Knud Møller & Hans Theessink
Tekst og foto: Jakob Wandam
Der var god stemning både på og foran scenen, da Hans Theessink og Knud Møller gæstede Korsør Kulturhus torsdag den 16. marts 2017. Der havde ikke været problemer med at få udsolgt, og Kulturhuset havde droppet cafébords-opstillingen på gulvet i den gamle gymnastiksal. I stedet var der opstillet stolerækker for at få plads til de 150 betalende gæster og en enkelt anmelder fra Bluesnews.dk.
Sidstnævnte trak – som sædvanlig, fristes man til at sige – gennemsnitsalderen et pænt stykke nedad. Det var overvejende Korsør og omegns grå guld, der havde fundet vej til Kulturhuset denne aften.
Men det var også et par erfarne herrer, der stod – eller rettere sad – på scenen. Hans Theessink, født for snart 69 år siden i Holland, nu bosiddende i Østrig, men med dansk statsborgerskab og i øvrigt i stand til at tale dansk flydende. Og Knud Møller, en årsunge på 59 år, stammende fra Hjørring og skam også i besiddelse af et formfuldendt dansk, om end man ikke hørte så meget til det.
Det var nemlig Hans Theessink, der både førte ordet og sang alle leadvokaler. Desuden spillede han guitar, mundharpe m.m., mens Knud Møller akkompagnerede på guitar og kor.
Én elektrisk guitar, fire akustiske, en resonator-guitar og en elektrisk mandolin udgjorde aftenens strenge-arsenal
”Utroligt, at to musikere kan fylde så meget,” udbrød min sidemand, allerede inden Theessink og Møller indtog scenen. Og selv om vi ikke var ude i Joe Bonamassa-dimensioner, så det da også imponerende ud med de syv strengeinstrumenter, der stod opstillet.
De to ”fyldige” musikere lagde stille ud med den blide, country-agtige ballade ”Man with a broken heart”, hvor Theessinks dybe røst straks tiltrak sig opmærksomheden. Den første rigtige guitarsolo fra Knud Møller kom med næste sang, ”Demons”, og det skulle bestemt ikke blive den sidste. Det var nemlig Møller, der stod for broderparten af aftenens instrumentale friløb.
”Knud har øvet lidt hjemmefra,” betroede Hans Theessink publikum, og det fremgik! Knud Møller er almindeligt anerkendt som en af Danmarks bedste guitarister, og denne aften fik vi mange smagsprøver på hans letflydende, melodiøse og opfindsomme soloer. Udgangspunktet er umiskendeligt blues, men indimellem bliver det decideret jazzet, og andre gange fornemmer man inspiration fra Chet Atkins’ elegante country picking.
Hans Theessink og Knud Møller spiller sjældent den hårde delta blues; deres stil er mere luftig, glad og folk’et som bluesen fra Piedmont-regionen. Det hørte man ikke mindst på deres version af K.C. Douglas’ ”Mercury blues” (sangen som Shu-Bi-Dua baserede ”Follkevognen” på!), hvor Theessink for første gang fandt mundharpen frem; her kanaliserede duoen nærmest Sonny Terry & Brownie McGhee.
Hans Theessink agerede frontfigur med Knud Møller som akkompagnatør
Derpå fulgte den udødelige ”St. James Infirmary” – med en lille instrumental afstikker til ”Greensleeves” – inden Hans Theessink med bottleneck og mundharpe ledte publikum igennem syng-med-sangen ”Payday”.
Tilskuerne fik også lov til at synge med på Tom Waits’ ”Down in the hole”, hvortil Theessink nu havde skiftet til resonator-guitar.
Hans Theessinks egen ”Storm warning” indfangede meget effektivt den ildevarslende stemning, han havde følt, da han på Bermuda havde bevidnet de lokales forberedelser på den varslede orkan. Og også ”Slow train” – den sidste sang inden pausen – formidlede stærke følelser, idet Theessink fortalte, hvorledes han havde sunget den ved sin Dubliners-ven Barney McKennas begravelse. Publikum i Korsør kunne nok ikke helt leve op til de irske kirkegængere, der havde ledsaget ham dengang, men der var ros for indsatsen.
Og der skal ikke herske tvivl om, at koncertens tilhørere hyggede sig gevaldigt denne aften. Hans Theessink og Knud Møller er et ualmindeligt sympatisk bekendtskab, og Hans Theessink har et godt tag i sit publikum, både i kraft af sit lune og sin underspillede humor og takket være en naturlig musikalitet og en mærkbar spilleglæde.
Koncerten i Korsør Kulturhus var turnéens 2. stop, og selv om de to musikere har arbejdet sammen i mange år, har de altså ikke turneret som duo i et års tid. Man fornemmede gensynsglæden og måske endda en lille snert af den nervøsitet, der trods erfaringen kan melde sig ved turnéstart.
Den forduftede dog i løbet af aftenen, og efter pausen var det en både tændt og komfortabel duo, der gav koncertens vel nok mest delta blues’ede sang, ”Vicksburg blues”. Dét nummer bød både på to skiftevis rå og jazzede soloer fra Knud Møller og en af Hans Theessinks mere sjældne soloer.
Den blev fulgt op af ”Tears are rolling” – ”endnu en glad lille sang,” som Theessink spøgefuldt kaldte den. Her skiftede Knud Møller for første og eneste gang til elektrisk guitar, og resultatet var, igen med Hans Theessinks ord, ”ikk’ så ring’!”
På ”False accusations” var det Hans Theessinks tur til at skifte instrument, nemlig til elektrisk mandolin. Herefter var det tilbage til bottleneck og guitar, som han virkelig brillerede på i Rufus Thomas’ ”Walking the dog”. Og atter tog publikum imod opfordringen til at synge med.
Knud Møller stod for de fleste af aftenens guitarsoloer
Nu var Hans Theessink i sit es, og efterfølgende fløjtede og scattede han sig igennem ”Fishing blues”, ligesom hans mundharpeblæs og Knud Møllers fine fingerspil atter ledte tankerne hen imod klassiske duoer som Sonny Terry & Brownie McGhee eller Cephas & Wiggins.
Knud Møllers kærlighed til The Rolling Stones kunne udleves med en version af deres ”No expectations”, inden det ordinære sæt blev afsluttet med bluesklassikeren ”Trouble in mind”, oprindeligt med Bertha ”Chippie” Hill.
Publikum i Korsør Kulturhus var dog ikke til sinds at slippe Theessink og Møller endnu. To ekstranumre blev det til: Først den traditionelle gospelsang ”Wayfaring stranger”, som Hans Theessink i sin tid lærte af Johnny Cash, og derefter en smuk, afdæmpet ”If I needed you” af Townes van Zandt.
Således afrundedes en Korsør-aften i bluesmusikkens og hyggens tegn. Det var ikke en koncert, hvor man sad på stolekanten og blev gennemrusket af kunstens nødvendighed. Knud Møller og Hans Theessink har for mange år på bagen til at kunne udstråle den form for desperation. Til gengæld er de et sted i deres respektive karrierer, hvor de drager på landevejene på denne måde, fordi de har lyst til at spille, lyst til at spille sammen og lyst til at spille for os. Og det var denne spilleglæde, der sammen med et førsteklasses musikalsk håndværk, instrumental opfindsomhed og ubestrideligt talent gjorde denne aften i Korsør Kulturhus til en smuk oplevelse.
Aftenens sætliste – sådan omtrent