Stor reportage fra European Blues Challenge 2016.

Tekst & fotos: Peter Widmer

Den årligt tilbagevendende internationale Blues-konkurrence – European Blues Challenge (EBC) – fandt i år sted i Torrita Di Siena, der er en by med ca. 7000 indbyggere, beliggende i Toscana, Italien. Her har man siden 1989 afholdt en årlig blues-festival, og i år var byen så vært for European Blues Challenge, den sjette af slagsen.

European Blues Challenge har før været afholdt i blandt andet i Berlin, Tyskland, Riga, Letland, og senest i Bruxelles, Belgien. Men i år – fra og med den 7. april, til og med den 9. april – var det altså Italien, der var tovholder for European Blues Challenge.

European Blues Challenge er i øvrigt iværksat af European Blues Union (EBU), en interesseorganisation, hvis hovedformål er at udbrede kendskabet til blues-musikken.

Man skulle tro, at afholdelsen af European Blues Challenge 2016 ville forløbe glat og på top-plan, når nu de gode italienere har så mange års erfaring med at afvikle blues-festivaler, men sådan skulle det ikke være, som det vil fremgå nedenfor.

Valget på Torrita Di Siena faldt i øvrigt på EBUs generalforsamling i Bruxelles sidste år, hvor de delegerede holdt afstemning mellem Notodden i Norge og Torrita Di Siena, Italien, som lokationer for EBC 2016. Sidstnævnte vandt med tung majoritet.

Fremadrettet er det dog udelukkende EBUs bestyrelse, der afgør, hvor næste års European Blues Challenge skal finde sted, og der vælges mellem indkomne ansøgninger.

Spillestedet

Det var Torrita Di Sienas lokale sportshal, der var rammen om EBC 2016. Ikke den mest optimale løsning, men åbenbart var sportshallen det største sted i byen, så EBC måtte naturligvis henlægges dér.

Kapacitetsmæssigt var sportshallen fin, og de mange tilrejsende blues-fans fra mindst tyve forskellige europæiske lande havde plads nok at boltre sig på, og der var godt fyldt op på gulvet og på siddepladserne langs siderne under de enkelte orkestres sæt.

Lydmæssigt var sportshallen dog ikke noget at råbe hurra for. Man havde forsøgt at optimere lydforholdene, men ikke med noget specielt positivt resultat.

På første aften var lyden de fleste steder én stor omgang grød. På anden- og tredjedagen var det en kende bedre, men helt godt blev det aldrig, og dét skæmmer naturligvis, når man nu kommer for at høre blues-lyd i bedste kvalitet.

Kun når man stod helt oppe ved scenen midt for – eller endda ved scenekanten – og fik baggears-lyden smækket i hovedet, var lyden acceptabel, men dét hjalp jo ikke det store flertal af publikummer, der måtte tage til takke med dårlig lyd.

Ydermere var der masser af konstant skiftende rødt, blåt, hvidt, grønt med mere lys over scenen, blandet med hyppigt tågeslør fra mindst én røgmaskine. Det var ofte svært at være fotograf. Desuden var der en konstant irriterende storskærm, der var placeret bag ved musikerne. En langt bedre placering burde kunne være fundet. Man følte sig næsten hensat til et mini-udgave af Grand Prix – eller Eurovision Song Contest – som det vist hedder i vore dage.Ganske vist var det ikke så slemt som i Riga under afviklingen af European Blues Challenge i 2014, men slemt var det!

De lokale arrangører burde absolut have gjort mere, end tilfældet var, for at optimere lydforholdene, men samme forblev på det jævne, hvilket var en stor skam. Og så skulle de have strøget både røg og flimmerlys, der ikke hører hjemme i blues-sammenhæng.

Mad og drikke

Toscana er kendt som et veritabelt madmekka, men havde man forventet at kunne købe masser af gode toscanske lækkerier på pladsen uden for sportshallen, blev man slemt skuffet.

I madteltet blev man mødt af en stand, hvor man kunne få porchetta. Desuden kunne man tilkøbe sig blot fire forskellige ting ved en lang disk til venstre for porchetta-stedet.

