Tekst: Jakob Wandam
Rock & roll-pioneren Chuck Berry døde som bekendt den 18. marts 2017 i den modne alder af 90 år. Hans betydning for rockens opståen og udvikling kan næppe overvurderes, og han baserede sin lyd på den klassiske Chicago blues, som den blandt andet lød hos legendariske Chess Records. Her udgav Chuck Berry i 1950’erne og 60’erne sine historiske singler med rock & roll, rhythm & blues og også en del rendyrket Chicago blues som på for eksempel ”Wee wee hours”.
I januar og februar 2020 rammes Danmark af en turnerende ”Chuck Berry Tribute” med deltagelse af blandt andre Mike Andersen, Michelle Birkballe og Billy Cross (se koncertdatoerne i Bluesnews.dk’s koncertkalender her). Den kommer vi til at følge op på her på siden, men det er ikke den eneste Chuck Berry-hyldest, der bør fange danske bluesfans’ interesse.
Hyldestplader
To forskellige blues-orienterede Chuck Berry-hyldestplader er netop blevet udsendt uafhængigt af hinanden. Den ene er amerikanske Mike Zitos allstar-affære Rock ’n’ roll – a tribute to Chuck Berry, der blandt sine mange gæster har Joe Bonamassa, Luther Dickinson og Walter Trout. Den anden er Mad lad – a live tribute to Chuck Berry af britiske Ronnie Wood with his Wild Five.
Det sidstnævnte album udmærker sig i dansk sammenhæng derved, at The Wild Five består af pianisten Ben Waters, trommeslager Dexter Hercules, blæserne Antti Snellman og Tom Waters og så danske Dion Egtved på bas.
Nalle and his Crazy Ivans (Ivan Sand, Henning Kaae, Dion Egtved, Nalle)
Dion Egtved kendes som tidligere bassist i Nalle and his Crazy Ivans, med hvem han indspillede albummene Back to the roots (2009) og Long as I can see the light (2012). Egtved var også med på Nalles fornemme trio-album med Omar Dykes og Magic Slim, Chapel Hill, der udkom i 2008.
Dion Egtved blev formodentlig hentet ind til jobbet hos Nalle af producer Ivan Sand, med hvem bassisten havde spillet flere gange, for eksempel på Ivan Sand-pladerne Vor Herre til hest og Banditter i habitter (begge 2006). Dion Egtved har desuden indspillet med Michelle Birkballe, Troels Skovgaard med flere.
Havnet hos Ronnie Wood
Dion Egtved
Nu er Dion Egtved altså havnet hos Ronnie Wood, i hvert fald for så vidt angår albummet Mad lad, der blev indspillet live i Dorset sidste år. Pladen fokuserer på den mere bluesy side af Chuck Berry, ikke mindst takket være den fremragende pianist Ben Waters, der genskaber salig Johnnie Johnsons betragtelige bidrag til Berrys lyd. Også sangerinden Imelda May medvirker på Mad lad.
72-årige Ronnie Wood er vore dage bedst kendt som guitarist i The Rolling Stones, hvor han erstattede Mick Taylor i 1975. Allerede inden da var Ron Wood dog et kendt navn på den engelske rock- og bluesrock-scene.
Ronnie Wood
Foto: Steven Klein
Han fik sit gennembrud som guitarist i The Jeff Beck Group i 1967. Da dette band blev opløst kun to år senere, dannede Wood og bandets sanger Rod Stewart gruppen Faces sammen med blandt andre Ronnie Lane på ruinerne af Small Faces. Wood spillede med Faces frem til opløsningen i 1975, hvorefter han kunne hellige sig arbejdet med The Rolling Stones.
Syv studieplader og tre live-album i eget navn er det også hidtil blevet til for Ronnie Wood. Han har arbejdet sammen med – blandt mange andre – Bob Dylan, Eric Clapton og Bo Diddley, og så er han i øvrigt en anerkendt billedkunstner, som for eksempel står bag portrættet af Clapton på dennes bokssæt Crossroads.
Ud over Mad lad – a live tribute to Chuck Berry er Ronnie Wood lige nu aktuel med den biografiske dokumentarfilm Somebody up there likes me, instrueret af Mike Figgis.