Under radaren: Ronni Boysen

Tekst: Jakob Wandam

”Under radaren” er Bluesnews.dk’s artikelserie, hvor vi dokumenterer de danske bluesmusikeres indspilningskarrierer. Vi giver et overblik over deres diskografier og kaster lys over både de plader, vi har anmeldt her på siden, og dem, der af den ene eller anden grund er gledet under vores og måske også læsernes radar.

Guitaristen Ronni Boysens navn er måske nok kendt blandt danske bluesentusiaster, og han er da også hædret som Årets Danske Bluesnavn 2013 og modtager af Blueskartellets Ærespris 2010. Men han har aldrig udgivet musik i eget navn.

Til gengæld indgår Ronni Boysen i flere forskellige bandsammenhænge, og så har han ageret sideman for adskillige af sine kolleger. På Spotify-playlisten nederst på denne side kan du høre en del af de indspilninger, vi omtaler her.

Jump blues

Vi hørte første gang Ronni Boysen på plade som medlem af King Biscuit and the Crackers, der udgav albummet Nothing seems to satisfy i 1998. King Biscuit and the Crackers spillede jump blues og var et produkt af en særdeles aktiv aarhusiansk jam-scene.

Medlemmerne af King Biscuit and the Crackers var Morten Stenbæk på vokal og mundharpe, Thomas Nitschke på kontrabas, Tim ”Jumpfoot” Petersen på trommer og altså Ronni Boysen på guitar. Pianisten og organisten Rasmus Stenholm var gæst på en del af sangene.

På Nothing seems to satisfy havde Morten Stenbæk skrevet de fleste numre, men en enkelt komposition, ”Maxwell Street jump”, var dog af Ronni Boysen, der også havde andel i arrangementerne.

Skifte form

King Biscuit and the Crackers skulle snart skifte form og blive til Lightnin’ Moe and his Peace Disturbers. Ronni Boysen var nu ikke længere fast medlem af bandet, men på debutalbummet Take it easy baby hørtes han på ni ud af 13 tracks – på titelnummeret dog på kor, ikke guitar.

Lightnin’ Moe var naturligvis Morten Stenbæk, som år senere lagde musikken på hylden og blev en anerkendt møbeldesigner. Tim ”Jumpfoot” Petersen lærte sig at spille guitar og skabte sig en karriere som Tim Lothar.

Take it easy baby var indspillet i 1999 og udkom i 2000. Det samme var gældende for Soulsearching city streets af Franck White & Mighty Blue, hvor Ronni Boysen spillede på ti af albummets 13 skæringer side om side med blandt andre Mike Andersen og Hans Knudsen.

Sparringspartner

Herefter måtte man vente helt frem til 2006, inden Ronni Boysen igen dukkede op på en pladeudgivelse. Han var nu blevet sparringspartner for mundharpespilleren Peter Nande, og sammen havde de været i Californien for at indspille det, der blev til Big boy boogie. California sessions vol. I.

Albummet var produceret af amerikanske James Harman, og blandt de øvrige medvirkende var Nathan James, Junior Watson og Carl Sonny Leyland. Ronni Boysen spillede på ti numre.

Samme år indspillede Ronni Boysen guitarspor til syv numre på Kathrine Brøndsteds album Kind of beauty, der udkom i 2007. På pladen medvirkede også Jens Kristian Dam, Palle Hjorth, Jakob Baumgartner m.fl.

I 2008 var Ronni Boysen atter med Peter Nande i Californien for at indspille endnu et album med James Harman i producerstolen, Jelly bean baby. California sessions vol. II. Boysen spillede denne gang på 11 af pladens 13 numre.

Årets efter var Ronni Boysen gæst på Tim Lothar & Peter Nandes duo-album Two for the road. Ronni Boysen medvirkede på sangen ”Done left you”.

Svenskere

Astro Buddha Agogo er et instrumentalt jazz- og rhythm & blues-band bestående af organisten Dan Hemmer, saxofonisten Michael Blicher og trommeslageren Anders Holm. På deres enlige album Astro Buddha Agogo (2010) spillede Ronni Boysen på ”Solid P” og ”B.B. in Africa”.