Porchettaen blev leveret i (halvtør) sandwich-udgave, mens blot én slags pølse kunne fås; denne blev serveret som hotdog med mayonnaise, sennep og ketchup samt bløde løg efter behag. En ikke specielt interessant servering. Ok, det var ”street food,” som det åbenbart også hedder på italiensk, men…!

Desuden kunne man blandt andet få en tallerken med et par skiver pølse, skinke med mere, plus (halvtørt) brød. Efter kl. 21:00 (ca.!) kunne man i et andet telt erhverve sig en 5oo grams oksesteak med mere samt vin og kaffe dertil for 14 Euro. Ordinært, og ikke noget, man ikke kan få lige så godt andre steder.

Det var således ikke de højere kulinariske luftlag, man befandt sig i, så madmæssigt kunne arrangørerne have gjort det en hel del bedre, end tilfældet var.

Diverse øl af god kvalitet skortede det dog ikke på, såvel som spiritus, vand og kaffe også kunne fås til ikke helt ublu priser. Irriterende var det dog, at man skulle tilkøbe sig både spise- og drikkebilletter før man angreb madteltet eller drikkevarer-sælgerne, og der var ofte både kø og flaskehals ved billetsalget.

Elendig

Som bekendt, er det altid godt at have et toilet eller to inden for rækkevidde, når man spiser og drikker.

Således også under European Blues Challenge 2016.

Imidlertid viste det sig, at der var en utilgivelig mangel på toiletter, og tilstanden på dem, der var, kan kun beskrives som elendig – i hvert fald, hvad angår herretoilettet.

Her mødte der Bluesnews.dk et sørgeligt syn, da Deres udsendte skulle lade vandet. Der var masser af toiletbesøgende, men kun tre pissoirer, og disse var alle klistret til med tape, mens skriften på en seddel på væggen forkyndte, at pissoirerne ikke måtte benyttes.

Så var der toiletterne, som der kun var to af. Når man nu ikke måtte benytte pissoirerne, måtte man jo ty til tønderne. I princippet en god løsning, men toiletterne bar præg af hyppige besøg af sjatpissere.

I øvrigt manglede begge toiletter et sæde, så det var nok heller ingen fornøjelse at komme af med sin porchetta, for eksempel.

I øvrigt var der faktisk en række transportable toiletter bag ved stadionhallen, men der var langt at gå, hvis man ville frem til samme. Desuden var der bare ingen, der gjorde opmærksom på de transportable toiletter, og slet ikke arrangørerne.

Sidstnævnte burde have sørget for, at toiletforholdene var i orden. Alt andet er aldeles uholdbart, især ved et så stort arrangement som European Blues Challenge.

Gallamiddag med musik

Selve blues-konkurrencen (EBC) foregik fredag den 8. april og lørdag den 9. april, men torsdag den 7. april var der gallamiddag med musik. Dette arrangement skulle man betale for separat, men så fik man også fire retter; blandt andet var der vildsvineragout på dén menu.

Arrangementet skulle være startet kl. 19, men dét holdt ikke helt. Igen kneb det med organiseringen, og der var mange gæster, der ikke fik deres mad før efter kl. 21. Desuden var musikken på scenen så høj, at samtale næsten var umulig.

Musikken blev leveret af otte italienske blues-navne, og backing blev leveret af et kompetent italiensk husorkester, hvis guitarist gjorde sig specielt positivt bemærket.

Stærkest blandt aftenens navne stod guitaristen og sangeren Mike Sponza. Dén mand kan sandelig godt spille blues, og dét gjorde han så på glimrende vis.

Konkurrencen

I år var 21 nationer tilmeldt EBC med lige så mange musiknavne, og det musikalske niveau i år var hævet i forhold til de seneste par års EBC-udgaver.

De deltagende musiknavne var, som EBU kræver som deltagelseskriterium, alle vindere af deres respektive landes nationale blues-konkurrence. Danmarks bidrag var således Christian Bundgaard Trio, der vandt Danish Blues Challenge på Atlas i Aarhus 24. oktober sidste år.

