Af Peter Widmer
Garvede og veletablerede Uffe Steen Trio og den yngre Vestbo Trio består begge af top-musikere, der mere end kan deres kram, og begge spiller instrumentalmusik af tårnhøj kvalitet. De to stjernetrioer er dog vidt forskellige i deres tilgang til musikken.
Uffe Steen, der for nylig rundede de 64 år, spiller med sin trio hjemmegjort musik i grænselandet mellem blues og jazz. Vestbo Trio, hvis 35-årige guitarist Michael Vestbo har lagt navn til orkesteret, spiller også original musik, men med et stænk af rock, blues-påvirkning, jazz med mere, og så skaber de utrolige lydmalerier.
Uffe Steen Trio består af Uffe Steen på guitar, Jesper Sejthen på kontrabas og Jesper Bo Knudsen på trommer.
Vestbo Trio rummer Michael Vestbo på guitar, Eddi Jarl på trommer, perkussion og harmonium samt Jesper Smalbro på kontrabas og el-bas.
De sidste par år har de to trioer arbejdet sammen og har givet flere fælleskoncerter. Snart barsler de med en fælles live-cd – Doppler effect – og tager på release-turné.
Bluesnews.dk snakkede med Vestbo Trios orkesterleder, guitarist og komponist Michael Vestbo den 16. februar i år.
Blod på tanden
Michael Vestbo, vi skal blandt andet snakke lidt om det live-album med Uffe Steen Trio & Vestbo Trio, der udkommer den 23. marts 2018, og om den albumrelease-turné, I skal ud på i starten af april 2018, men: Så vidt jeg er orienteret, var det i 2016, at I to trioer startede med at spille sammen. Hvem tog initiativet?
– Det er korrekt. Det startede faktisk for nogle år tilbage, hvor Uffe Steen og jeg snakkede lidt løst om, at det kunne være hyggeligt at lave en koncert sammen med os to trioer. Dét tog jeg så initiativ til at sætte op i 2016.
Det var på spillestedet Atlas i Aarhus, som jeg simpelthen lejede med mit Dankort, griner Michael Vestbo.
– Så arrangerede vi den koncert der, og gjorde selvfølgelig vores bedste for at promovere den, og der var simpelthen fuldt hus, da vi spillede.
Der var 150 mennesker på Atlas. Så jeg fik jo lidt blod på tanden og tænkte, at der ikke var langt til at lave en fælles turné, og det gjorde vi så sidste år.
Eget pladeselskab
Jeres nye cd – Doppler effect – har et fornemt cover og cd-hæfte, men jeg savner et indspilnings- og et udgivelsesårstal. Der er dog udgivelsesår på selve cd’en, hvis man kigger godt efter!
– Ok. Materialet på vores cd er fra turnéen i 2017, og som der står i coveret, er det fra koncerterne i Musikhuset i Aarhus, og så er der også et par numre fra koncerten på Atlas, som startede det hele. Det er så blevet mixet, så det hænger nogenlunde sammen, ler Michael Vestbo og fortsætter:
– Koncerterne fandt sted i to meget forskellige rum. Atlas er jo sådan et helt dødt spillested, mens Lille Sal i Musikhuset er sådan en flot akustisk, meget levende sal.
– Angående udgivelsesår og copyright-angivelse har du ret. Man skal lede efter det, og det er kun anført på selve skiven. I øvrigt udkommer vores cd på pladeselskabet Hound Dog Records, der er Vestbo Trios eget pladeselskab.
Tidsangivelser
Jeg savner også tidsangivelse på hvert nummer samt en samlet tidsangivelse på hele cd’ens varighed – alle numre, altså, sammentalt. Hvorfor er der ingen tidsangivelser på coveret/i cd-hæftet?
– Det er egentlig sjovt, at du nævner det, for det er der vist ikke så mange, der interesserer sig for det i vore dage, griner Michael Vestbo og forklarer:
– Det stammer egentlig fra vores grafiker, der har den dér præference. Han synes nemlig ikke, at alle de dér minuttal eller tidsangivelser passer så godt ind i det flotte artwork, som der jo bliver gjort meget ud af.
