmerier)
Duoen Tim Lothar & Peter Nande har en spontan og underholdende tilgang til blues! De to velkendte blues musikere har begge vundet den eftertragtede bluespris “Årets Blues Navn” uddelt af Copenhagen Blues Festival. Lothar vandt i 2008 og Nande i 2007. Sammen er de et festfyrværkeri ud i den amerikanske folk’blues tradition.
01.00 Late Night Blues med Claus Toft

Torsdag 6. Marts 22.00 Blues Jam med Ace of Blues
Simon Ørregaard er kapelmester og jamvært. Det er åben scene og Ace of Blues åbner ballet.
Kom med din spade og giv et nummer – eller ta’ kæresten med og ta’ en lytter.

Fredag 7. Marts 22.00 Alain Apaloo Trio Entré 70,-
Alain Apaloo (g/voc), Arnold ludvig (b) og Jens Stoklund (d)
Alain Apaloo er en guitartroldmand fra Togo. I mange år har han spillet i forskellige konstellationer på Mojo og hver gang er det guitarblues af den spektakulære slags. Inspirationerne kommer fra bl.a. Johnny Winter, men Alain Apaloo er både opfindsom og eksperimenterende, når han kaster sig ud i en fredag aften med musik der går i benene. “Musique extraordinaire”

Lørdag 8. Marts 22.00 Copenhagen Slim Band Entré 70
Nisse Thorbjørn (voc/hca/g), Rune Højmark (g), Kristian Bast (b) og Michael Strange (d)
En af landets mest energiske bluesmænd. En power vokal og et pågående mundharpespil backet af et superfedt band. Med afsæt i stor kærlighed til Delta og Chicago blues’en springer kvartetten “CPH Slim”, med “Årets Danske Bluesnavn 2009” aka Nisse Thorbjørn i front, ind i et univers af soul, blues og jazz. Kvartettens store originalitet og evne til genfortolkning af de ellers godt kendte genrer skaber en intens og fortættet atmosfære. “Where did you sleep last night”. Cd’en kom ud i 2009 på Cope Records og fik P4 airplay og fire Hjerter i Politikken.

Søndag 9. Marts 21.30 Paul Banks
Måske dette lands allerbedste folk’blues musiker. En eminent rytmisk og teknisk guitarist. I 30 år har Paul Banks været et toneangivende navn på den danske folk, blues og sangskriver scene. Især hans virtuose akustiske guitarspil har gjort indtryk på flere generationer af danske guitarister, men også hans vokal og sangskrivning har vakt genklang i hele landet og ud over grænserne.

Mandag 10. Marts 21.30 Monday Juke Joint med Sulahue
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært. Denne mandag er det Kira Martini der er værtinde og sangerinden Sulahue er hovednavn.

Tirsdag 11. Marts 21.30 Tuesday Night Brass Band
Peter Marott (trompet/voc), Mads Mathias (sax/voc), Johan Bylling Lang (sax), Anders Larson (trombone), Henrik Silver (sousafon) Søren Frost (bd) og Esben Duus (sn)
Lige fra første koncert er TNBB’s månedlige New Orleans Event (den anden tirsdag hver måned på Mojo) blevet et stort tilløbstykke og med god grund. TNBB inviterer deres publikum med til en fest, hvor du føler dig hensat til Mardi Gras i New Orleans. Musikken er udadvendt, umiddelbar og smækfyldt med energi & glæde. Er du til Dr. John, Ray Charles, Tower Of Power, James Brown, The Meters så får du her 7 fremragende musikere med et overdrevet fedt visuelt og musikalsk output, 5 blæsere og 2 trommeslagere som leverer second line, funk, jazz, rythm’n blues og soul – musik fyldt med kærlighed og masser af gode vibes.
01.00 Late Night Blues med Alain Apaloo

Onsdag 12. Marts 21.30 René Evald & Poor Folks
René Evald (voc/g), Lars Krarup (g/kor), Jens Elbøl (b) og Jesper Thorup (d)
En aften på Mojo med “René Evald & Poor Folks”: Et fyldt lokale med et engageret publikum i alle aldre. Den lækre rootsrock/Americana blues ligger i sikre hænder hos denne brillante guitarist. Der er intensitet og tilbageholdt ekvilibrisme og med to af landets bedste guitarister er der lagt op til en intens aften for guitarentusiaster. Der er blevet skrevet om musikken: “René Evald må gå lige i hjertet, hos alle blues og folk’venner. Uhøjtidelig, afslappet, casual og for nu at sige det konservativt – rigtigt godt.”
01.00 Late Night Blues med Claus Toft

Torsdag 13. Marts 22.00 Blues Jam med Kristian Hoffmann, Marco og Laust
En supersolid rytmegruppe styrer aftenens begivenheder. Det er superguitaristen Kristian Hoffmann der lægger ud i første sæt. Det er åben scene med spektakulært potentiale – kom med dit instrument og deltag eller ta’ en lytter, der sker tit overraskende ting.