Og hvad skal der så til for at vinde European Blues Challenge? Jo, EBU har fastsat følgende kriterier, der skal opfyldes:

Originalitet, instrumentalt talent, vokalt talent og hvordan deltagerne begår sig på scenen. Har de udstråling? Kommer tingene ud over scenekanten og er der kontakt til publikum?

Peter Buhl, formand for Bluesforeningen Crossroads i Vejle, der som Bluesnews.dk var i Torrita Di Siena, fremførte at: ”Originalitet bør rettes til Blues-originalitet,” og dét kan man jo kun give ham ret i.

Hvis man vinder European Blues Challenge er man som præmie blandt andet garanteret jobs på flere europæiske festivaler, hvilket jo er en fin måde at blive eksponeret på. Vindernavnet 2016 kan blandt andet høres på Frederikshavn Blues Festival senere på året.

Hvert musiknavn har ca. 25 minutter til at vise, hvad de kan, og på EBCs første aften, fredag den 8. april, var følgende orkestre på programmet:

1. Polen –Blues Junkers
2. Bulgarien – Bluestream
3. U.K. – Red Butler
4. Estland – Tanel Padar Blues Band
5. Frankrig – Gas Blues Band
6. Slovakiet – Juraj Schweigert & The Grove Time
7. Danmark – Christian Bundgaard Trio
8. Ungarn –Mojo Workings
9. Schweiz – Johnny Fontane And The Rivals
10.  Sverige –Ida Bang & The Blue Tears
11.  Letland – Johnny B Beast

Andendagens program, lørdag den 9. april, så således ud:

1. Belgien – Tiny Legs Tim
2. Finland –  Lena & The Slide Brothers
3. Østrig – Ulrich Ellison & Tribe
4. Italien – Paul Venturi & The Junkers
5. Norge – Eric “Slim“ Zahl and the South West Swingers 
6. Spanien – Wax & Boogie Rhythm Combo
7. Portugal – Budda Power Blues
8. Tyskland – WellBad
9.  Holland – Phil Bee’s Freedom
10.  Kroatien – Zamba
    

    Veronica Sbergia.

På begge dage blev showet styret af den ret så flamboyante italienske kvinde, Veronica Sbergia. Samme er selv musiker og frontfigur i Veronica Sbergia & the Red Wine Serenaders, der vandt den 3. European Blues Challenge i 2013.

Konferencieren brugte oceaner af tid på at oversætte til italiensk, hvad hun lige havde fremført på ”italiengelsk” over for publikum.

 

Flere priser

European Blues Union står ikke blot bag European Blues Challenge musikpriserne. Organisationen uddeler også Blues Behind the Scenes priser, der gives for stor indsats for blues-musikken i forskellige kategorier.

Vinderne bliver kundgjort sidst på EBCs andendag, og i år gik Blues Behind the Scenes priserne til:

1. Miika Porkka, Puistoblues (Finland), prismodtager i kategorien Promotion.
2. Andrzej Matysik, Twoj Blues Magazine (Poland), prismodtager i kategorien Medier.
3. Hannes Anrig, Blueshouse Productions/Vallemaggia Magic Blues Festival (Schweiz), prismodtager i kategorien Produktion.

 

Fremadstormende

Som det kan ses, var der på EBCs første dag en overvægt af østeuropæiske orkestre, der ved de seneste udgaver af EBC generelt har tromlet frem med rædselsfuld rock-blues med tryk på rock.

I år viste de gode østeuropæiske deltagere at have et fastere greb om blues-idiomet end hidtil demonstreret, og det klædte dem.

For eksempel gjorde især Tanel Padar Blues Band fra Estland en god figur.

Franske Gas Blues Band var også bemærkelsesværdige med deres mix af Texas blues, funk og et stænk jazz.

Danske Christian Bundgaard Trio spillede fremragende, men det kneb med kontakten til publikum. Med kapelmesteren på tangenter, Morten Ærø på trommer og Henrik Silver på tuba leverede trioen en gang ekvilibristisk New Orleans-påvirket musik med elementer af boogie woogie, blues og jazz.