Han har jo lavet alle de dér diagrammer, hvor alle numrene hænger sammen, og der er jo ikke rigtig plads til alle de dér minuttal.
Æstetik
Nu vi er ved cover og cd-hæfte, har Vestbo Trio har altid lagt vægt på cover- og cd-hæfte-æstetik. Hvorfor?
– Jeg er glad for, at du har lagt mærke til det, ler Michael Vestbo og siger:
– Vi har brugt den samme grafiker. Han hedder Paul Wilson og bor i København. Det er ham, der har lavet alle vores ting, siden vores første skive kom i 2012. Paul er en super fyr, og han laver et virkelig godt og spændende stykke arbejde.
– Fra starten har vi faktisk valgt – fordi vi laver musik, hvor der ikke er nogen, der synger, og fordi vil gerne vil nå ud til et bredere publikum, end man måske normalt når, når man spiller instrumentalmusik – så har det været vigtigt for os, at når vi har været ude at spille for folk, så skal man have et lækkert produkt, som man står med bagefter og har lyst til at tage med hjem. Dét er den stærkeste måde for os at få vores musik ud til folk på. Der er jo ikke så meget hul igennem til P4 for den type musik, vi spiller. Desværre.
– For os er den musik, vi spiller, et forsøg på at tage noget, der lugter lidt af jazz-verden, og så prøve at flytte det lidt mere over i noget, man kunne kalde musikalsk mainstream. Dét er fordi, jeg selv er gammel Mark Knopfler-fan og er vokset op med masser af instrumentalmusik i 1980’erne og 1990’erne, og det ville jeg ønske, at folk ville begynde at lytte noget mere til igen, selvom det ikke bliver spillet så meget i radioen.
Arbejde
Cd-cover og cd-hæfte: Sædvanligvis opstiller man en liste over numrene på en cd i overskuelig, kronologisk orden, ofte med angivelse af, hvem der spiller, og hvem der spiller hvad på de enkelte numre. Men her på Doppler effect har man, som du selv lige nævnte, et diagram i stedet, og det virker i foruroligende grad, som om I vil have beskueren til at tænke eller ligefrem arbejde for at finde ud af, hvem der spiller på de enkelte numre. Hvorfor dog det?
Michael Vestbo slår en mild latter op og siger:
– Jamen det har du da lidt ret i. Der er jo noget sjovt i det med, at vores grafiker fra starten har sagt, at den farve, han har brugt på coveret til vores cd, kalder han for ”blueprint blue.” Et ”blueprint” er en tegning over, hvordan man skal bygge ét eller andet – et kredsløb for eksempel.
– Det er derfra, idéen er opstået, og hvis man kigger godt efter, så vil man se, at Uffe Steen Trio har sin egen koordinat, og vi har vores egen koordinat, og så er der en fælles i midten, hvor vi mødes på de fællesnumre, vi spiller. Så jo, man skal arbejde lidt, siger Michael Vestbo lunt.
Doppler effekten
Mon du kan forklare, hvorfor albummet hedder Doppler effect? Album-titlen er vel også et ordspil på dobbelt-effekt – to bands, men hvad er – meget kort fortalt – Dopplereffekten, og hvordan hænger denne sammen med albummet eller album-titlen?
– Ja, det kan jeg da i hvert fald. Æren tilfalder Jesper Smalbro, der er vores bassist i Vestbo Trio. Han faldt helt tilfældigt over den grafiske repræsentation af Dopplereffekten, altså de dér cirkler, der kan ses på coveret til albummet.
– Dopplereffekten handler jo om, hvordan man opfatter en lyd, når lydkilden bevæger sig. Tænk på en ambulance med sirenen i gang. Sirenen har en højere tone, når ambulancen nærmer sig, end når den fjerner sig fra dig.
– Samtidig med det, ligger Dopplereffekt, som du siger, meget tæt på dobbelteffekt, og der er jo en dobbelteffekt, når der er to trioer. Vi syntes, at Dopplereffekt var et fedt billede på det dér med, at der jo er tale om instrumentalmusik, som rammer en lytter, og den, der laver lyden, bevæger sig.