Fredag 14. Marts 22.00 Øernes Blues Band Entré 70,-
Danny Wouters Wickman (hca/voc), Ken Damkier (g), Jan Hvitved (b) & Carsten Milner (d)
Med 25 års erfaring leverer dette orkester noget af det bedste liveblues man kan få i Danmark. Fede numre af legendariske bluesfolk krydret med egne solide kompositioner. Her i 2013 har Øernes fået den sprudlende mundharpespillende sanger Danny Wouters Wickmann med i front – det er en fest.

Lørdag 15. Marts 22.00 HP Lange & the Delta Connection
HP Lange (g/voc), Paul Junior (b) og Jens Kristian Dam (d)
HP Lange er en af landets mest rutinerede bluesmænd. Med stor kærlighed til amerikansk Rootsblues leverer han klassiske og originale bluesnumre sammen med sit superfede rootsband.Hvem siger at en akustisk trio ikke kan fyre den áf ? HP Lange og The Delta Connection er et af de bedste beviser på medrivende resonator-guitar-bluesparty – og så swinger det for vildt.

Søndag 16. Marts 21.30 Hans Knudsen og Ronni Boysen
Hans Knudsen (piano/voc) og Ronni Boysen (g)
Det er blues så det batter, med to originale danske bluesambassadører. Piano og guitar var engang en meget populær duo i amerikansk blues – tænk bare på Leroy Carr og Scrapper Blackwell som alle, med kendskab til tidligere tiders blues må have stødt på – og hvad med Otis Spann i selskab med Robert Lockwood Jr. – Herhjemme hørte vi – bl.a. på Mojo – Champion Jack Dupree og Kenn Lending. Ronni Boysen (g) og Hans Knudsen (piano/voc) har taget traditionen op, og tager denne søndag aften publikum med til en gang strenge- og tangentleg – både festligt og inderligt!

Mandag 17. Marts 21.30 Monday Juke Joint med Stranger the Horse
Det er akustisk åben scene med Kira Martini som værtinde og hovednavnet denne aften er Stranger The Horse aka. Julian Falck & Anders Christensen. Julian og Anders er en del af orkesteret Stranger The Horse, som normalt tæller 5 medlemmer. Denne aften præsenterer de deres eminente sangskrivning i en intim konstellation, med masser af guitar, mundharpe og sang. I 2013 udgav Stranger The Horse en mini EP som kan findes på bla. itunes & spotify.

Tirsdag 18. Marts 21.30 African Night
Alain Apaloo (g/voc), Ayi Solomon (perc/kor), Gorm Bülow (keys), Morten Ankerfeldt (b) og Rasmus Lund (d)
Mojo har genoptaget et forrygende projekt – African Night. Ayi Solomon, Alain Apaloo og Rasmus Lund havde for nogle år siden et sjovt projekt kørende med svedige rytmer og spændende gæster. Denne afrikansk inspirerede legeplads er blevet fornyet med nye gæster og frisk energi.
African Night – Happy People
01.00 Late Night Blues med Jake Green

Onsdag 19. Marts 21.30 Mixing Up The Medicine
Asger Hermansen (g/voc), Peter Svendsen (b/voc), Don Martin (g/voc), Henrik Mandrup (d/voc)
Danmarks førende Bob Dylanfortolkende orkester. Tag med på en oplevelsesrejse gennem Bob Dylans kringlede musikalske univers, når Mixing Up The Medicine giver deres moderne udgaver af mesterens værker. Bandet består af en flok garvede musikere der har spillet sammen på kryds og tværs i mange forskellige sammenhænge, og har turneret på den danske og internationale folk’ og rockscene. Kom og oplev dem tage livtag med sange som Masters Of War, I Shall Be Released, If Not For You og mange, mange, mange flere…
01.00 Late Night Blues med Claus Toft

Torsdag 20. Marts 19.00 Støttekoncert for Spirefestival med Anja Ahm og Strangers on a Train Entré 50,-
Spirefestivalen er en græsrods-festival med fokus på den levende kunst i den bredeste forstand. For 5. år i træk samles der ind så Spirefestivalen kan fastholde sit ry som en selvkørende, dejlig progressiv og levende festival.
22.00 Blues Jam med Jes Holtsø, Jesper Christiansen, Marco og Laust
En supersolid rytmegruppe styrer aftenens begivenheder. Denne aften er det Jes Holtsø der sammen med guitaristen Jesper Christiansen tænder op under publikum. Det er åben scene med mega potentiale – kom med dit instrument og deltag eller ta’ en lytter, der sker tit overraskende ting.

Fredag 21. Marts 22.00 The Deepers Entré 70,-
David Kampmann (g/voc), Dan Hemmer (orgel), Jimmy Krogsgård (b) og Morten Sidenius (d)
The Deepers er et unikt bud på blues- og rootsinspireret musik, anno 2014. The Deepers har en helt unik og stemningsmættet lyd, som man ikke har hørt før på den danske bluesscene. Samspillet er præget af en blanding af rå energi samtidigt med en opmærksomhed på detaljer og klange, der er enestående for netop denne konstellation af musikere. The Deepers er en stor og nærværende musikalsk oplevelse – simpelthen.