Aftenens højdepunkt var efter mange publikummers opfattelse svenske Ida Bang & The Blue Tears. Dette kun tre år gamle orkester har et af Sveriges nye fremadstormende kvindelige blues-sang-talenter Ida Bang i front, backet af et absolut solidt orkester med rødderne godt plantet i blues-musikkens frodige muld. Mange spåede Ida Bang & The Blue Tears en Top Tre-plads, men sådan skulle det ikke gå.

Blev man i øvrigt lidt musiktræt af at koncentrere sig om dagens mange bands, kunne man passende slappe af med en større, udmærket udstilling af blues fotos og tegninger helt oppe på ”øverste dæk” i sportshallen.

Generalforsamling og Blues Marked

Lørdag den 9. april var der generalforsamling i European Blues Union. Generalforsamlingen fandt sted på det stedlige, gamle og smukke teater i centrum af Torrita Di Sienas gamle bydel.

Der var fremlæggelse af budget med mere, og bud på, hvor fremtidige udgaver af European Blues Challenge skal afholdes.

Det ligger dog allerede nu fast, at European Blues Challenge 2018 finder sted i den lille norske by Hell, der allerede er berømt for sin årlige blues festival.

På generalforsamlingen blev der luftet massiv kritik af de lokale arrangørers mangel på organisering, de dårlige toiletforhold, skred i tidsplaner, med meget mere, og så var der Blues Marked.

Blues-markedet skulle have været holdt i centrum af den gamle bydel, men blev pludselig rykket til et telt uden for stadionhallen. Dette gav en del forvirring, ekstra-arbejde og irritation hos mange udstillere, men som en af disse sagde til Bluesnews.dk: ” Det er jo Italien…!”

Det hele klappede dog tilsyneladende, og blues markedet forløb, som det skulle. Blues-markedet er et forum for pressefolk, mediefolk, promotorer, musikere og pladeselskaber med mere – alt sammen naturligvis i bluesmusikkens tegn.

Desuden fungerer blues markedet også som et godt og hyggeligt sted at træffe andre blues-folk, nye som gamle, og gode kontakter blev skabt.

Musik på andendagen

Anden og sidste del af European Blues Challenge 2016 fandt sted på arrangementets sidste dag, lørdag den 9. april.

Her var kun eet østeuropæisk land repræsenteret, nemlig Kroatien, der lukkede konkurrence-ballet, kl. ca. 01:00 ved det velspillende men ret anonyme blues band Zamba.

Belgiske Tiny Legs Tim med band lagde godt ud med en melodisk, men til tider fræsende, personlige udgave af ”the blues.”

Finske Lena & The Side Brothers levede op til deres navn med masser af slide-guitar-toner, men trods en ihærdig indsats bed deres musik sig ikke fast.

Blues rock eller måske endda rock blues blev leveret af østriske Ulrich Ellison & Tribe. Absolut habilt og med masser af publikumskontakt, men ikke noget, der vil blive husket.

Det samme kan man sige om Portugals bidrag ved Budda Power Blues, mens Spanske Wax & Boogie Rhythm Combo med den karismatiske sangerinde Ster Wax i front vil derimod blive erindret for deres energiske, velspillede blanding af boogie woogie, swing og rhythm ’n’ blues.

Skramlet lyd

Den tyske kvintet WellBads hel- og halvakustiske greb om blues-musikken kunne glimtvis lede tankerne hen på

Tom Waits. God, skramlet lyd og bestemt ikke ueffent fremført.

Det otte mand høje hollandske Phill Bee’s Freedom gik rent ind hos mange publikummer med en potent blanding af blues, funk og lidt jazz. Glimrende musikerskab over hele linien og især den kun 17-årige guitarist Guy Smeets tog kegler med sin overlegne instrumentbehandling.

Imidlertid var det Norge, repræsenteret ved Eric ”Slim” Zahl and the South West Swingers, der scorede flest points hos publikum med deres 50’er-lyd- påvirkninger, rock-klingende stil, originale musikalske udtryk og energiske sceneoptræden.