Nye numre
Så vidt jeg kan se, er der tre nye numre på Doppler effect, nemlig ”A call from the sixties”, ”Moonglow” og ”Cast in stone”. Hvem har skrevet disse numre?
– Det er skarpt set! Det er jeg meget glad for, at du har lagt mærke til, siger Michael Vestbo med glimt i øjet.
– I den rækkefølge som du nævner dem, er de første to fra Uffe Steens hånd. Det er nye Uffe Steen Trio-numre, og det er jo rigtig spændende med nyt fra Uffe. Det er noget, jeg personligt har ventet på i mange år, ler Michael Vestbo godmodigt, og fortsætter:
– Så jeg er rigtig glad for, at de to numre er med på Doppler effect.
– Det sidste nummer, du nævner, ”Cast in stone”, er faktisk et, som vi har lavet i Vestbo Trio. Vi syntes, at vi manglede et nummer med noget luft i til et fællesnummer med Uffe Steen Trio og Vestbo Trio, og så komponerede vi ”Cast in stone”.
Begge trioer
Der er tre numre på cd’en med begge trioer, nemlig “Cast in stone”, “Whitewall tires” og “Time machine”, og så er der duetten mellem Uffe Steen og dig, nemlig ”Lady sunshine”.
– Idéen er, at efterhånden som man arbejder sig igennem pladen, er det næsten på skift, at man får introduceret et fællesnummer, så den ene trio og den anden trio, så et fællesnummer og så videre, så man kommer alle lydbillederne igennem.
Hvordan har I fordelt cd’ens elleve numre mellem jer rent kompositorisk?
– Jeg tror, man kan sige, at vi har fordelt det sådan, at antallet af minutter med hver trio er det samme, griner Michael Vestbo og fortsætter:
– Uffes numre er jo ofte sådan nogle lange nogen, hvor alle har soloer, mens vores numre er sådan lidt mere poppet skåret, så mange af vores numre trækker kun omkring tre minutter.
Stolte
Du har tidligere fortalt mig, at I er meget glade for og stolte af Doppler effect. Kan du uddybe det lidt?
– Ja, det kan jeg godt. For mig er det jo ret stort at få lov til at udgive den her plade både med min egen trio, og i høj grad også fordi Uffes trio er med, og fordi vores samarbejde fungerer så godt, som det gør.
– Uffe Steen er nemlig en af mine helt store helte og min gamle lærer fra konservatoriet. Der gik jeg jo fra 2006 til 2011.
– Jeg havde Uffe som guitarlærer i fem–seks år dér, og man får jo et tæt forhold, når man er så meget sammen og spiller guitar og snakker musik, så vi blev gode venner, Uffe og mig.
– Da jeg var i starten af 20’erne og begyndte at rykke lidt som guitarist, havde jeg en af Uffes gamle cd’er, der hedder Play med trommeslageren Adam Nussbaum og bassisten Lennart Ginman. En super, super fed plade, som jeg jo sled op derhjemme, så jeg er virkelig stolt af at udkomme på Doppler effect sammen med Uffe.
– Doppler effect bliver den femte udgivelse på Vestbo Trios lille pladeselskab, Hound Dog Records, og som du selv siger, har vi i Vestbo Trio altid gjort meget ud af at få lavet et fysisk produkt, som har en eller anden form for stil og æstetik, som vi synes, er med til at løfte musikken opad.
– Jeg har altid haft lyst til at lave noget med Uffe, hvor man gav den hele armen med artwork og et lækkert cover, og det gør vi virkelig med Doppler effect, og jeg synes, at det er lykkedes rigtig godt.
Struktureret anderledes
Doppler effect er ikke skruet sammen som jeres fælles koncerter. Hvorfor ikke? Det er jo et live-album. Under jeres koncerter spiller først Vestbo Trio, derefter Uffe Steen Trio, og så spiller begge trioer nogle fælles numre til sidst.
– Det er korrekt, at Doppler effect er struktureret anderledes, end vi bygger vores koncerter op. Det har igen noget at gøre med det brede publikum. Der er jo mange, der tjekker os ud for eksempel på Spotify og hører de første tre numre.
