Den danske bluesmusiker, Tim Lothar har været i Tyskland og repræsentere de rød/hvide farver ved den netop afholdte European Blues Challenge konkurrence. Konkurrencen er den første af sin art i Europa og nedenstående indlæg er en ganske spændende beretning fra den største “messe” for europæiske bluesartister, arrangører og branchefolk.
af Tim Lothar.
Fantastisk at være med i første European Blues Contest. Masser af god musik fra masser af lande, fra Finland i nord til Sicilien i syd.
Som eneste solo deltager havde jeg mine betænkeligheder. EBC havde valgt ikke at dele musikken op i to kategorier, solo/duo og bands, som der ellers gøres i det amerikanske International Blues Challenge. Men heldet ville at jeg skulle på scenen efter tre optrædender med power-blues bands, så det forsøgte jeg at udnytte ved at bygge mine tyve minutter på scenen op, stille og roligt, med nogle nye sange, og historierne bag dem.
Jeg vil med det samme fastslå at jeg ikke har valgt at deltage for at vinde. Musik er ikke en konkurrence og har aldrig været det. Musik er til for at berige og forføre, slut, punktum. Men når det er sagt synes jeg at det er et fremragende tiltag at skabe et europæiske fællesskab om en musikgenre som mange holder af.
Når at man arbejder i en branche som ikke hører under populærmusik er det uhyre vigtigt at være åben og opsøgende. At skabe kontakter og være synlig.
Tag ikke fejl; de musikere som optrådte på scenen hernede var udemærket klar over hvilken promotionværdi det har. Der var trods alt rigtigt mange festivalarrangører, magasiner, pladeselskabsfolk blandt de lyttende, fra hele Europa.
Egentlig virker det hele for mig mere som en stor grandiøs bluesfestival, en fantastisk overflod af skøn musik.
Er jeg blåøjet?
Har jeg misforstået konceptet?
Måske….
Det vil tiden vise.
Hjemme igen – efter 2 dage med en masse god blues.
Der var alt, fra countryblues, jump-blues, blues-rock til noget som næsten må siges at tangere mod det mere avantgarde. Det har været to dage med så mange indtryk og oplevelser, at jeg vil være endnu nogle dage om at komme helt til mig selv igen. Jeg har på en måde lyst at anmelde alle koncerterne, een efter een, men på den anden sige tror jeg at det er bedst at lade være. Men jeg kan fortælle at standarden var høj, meget høj.
Jeg vil sige at, selvom det var en økonomisk dyr fornøjelse, har jeg ikke fortrudt at jeg deltog. Der var mange kontakter at få hvis at man var klar på at være åben og social. Og så var det oveni utroligt inspirerende at se og høre bands fra alle hjørner af Europa.
Så lad os se om der ikke er nogle døre der åbner sig…jeg har ihvertfald banket på:-)
Og tillykke til Howlin’ Bill fra Belgien de vandt i øvrigt konkurrencen!