I 2012 var Ronni Boysen med til at danne bandet The Kokomo Kings sammen med svenskerne Magnus Lanshammar (bas og rytmeguitar), Daniel Winerö (trommer) og Harmonica Sam (vokal og mundharpe).

The Kokomo Kings spillede 1950’er-inspireret blues, rhythm & blues og rock & roll og udgav debutalbummet Artificial natural i 2013.

Samme år kunne Ronni Boysen høres på to skæringer på All My Exes’ lp From Nashville to El Paso, ”Restless mind” og ”The devil’s hood”. På sidstnævnte nummer medvirkede også Peter Nande. Ronni Boysen indspillede igen med All My Exes på deres album From the hen house (2014) og Blues (2017).

Hans Knudsen

I 2015 gæstede Ronni Boysen på sangen ”Bourbon Street” på Holtsø/Wittrocks album Glemte nætter. Han medvirkede også ved en koncert i Sorgenfri Kirke som medlem af Hans Knudsen Blues Combo. Optagelser herfra blev udsendt i 2017 på Live i Sorgenfri Kirke, en fællesudgivelse af Fessor og Hans Knudsen (læs anmeldelse her). Otte af cd’ens 15 numre havde Ronni Boysen på guitar, inklusive hans glansnummer, Ramsey Lewis-hittet ”Blues for the night owl”.

Samarbejdet med Hans Knudsen er et, som Ronni Boysen til stadighed dyrker i live-sammenhæng, og Boysen var også med på Two generations (2016), Hans Knudsens duet-plade med Christian Bundgaard (nu Chris Copen, læs her). Two generations var indspillet live på Charlie Scott’s Bar i København (læs anmeldelse her).

Også i 2016 spillede Ronni Boysen på Big Creek Slims Peter Nande-producerede album Keep my belly full (læs anmeldelse her).

Trainman Blues

The Kokomo Kings vendte tilbage i 2017 med albummet Too good to stay away from. Martin Abrahamson (vokal og guitar) havde nu erstattet Harmonica Sam, som dog kunne høres på tre numre. Endnu et album, Fighting fire with gasoline, fulgte i 2019.

Inden da var Ronni Boysen dog blevet medlem af endnu et band, Trainman Blues, der også talte Richard Farrell (vokal og guitar), Laust ”Krudtmejer” Nielsen (bas og guitar) og Thomas Crawfurd (trommer).

Bandet var løst organiseret omkring hovedkræfterne Farrell og Krudtmejer, og på debutalbummet Trainman Blues (2018) medvirkede Ronni Boysen på tre numre: ”Sit and practise”, ”Pick up the pieces” og singlen ”Skulls, crosses and bones” (læs anmeldelse her).

Trainman Blues endte med at vinde en Danish Music Award for Årets Danske Bluesudgivelse (læs her). Et nyt Trainman Blues-album er under forberedelse.

Blues-koryfæ

Om eller i hvor høj grad Ronni Boysen spiller på det kommende Trainman Blues-album, vil tiden vise. Men samarbejdet med Laust ”Krudtmejer” Nielsen fortsatte under alle omstændigheder på det album, som Krudtmejer producerede for det amerikanske blues-koryfæ Jimmy Burns.

The Chicago sessions var titlen på albummet, som udkom i begyndelsen af 2020, og her medvirkede Ronni Boysen på Burns’ version af Howlin’ Wolf-klassikeren ”Killing floor” (læs anmeldelse her).

Ovennævnte gennemgang giver et lille indblik i den alsidighed, der har været kendetegnende for Ronni Boysens karriere. Indspilningshistorien er dog for intet at regne mod de utallige konstellationer, som Ronni Boysen i live-sammenhænge har indgået i gennem årene.

Hobevis af både danske og internationale blueskunstnere har således nyt godt af Ronni Boysens guitarspil, når han har optrådt som duo-partner, orkesterleder eller sideman på inden- og udenlandske scener.

Vi venter dog stadig på den første pladeudgivelse med Ronni Boysens navn i store typer på coveret!