– Vi synes, at det er vigtigt, at man ret hurtigt bliver præsenteret for alle tre lydbilleder, hvis dét giver mening. Det vil sige, at man hører et fællesnummer, hvor man tydeligt kan høre, at der er mange på scenen, og så er der lyden af den ene trio og lyden af den anden trio, og så er man ligesom i gang med hele paletten, kan man sige.
– Det ville være så ærgerligt, hvis de fire fællesnumre på Doppler effect lå til sidst, og der aldrig var nogen, der nåede ned til dem.
Tilgang
Det fjerde fællesnummer på jeres kommende cd er, som vi tidligere har berørt, Uffe Steens ”Lady sunshine” fra albummet Twangz med Uffe Steen Trio. På Doppler effect leveres nummeret i en duo-version med Uffe Steen og dig.
– Det er faktisk meget sjovt, fordi Uffe har fortalt mig, at på originalversionen har han faktisk selv først indspillet den ene guitar og så den anden guitar. Nu er det så to guitarer samtidig, og dét giver nummeret et helt andet udtryk.
Kan du kort skitsere, hvordan du opfatter forskellen på Vestbo Trios og Uffe Steen Trios stil og tilgang til trioformatet?
– Det er jo et rigtig godt spørgsmål, griner Michael Vestbo.
– Jeg har lyst til at starte med at sige, at noget, som der er mange, der spørger mig om, fordi jeg spiller guitar, det er jo det dér med benovelsen over at stå på samme scene som Uffe. Folk spørger mig for eksempel: ”Tør du overhovedet at tage en solo, når du står der sammen med Uffe Steen?”
– Jeg vil da også sige, at det netop var noget af det, jeg var lidt nervøs over i starten, for jeg var – og er – meget benovet over, hvor dygtig Uffe er, og hvor dygtig hans trio er.
Når det så er sagt, så ved vi jo også godt alle sammen, at de er nogle flinke fyre, som man kender rigtig godt, og når man så står på scenen og spiller koncerter sammen, så opdager man jo, at vi begge to bidrager med noget forskelligt. Uffe har jo forfinet sit udtryk gennem rigtig mange år og har et publikum, der har fulgt ham rigtig længe.
Valg
– Hvis jeg skal sige noget, så er Uffe Steen Trio måske lidt mere med tryk på jazz-trio, hvis du kan følge mig i det. Måske er der en guitarsolo, så er der måske også en bassolo bagefter, måske er der en lille tromme-feature, og man kan sige, at de måske mere undersøger hjørnerne i musikken, hver gang de spille et nummer igennem.
– I Vestbo Trio har vi truffet nogle æstetiske valg, hvor vi siger, at vi prøver at skære vores musik, som om det var en singer/songwriter-plade eller en plade med sang. Vi prøver at lave numrene lidt kortere, så vi har nogle faste aftaler om, hvad der skal ske, og så undervejs er der selvfølgelig nogle steder, hvor man kan strække ud, når vi spiller live.
– Det er dét, der gør Vestbo Trios musik forskellig fra Uffe Steen Trios musik, synes jeg. Vore musik er skåret mere til, vil jeg sige, hvor Uffe Steen Trios numre er anderledes. Nogle gange er de meget lange, og nogle gange er de knap så lange. Det er sådan mere, hvad der sker i momentet, det drejer sig om.
Alt muligt
Mange af Vestbo Trios numre virker næsten rock-agtige, men er naturligvis uden sang. Hvad siger du til det?
– Jesper, Eddi og jeg er jo ikke jazzmusikere på dén måde. Vi lytter faktisk til alt muligt andet, og jeg tror faktisk, at det er det, vi ligesom putter ned i vores musik. Desuden spiller Eddi Jarl blandt andet trommer hos Lars Lilholt Band, og Jesper Smalbro spiller for eksempel også i ”nordisk folk”-bandet Northern Assembly.
– Vi kan jo godt lide Bob Dylan-plader, roots og popsange, så jeg tror, at vi har været interesserede i at tage noget som … lad mig se … min far har for eksempel aldrig lyttet til instrumentalmusik nogensinde.
– Jeg har altid tænkt: ”Hvordan kan jeg lave en instrumentalplade, som min far synes er fed?” Fordi hvis min far synes, at den er fed, så er der faktisk et kæmpestort publikum, der potentielt set kunne købe den, griner Michael Vestbo.