Da Kroatien havde sat punktum for European Blues Challenge, var det tid til lidt løjer på scenen, til uddeling af Blues Behind the Scenes-priser og til takketaler fra prismodtagerne.

Alt dette skete mens dommerne voterede. Hvem vandt, hvem fik andenpladsen og hvem kom ind på tredjepladsen af de deltagende 21 bands?

Overraskende

Årets dommerpanel bestod af: Laura Gillbert fra Irland, Nina Hegna fra Norge, Karen Neumann fra Holland, Andrzej Matysik fra Polen, Maurizio Faulisi fra Italien samt D. Hoeger fra Georgien.

Efter en halv times tid blev dommernes afgørelse bekendtgjort.

Vinderen af European Blues challenge blev Eric” Slim” Zahl and the South West Swingers. Andenpladsen blev besat af hollandske Phill Bee’s Freedom, mens Tysklands WellBad indtog tredjepladsen.

Som tidligere antydet, er det overraskende, at Ida Bang & The Blue Tears ikke var at finde blandt de tre vindende bands.

I øvrigt er det karakteristisk, at det i hvert fald siden European Blues Challenge 2014 har været sådan, at ikke eet eneste orkester, der har spillet på EBCs første dag, tilsyneladende er kommet i betragtning blandt dommerne overhovedet; og dét er et problem, der kræver en løsning.

Ingen løsning

Flere EBU-medlemmer tilkendegav, at der skal være opmærksomhed omkring dette misforhold mellem bands, der spiller på EBCs første dag og de orkestre, der spiller på andendagen.

På vej hjem til Danmark mødte Bluesnews.dk tilfældigt Thomas Ruf, der er formand for European Blues Union, i Firenzes lufthavn, og forelagde ham problemet.

”Det er rigtigt, at de bands, der spiller på EBCs første dag ikke synes at komme i betragtning hos dommerne. Pudsigt nok er det jo dem, der spiller på andendagen, der vinder,” sagde EBU formanden.

”Det burde der rettes op på på én eller anden måde, men jeg har ingen løsning her og nu,” sluttede Thomas Ruf.

Som det er nu, er det EBUs bestyrelse, der trækker lod om spillerækkefølgen af de kunstnere, der deltager i EBC. Resultatet må siges at være ”fair,” selvom det er tankevækkende, at de fleste østeuropæiske kunstnere lander på førstedagens spilleliste.

Måske kunne man for eksempel lade være at lave lodtrækning og bevidst blande band-kortene, så der ikke bliver overvægt af østeuropæiske orkestre den ene dag og af andre deltagende bands den anden.

European Blues Challenge 2017

Der er vel gjort nok i nælderne og lavet fejltagelser nok i forbindelse med afviklingen af European Blues Challenge fra diverse arrangørers side.

I Riga i 2014 måtte de lokale arrangører kaste deres samlede håndklæder i ringen og lade European Blues Union overtage afviklingen af EBC. De magtede ikke opgaven.

I år er det så de gode italienere, der har brilleret med dårlig organisering af EBC, og PR-mæssigt kunne tingene også have lavet bedre. Eksempelvis var meget af det tilgængelige informationsmateriale udelukkende – eller overvejende – på italiensk.

Det burde have været på engelsk, som de fleste – undtagen mange italienere – kan forstå og begå sig i hvert fald nogenlunde på.

Nu ved man i hvert fald, hvordan tingene ikke skal gøres.

Så er det op til dem, der står for European Blues Challenge 2017, nemlig Bueskartellet i Horsens i samarbejde med resten af Jysk Blues Netværk, at få tingene til at glide, og det skal de nok!

European Blues Challenge 2017 finder sted i Horsens – byen med hestekræfterne, som det hed i gamle dage – og mon ikke, at arrangørerne kan stå distancen på bedste vis? Dét tror Bluesnews.dk på, og ønsker til lykke med hvervet som arrangør, organisator og afvikler af European Blues Challenge 2017.