Lørdag 22. Marts 22.00 Shades Of Blue Entré 90,-
James Loveless (voc), Uffe Steen (g), Morten Brauner (b) og Klaus Daugaard (d)
Et af tidens legendariske bluesorkestre. Fjerde album fra Shades of Blue er på gaden. Cd’en med den manende titel “Do Right By Me” afspejler et band, der stadig er tæt på rødderne, men samtidig udfordrer arven fra de gamle mestre. Størstedelen af numrene er af egen produktion, og den dynamiske nerve og autenticitet er som altid bandets varemærke.

Søndag 23. Marts 21.30 Diz Watson (UK)
En af verdens bedste Honky Tonk Barrell Blues pianister indtager Mojo med et fantastisk varieret repertoire, som har det til fælles at det storswinger hele vejen ned i tåspidserne.

Mandag 24. Marts 21.30 Monday Juke Joint med Ulla Pihl
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært. Denne mandag er det Kira Martini der er værtinde og Ulla Pihl der er hovednavnet. Sangerinden og pianisten Ulla Pihl er kendt som hovedkraften bag pop-bandet Lima Lima, der har to anmelderroste albums i ryggen og en ny EP på vej i april 2014. Hun bevæger sig i et legesygt pop-univers og kan med både sin humor og store stemme fylde et rum med såvel glæde som intensitet. Derudover er hun en dygtig pianist, som forstår at fylde solo-formatet ud til det fulde.

Tirsdag 25. Marts 21.30 Soulful Tuesday med Adora Fay, David Dyhr og Zacharias Celinder
Det er Soul Tuesday og det betyder soulmusik i forskellige afskygninger fra nogle af landets bedste og nyeste soulartister. Denne tirsdag i marts er der groovet soul med sangerinden Adora Fay, dansksproget soul pop med David Dyhr, og volumniøs vellyd med guitaristen Zacharias Celinder. Sammen med deres respektive orkestre spiller de soul anno 2014.
01.00 Late Night Blues med Alain Apaloo

Onsdag 26. Marts 21.30 Troels Jensen & the Healers featuring Blue Horns & Bells of Joy
Troels Jensen (g/voc/p), Michael Lee Rasmussen (g), Knut Henriksen (b), Asmus Jensen (d), Anders Gaardmand (sax), Bob Rockwell (sax), Nis Toxværd (sax), Lea Thorlann (kor) og Pia Trøjgård (kor)
Troels Jensen er yderst anerkendt i bluesbranchen og har været frontfigur i bandet Delta Blues Band, ligesom han har spillet sammen med Billy Cross i Delta Cross Band. Nu er han frontfigur for det ni mand store bluesorkester, The Healers. “Look This Way” det er et sjældent godt band”
Af hensyn til artisten må der først ryges efter koncerten.
01.00 Late Night Blues med Claus Toft

Torsdag 27. Marts 21.30 Blues Jam med Alain Apaloo
Superguitaristen Alain Apaloo har samlet en ny “kongetrio” Bassisten Arnold Ludvig og Trommeslageren Jens Stoklund styrer rytmerne når Alain folder sig ud på guitaren. Det er åben scene, mød op og vær med.

Fredag 28. Marts 22.00 Sugar Ray & the Bluetones med Monster Mike Welch (USA) Entré 120,-
Sugar Ray Norcia (hca/voc), Monster Mike Welch (g), Anthony Geraci (piano), Michael “Mudcat” Ward (b) & Neil Gouvin (d)
En del af den amerikanske blueselite. Sådan kan man kort beskrive sangeren og mundharpespilleren Sugar Ray Norcia, som har været en del af den store scene siden slutningen af 70’erne. Med i The Bluetones er nu den fabelagtige guitarist “monster” Mike Welch, som sætter ekstra power i bandets cool, soulprægede blues. Det bliver hedt.
“With absolutely wonderful material,a band on fire, and one of the best singers and harmonica players around, there’s not a weak or uninspired moment to be found here.

Lørdag 29. Marts 22.00 Kenn Lending Blues Band Entré 80,-
Kenn Lending (g/voc), Michael Sunding (keys/voc), Dan Rasmussen (b) og Esben Duus (d)
Hvis man overhovedet kan tale om en skandinavisk “Bluesmand”, må Kenn Lending være noget af det tætteste man kan komme på dette begreb. I det sydlige USA er en bluesmand en musiker, som lever med sin musik fuldt ud. En der kan begejstre og bevæge sit publikum ved enhver lejlighed, om det er til alvor eller fest. Og det kan Kenn Lending Blues Band i allerhøjeste grad.

Søndag 30. Marts 21.30 Akustisk blues med Kenn Lending
Kenn Lending spiller ” Low Down Dog” akustisk blues – Det kan han også.

Mandag 31. Marts 21.30 Monday Juke Joint med Claudia Campagnol
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært. Denne mandag er det Alain Apaloo der er vært og Claudia Campagnol der er hovednavn.

Se mere på Mojo.dk