– Så det er faktisk et meget bevidst valg, det dér med at sige, at vi blander tingene. Et produkt får sin karakter i kraft af de fravalg, man laver. Vi har fravalgt alle de lange soloer på pladen. Vi vil gerne have musikken til at stå skarpere, så DR kan plukke af det, vi laver, og sætte det ind i sådan et rygeprogram. eller hvad ved jeg; hvad der nu kan ske.
– Så er der jo desuden ikke i lige så høj grad et virtuositet-element i vores trio, som der helt indlysende er det i Uffe Steen Trio, og dér går vi jo også lidt på røven over, hvor gode dé egentlig er.
En skummel plan
Vestbo Trio & Uffe Steen Trio har givet flere koncerter sammen – siden 2016. Hvordan har publikumsreaktionerne været på jeres koncerter indtil videre?
– Der er i hvert fald ikke nogen, der har råbt ”Øv!” og ”Buuu!” Vi synes, der har været meget positive tilbagemeldinger på vores koncerter. Da vi spillede i Musikhuset i Aarhus, var der totalt udsolgt. Der var 300 mennesker. Doppler effect kommer faktisk, fordi der under vores turné sidste år var mange, der sagde: ”I skulle da lave en plade sammen.”
– Folk vil gerne købe en cd med lyden af det, de lige har hørt. Så idéen er kommet ud af, at turnéen gik godt, og at der var efterspørgsel på et produkt med lyden af de to trioer sammen. Det er simpelthen derfor, vi har lavet den.
– Men det skal siges, at jeg gerne vil indrømme, at jeg lige fra starten, da jeg sørgede for at få optaget den allerførste koncert, har haft en lille skummel bagtanke om en pladeudgivelse. Det er jo det dér med at lave lidt fodarbejde i kulissen. Hvis der nu bliver mulighed for at gøre ét eller andet, du ved, ler Michael Vestbo lumskt.
– Så jeg har ligesom taget de største spillesteder, hvor der var det store udstyr til det, så har vi lige sørget for at få lydmanden til at optage vores koncerter i Atlas og på Musikhuset i Aarhus, og så har det først været senere, at vi har snakket med Uffe Steen om, hvorvidt det egentlig kunne lade sig gøre at udgive musikken. Det er en skummel plan, der er lykkedes, griner Michael Vestbo.
Spændte
Hvilke forventninger har I til jeres release-turné og til modtagelsen af Doppler effect, der udkommer 23/3 2018?
– Vi er selvfølgelig meget spændte på det. Det bliver dejligt for os at kunne turnere igen og have noget nyt materiale med fra begge trioer. Uffe Steen har snakket om, at på vores forestående turné vil han gribe ned i sit bagkatalog og spille nogle af de ting, som ligger lidt længere tilbage, og Vestbo Trio har også nye numre med, som folk ikke har hørt før, for vi barsler nemlig med en ny plade, som vi regner med udkommer sidst på året.
– Så begge trioer har nyt materiale med, og vi regner også med, at der bliver nyt i fællesafdelingen, altså med Uffe Steen Trio og Vestbo Trio sammen på scenen. Så hvis man hørte os på vores turné sidste år, er det altså ikke præcis det samme, man kommer til at høre igen, når vi stævner ud først i april, slutter Michael Vestbo.
Uffe Steen Trio og Vestbo trio kan i starten af april måned 2018 opleves sammen på deres Doppler effect-release-turné her:
- 4. april: Engelsholm Højskole, Bredsten (billetter her)
- 5. april: Værkstedet, Struer (billetter her)
- 6. april: Rampelys, Silkeborg (billetter her)
- 10. april: Vestbirk Musik- & Sportsefterskole, Østbirk (billetter her)
- 12. april: Kulturhuset Islands Brygge, København (billetter her)
- 13. april: Musikhuset, Aarhus (billetter her)
- 14. april: Dexter, Odense (billetter her)
- 15. april: Klank Efterskole
Læs interview med Michael Vestbo om Vestbo Trios musik og hans særlige forhold til Mark Knopfler her.